Lørdag formiddag blev Maj-Britt Sørensen og Per Rasmussen gift. I fjerde sving på speedwaybanen i Bred. For det er ikke kun Fru Sørensen, Per Rasmussen har tabt sit hjerte til.

Bred: Per Rasmussen kommer her lørdag efter lørdag. På Bredbanen, hvor Vissenbjerg Bred Motor Klub kører speedway. Normalt har han hunden med.

Det har han også. Men Basse er så langt fra den eneste følgesvend, han har selskab af denne lørdag den 17. marts.

Med er også Maj-Britt Sørensen. Hans kommende kone. Deres familier og venner. 50 mennesker i alt er trukket i deres bedste tøj. Speedwayen er de ikke kommet for. Det er kærlighedens skyld, at de er her.

Bryllup

Lørdag klokken 11 blev Per Rasmussen og Maj-Britt Sørensen gift i det fjerde sving på Bredbanen, hvor Vissenbjerg Bred Motorklub holder til.Ifølge Thorkild Hansen fra VMBK er det første gang, at der holdes et bryllup på banen, hvor der normalt køres speedway.

Kirkelige vielser kan foretages uden for kirkerummet, og det samme gælder for borgerlige vielser, som ikke behøver foregå på rådhuset.

Det er op til den person, som skal forestå vielsen, at efterkomme brudeparrets ønsker til stedet, hvor vielsesritualet skal finde sted.

For dette er historien om kærlighed. Kærlighed til speedwayverdenens fællesskab og sammenhold. Kærlighed til en gammel ven, som man pludseligt møder igen efter at have mistet kontakten i flere år. Kærligheden til den gamle ven, som pludseligt bliver til så meget mere end blot en ven.

Tabt hjerte

For klokken 11 skal Per og Maj-Britt giftes. Lige der midt på banen. I det fjerde sving.

Det er Per, der er mest hjemme her. Det er faktisk hans andet hjem, for han har tilbragt utallige timer her. Vundet her. Tabt her. Lært fra sig her. Blevet voksen her. Han kom første gang, da han var 12 år gammel for at køre ræs. Da han blev for gammel til det, blev han træner, stævneleder og alt muligt andet, der er brug for i klubben.

Men det er Maj-Britt, der skal have æren for, at de her denne lørdag. For det var hendes forslag, at brylluppet ikke bare skulle fejres her. Men at ja'er, ringe og kys også skulle udveksles her. For det er i Pers ånd, at brylluppet bliver uformelt, mener hun.

Først tabte han sit hjerte til speedway og så til hende. Nu samler hun det så op.

Per har været heldig med Fru Sørensen, som han kærligt kalder hende. Også selvom hun ikke havde foreslået det med bane-bryllup. Det ved han godt.

Iskold luft

Der er trængsel i klubhuset på Lundegårdsvej i Bred. For bryllupsfesten og gæsterne har fundet ly i et lokale, hvor en flamme sørger for, at huer, handsker og overfrakker for en stund kan krænges af.

Udenfor piber blæsten omkring hjørner, mellem træer, over banen. Den er iskold, blæsten. Sibirisk af karakter og skærende gennem marv og ben. Og der er kolde hænder hos trekløveret, der sætter de sidste tulipaner i æresporten, som pryder den røde træbygning.

Derfor er Per og Maj-Britt i gang med den øvelse, de skal gøre igen og igen resten af deres dage sammen; træffe en beslutning i fællesskab. For skal vielsen flyttes fra det kolde fjerde sving og i stedet foregå i klubhusets varme?

Maj-Britt hælder til udenfor, for klubbens folk har gjort så meget for dem. Og sådan bliver det.

Der bliver ringet med klokken, og bryllupsfølget pakker sig ind både fysisk og mentalt. Ud i sving 4 det går.

Dannebrog er hejst i flagstangen, og rebet pisker mod stangen med metallisk slag. Det lyder, som når en kirke kalder til samling i det fjerne.

Gensyn i Stubberup

Det er mange år siden, de mødtes første gang. Det var dengang, at Maj-Britt Sørensen havde en grillbar i Knarreborg. Her kom Per Rasmussen og hans venner. Og så faldt de i snak og blev venner af den gode slags, der hjælper til, når den ene part vil åbne en ekstra grillbar i Rantzausminde. Men heller ikke mere.

Per Rasmussens veje førte ham til Grønland, og det betød, at de mistede kontakten. Per Rasmussen blev gift med anden kvinde og Maj-Britt med en anden mand, men de røg i svinget undervejs. De blev udelukket, erkender Per

Pludselig en dag for fire år siden krydsedes deres veje igen. På den tidligere kro i Stubberup. Her var Per hyret til at lave lejligheder, mens Maj-Britt havde lejet sig ind i en af dem. Forbindelsen blev hurtigt genetableret med fornyet styrke og blev til kærlighed. Et nyt hold blev samlet.

Så nu står de overfor hinanden. Hun i lang grøn kjole, en lilla vindjakke over og hænderne samlet om buketten. Han i sort jakkesæt, hvid skjorte og hvidt slips.

Begge med kærlighed, glæde og tårer i øjnene. Og alvor.

For selvom det er uformelt, bliver det formelt, da de giver hinanden et ja, en ring og et kys.

Ven beder om ja

Som et ekstra pift på dagen er det Søren Steen Andersen, som forestår vielsen.

De fleste kender ham som Assens Kommunes borgmester på nu femte år. Men for Per er han barndomsvennen, der boede nærmest skråt overfor i Verninge. Barndomsvennen, som han har lavet mange lømmelstreger sammen med. Rigtig mange. Hvilke har de aftalt ikke at afsløre, før de begge sidder på plejehjemmet og skriver memoirerne. Ikke før.

Søren Steen Andersen har lovet, at vielsesritualet ikke vil vare mere end syv minutter. Han begår ikke løftebrud, så bryllupsfølget igen kan varme sig på mere end kærlighed.

Per og Maj-Britt kører nu på livets bane side om side.

  • Petersen_Nina_Vibe

    Af:

    Lokalredaktør i Assens. Jeg har været på redaktionen i Assens siden oktober 2010. Fra december 2014 som redaktør. Jeg var i 2004-05 praktik på Fyens Stiftstidende, hvor jeg var forbi Sportfyn og Odense-redaktionen. Siden har jeg i to omgange været på Sportfyn, været på redaktionerne i Otterup (nu Bogense), Nyborg og Ringe, på kulturen og lavet diverse tillæg.

Mere om emnet

Se alle
1
Vielser i det fri: Ude, hjemme, øst, vest - bryllup er bedst

Vielser i det fri: Ude, hjemme, øst, vest - bryllup er bedst