Forsker om besparelser i dagtilbud:- Det burde gå den modsatte vej

Charlotte Ringsmose, professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, forsker i dagtilbudsområdet. Hun har udgivet en række fagbøger, blandt andet om læringsmiljøer i institutioner. PR-foto

Forsker om besparelser i dagtilbud:- Det burde gå den modsatte vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Charlotte Ringsmose, professor ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, mener, at der er god grund til bekymring over råderumskataloget på børneområdet i Assens Kommune.

- Er der grund til at være bekymret for spareforslagene i Assens Kommune?

- Ja. Det er et område, som der allerede er blevet sparet meget på. Der er pålagt daginstitutionerne mange nye opgaver med de nye styrkede læreplaner, og man ser i stigende grad, at dagtilbud spiller en stor rolle i det samlede uddannelsessystem, så det burde snarere gå den modsatte vej.

- Hvad betyder dagtilbud for børns udvikling?

- Der er en del forskning, der peger på, at hvis børn har gået i højkvalitetsdagtilbud, så udvikler de sig bedre på alle parametre. Et af de parametre, der har meget stor betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen, det er for eksempel selvregulering og socioemotionelle færdigheder, og det er direkte sammenhængende med kvaliteten af de dagtilbud, de har gået i.

- Hvordan definerer man kvalitet i dagtilbud?

- I et højkvalitetsdagtilbud kommer vi ikke udenom, at voksen-barn-samspillet er helt centralt for børns udvikling. Gode samspil med voksne udvikler børns intelligens. Det styrker barnets udvikling af sprog og fokuseret opmærksomhed og har også betydning for, hvor godt barnet bliver til at begå sig i forhold til andre børn og voksne. Vi ved også, at det har signifikant betydning i forhold til, hvor godt barnet klarer sig i skolen. Der er en grænse for, hvor lidt voksensamspil et barn kan tilbydes for alligevel at få skabt gode udviklingsmuligheder

- Hvor går grænsen?

- Forskningen har nogle helt klare anbefalinger, og det er en voksen til tre børn i vuggestue og en voksen til syv-otte børn i børnehave. Men for de yngste børn har de voksne en helt særlig betydning, og det er ikke kun, fordi de skal skifte børnene og sørge for, at de får mad. Jo mere stimulerende kontakt, de har fået, jo bedre udvikler de sig. Den stimulerende kontakt har en forebyggende effekt på faglige vanskeligheder, adfærdsproblemer og psykiske vanskeligheder, og det er især de børn, som er udsatte og måske ikke har fået så meget af den her kontakt hjemme, som har glæde af højkvalitetsmiljøer.

- Hvordan har udviklingen været i forhold kvalitet og normering i dagtilbud?

- Vi har fået en ny dagtilbudsreform, der er kommet ghettoplaner og andre udspil, som involverer området, men der er i samme periode blevet skåret ned på de ressourcer, der er givet til dagtilbudsområdet. Udfordringen har været den måde, man opgør tallene på, hvor det ser ud til, når man kigger på normeringer i Danmarks Statistik, at normeringerne nogenlunde følger forskningsanbefalingerne. Men de dækker over, at der er meget stor forskel mellem kommunerne, og det er helt klart de velhavende kommuner, der har de bedste normeringer. Der er noget social ulighed og skævhed i det.

- Hvis man kigger på forslaget om tidligere børnehavestart, hvor meget betyder to måneder så?

- Der vil være nogle børn, som godt kan. Det er piger med middelklassebaggrund. Og så vil der være nogle børn, som langt fra kan. Det er drengene med anden etnisk baggrund, hvis man skal stille det helt skarpt op. Du tager nogle ressourcer væk fra børnene, som gør deres muligheder for at udvikle sig mindre. Du kan se det konkret i forhold til måneder, men du kan også vælge at se det i det brede perspektiv, nemlig at det er endnu en besparelse, der rammer dagtilbuddene. Jo flere medarbejdere, du fjerner, jo vanskeligere gør du det for dem, der er tilbage, og det udhuler kvaliteten.

- Hvor meget kan man råde bod på hjemmefra?

- Det hjemlige læringsmiljø er det vigtigste, og forældrene kan gøre rigtig meget for at skabe gode udviklingsmuligheder for deres børn. Det handler rigtig meget om at engagere sig i børnene på deres betingelser, altså være sammen med dem på positive og legende måder.

- Men kan man også her se en social slagside?

- Ja. Der er en undersøgelse fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, red.) som viser, at danske fædre bruger mere tid med deres børn, men der er en social slagside, for det er de uddannede fædre, der bruger tid med deres børn. De børn, der har mest behov for det, bliver dem, som taber i det her. Uligheden er vokset i samfundet, så det handler også om, hvilke betingelser og ressourcer, man har, når man er i en udsat position i samfundet.

Besparelser i spil
Politikerne i Uddannelse, Børn og Familie (UBF) skal i juni pege på potentielle besparelser for 14,7 mio. kr. til et råderumskatalog på samlet 34 mio. kr for Assens Kommune. Formålet er at være på forkant med budgetprocessen i efteråret, hvis det igen bliver nødvendigt at spare i Assens Kommune.Besparelserne bliver altså ikke nødvendigvis ført ud i livet.

Råderumskataloget for UBF på i alt 19 mio. kr har været i høring i april 2019. Der er kommet 29 høringssvar.

Blandt andet er der i kataloget forslag om at spare penge ved tidlig børnehave- og sfo-start, forebyggende indsatser og kortere åbningstid i institutionerne.

Forsker om besparelser i dagtilbud:- Det burde gå den modsatte vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce