En duft af af dyrisk vildskab


En duft af af dyrisk vildskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BISON: 47 bisonokser skaber prærieassocitioner ved Aarup
AARUP: Mangen billist har været ved at dreje hovedet af led, umiddelbart efter at have passeret Brande å ved Assenbølle.

For det, der på afstand kunne ligne almindelige køer, er af noget mere eksotisk afstamning. Den 47 hoveder store flok er nemlig ikke kødkvæg i gængs forstand, men bisonokser, som man kender dem fra diverse cowboyfilm.

Bison ved et tilfælde

Dyrene - eller i hvert fald en del af dem - tilhører landmand Jens Christian Gravergaard fra Aarup. Resten tilhører den danske bisonpioner Niels Henrik Ove fra Morud, der har haft bisoner i 10 år. Og som fik lokket Jens Christian Gravergaard med på idéen.

- Ja egentlig var det hans far. Det store område bison-erne går på, er udlagt som særligt følsomt landområde, og jeg havde lavet en 20-årig aftale med Fyns Amt om ikke at dræne og ikke at bruge gødning for at være med til at skåne Brande å. Derfor søgte jeg efter kvæg, der kunne af-græsse markerne, og Niels Henriks far, der havde skotsk højlandskvæg, var interesseret. Da han så området, sagde han, at det ville være perfekt til bison. Og gjorde mig nysgerrig, fortæller Jens Christian Gravergaard, der hurtigt fik kontakt til Niels Henrik Ove. Og som næsten lige så hurtigt fik fem moderkøer og halvpart i en avlstyr.

- Selvfølgelig er det ikke noget, man lige springer ud i. Det var en stor investering, som der lige skulle regnes på. Men det at prøve med bisonokser, det var altså lige mig. Jeg syntes, det lød spændende. Og det er virkeligt spændende at følge dyrene, siger Jens Christian Gravergaard om sine bisonokser, der går ude hele året.

- Vi er 10-12, der har bisonokser i Danmark, og der er dispensation fra dyreværnsloven til, at bisonerne har lov til at gå ude året rundt. De vil ganske enkelt blive stresset unødigt, hvis man spærer dem inde, forklarer Jens Christian Gravergaard.

Vilde dyr

- Man skal huske på, at de bisoner, vi har her, for meget få generationer var helt vilde bisoner i USA. Og de har stadigvæk masser af vildskab i sig. Det er ikke tamme dyr. Hvis vi kommer nogle stykker over til dem, og der er nogle stemmer, de ikke lige kender, så vil man se, at de automatisk går i forsvarsposition og samler kalvene inde i midten med de voksne hunner udenom. Og så står tyren med retning mod faren, siger bisonejeren fra Aarup, der af samme grund er varsom, når han færdes på marken blandt de store dyr.

- Det foregår altid i bil eller traktor. Især i øjeblikket, hvor køerne er i brunst. Det påvirker også tyren. Og selv om det ikke er sådan, at man vil blive overfaldet i det øjeblik, man sætter foden inden for hegnet, så er det ikke en risiko, jeg ønsker at løbe. Hvis tyren synes, det er en dårlig idé, at du er derinde, så kan den altså løbe op imod 50 kilometer i timen. Og så når du ikke ud. Det er bestemt noget, man skal have respekt for, siger Jens Christian Gravergaard.

Langsigtet investering

Prisen på kødet fra bisonerne er cirka det dobbelte af, hvad man giver for et godt stykke oksekød. Men det til trods, er der ikke hurtige penge i bisonavl.

- Det tager nogen tid at bygge en flok op. Vi sælger kviekalvene til avl, og tyrekalvene slagter vi først, når de er to til to et halvt år gamle. Jeg har kun en, der skal slagtes i år, og den ryger til efteråret, fortæller Jens Christian Gravergaard, der sælger sit kød gennem Niels Henrik Oves gårdbutik i Morud.

En duft af af dyrisk vildskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce