SAGSBEHANDLING: Sociale klienter føler sig intimideret af Glamsbjerg Kommune
GLAMSBJERG: - Han er så ubehøvlet, at det siger spar to til alt, hvad jeg har oplevet!

- Han kører rundt i min barndom, hvem af mine søskende, jeg taler bedst med og hvem jeg taler dårligst med. Som om det har noget med min sygdom at gøre.

- Han spurgte mig direkte "hvad tænder du på".

Beretningerne om mødet med en af Glamsbjerg Kommunes sagsbehandlere kommer fra tre voksne og ellers ret forskellige modtagere af økonomisk bistand og hjælp til at finde et arbejde.

De har set andre komme ud fra kontoret med tårene løbende ned af kinderne. De er vrede, og de har klaget og bedt om at få en anden sagsbehandler.

- Men det er lige som at slå i en dyne, siger Dorthe Nielsen og viser mig et svar fra socialrådgiveren:

"Allerførst vil jeg gerne beklage, at du føler dig dårligt behandlet. Vi er ikke sat til at køre folk ned med damptromle... Hvis jeg skal hjælpe dig med at komme videre, er det nødvendigt, at jeg fortæller dig det, du har brug for at vide - selv om det er ubehageligt. Lægen er nødt til at røre ved benet for at finde ud af, om det er brækket - jeg er nødt til at komme ind på de ømme følelser, for at finde ud af, hvor du ikke rigtig er dig selv", skriver Peter Blenner blandt andet.

- Kroniske smerter kan mange gange være noget psykosomatisk. Jeg presser ikke folk. Hvis folk ikke vil tale om det, er det o.k., siger Peter Blenner, der omvendt forstår, hvis nogen føler sig presset.

Han indrømmer også, der har været nogle få tilfælde, hvor folk er gået grædende fra hans kontor.

Peter Blenner er socialrådgiver og altså hverken læge eller psykolog . Men loven siger, at han skal have alle nødvendige og relevante oplysninger for at hjælpe den langtidssyge eller kontanthjælpsmodtageren videre med sit liv. Og det er ham, der vurderer, hvad det indebærer.

Han bakkes op af sin chef, afdelingsleder Torben Christiansen.

- Vi skal stille konfronterende spørgsmål for at få folk til at komme videre. Det står direkte i vejledningen, siger han.

Svarene bliver samlet i en ressourceprofil, sagsbehandlerens egen vurdering af personen. Her kan stå dybt personlige ting, som at man er i dårlig kontakt med sine følelser eller at ens mor er opereret for brystkræft.

Man kan ikke få rettet noget, men har en uge til at melde tilbage, og få tilføjet, hvis man er uenig.

Det er kommunen selv, der er ankeinstansen, hvis det er selve sagsbehandlingen eller sin sagsbehandler, man er utilfreds med, forklarer stiftsamtmand Torben Sørensen.

Blandet med vreden er angsten for, at de kan blive nægtet deres penge, hvis de ikke "samarbejder".

- Vi tager ikke pengene fra folk, fordi de ikke vil svare på personlige spørgsmål, forsikrer afdelingsleder Torben Christiansen.

Hvis situationen skulle tilspidse sig så meget, ville der i øvrigt være tale om en afgørelse, som ville kunne indankes for Det Sociale Ankeævn i Odense, og i sådan en sag vil man typisk også se på den sagsbehandling, der er gået forud.

Dorthe Nielsen har valgt at søge hjælp i sin fagforening, en anden er gået til sin advokat.

- Alle er velkomne til at tage en bisidder med, siger Torben Christiansen.

Det kan være en ven, et familiemedlem, en fra fagforeningen eller hjem som helst, man har tillid til.

Hverken han eller kommunaldirektør Bent Schmidt vil give folk lov at skifte sagsbehandler, især fordi Glamsbjerg Kommune er så lille, at der kun er et par medarbejdere inden for hvert fagområde.
  • fyens.dk