Ekspert: Der mangler eksperimenterende læring

Der var sidste skoleår en stor forskel på drenge og pigers karakterer på Tommerup Skole Foto: Kim Rune

Ekspert: Der mangler eksperimenterende læring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frans Ørsted Andersen, lektor ved Århus Universitet, forsker i drenges læringsmæssige udfordringer i folkeskolen. Han mener, en af årsagerne til, at drengene sakker bagud, er, at der er for lidt fokus på eksperimenterende læring i den danske folkeskole.

I Assens Kommune fik niende-klasses pigerne på samtlige folkeskoler sidste år bedre karaktergennemsnit end drengene. Hvad kan årsagen være til, at piger klarer sig bedre end drenge i folkeskolen?

- Der er mange årsager. Førhen var der flere valgfag i skolen som it og sløjd. I 70'erne var der også en teknikerlinje, man kunne gå på. Der havde man it, teknik og værkstedsfag, og mange af dem blev ingeniører. Men det lægges der ikke vægt på mere. Det er ikke fint at være teknisk begavet. Det er bedre at kunne formulere sig mundtligt og skrive opgaver. Skolen er blevet meget strømlinet, og der er ikke plads til de vilde eksperimenter, som traditionelt er noget af det, drengene godt kan lide. Tidligere havde man også naturvidenskab på en omvendt måde, så man startede med et problem og så på, hvordan man kunne løse det. Det er en tilgang, drenge godt kan lide. Men nu har man et emne og får at vide, at nu skal I lære om det. Den eksperimenterende læring kan lige så meget, men den ser man bare ikke så meget mere. Mange drenge er ikke gode til læse tekster i timer. De har andre talenter, men det bliver ikke tilgodeset. Det her er noget, der foregår i hele den vestlige verden, og der er mange forskere, der undrer sig. Men de her ting, er vi enige om alle sammen.

Hvad er konsekvensen, når drenge får lavere karakterer end piger?

- Konsekvensen er, at vi kan se, at drenge falder bagud på en række områder. De attraktive uddannelser, som får mange ansøgere, bliver pigeuddannelser. Selv på ingeniørområdet begynder de at have problemer med at have høje karakterer nok. Der er ved at komme en ny gruppe drenge og mænd, som har svært ved at hænge på i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Hvad kan skolerne og kommunerne selv gøre for at sikre, at drenge i folkeskolen får lige så gode muligheder for at opnå deres potentiale?

- Der er jo konsulenter, som arbejder med de her områder, blandt andet på Center for Undervisningsmidler i Odense. Man kan få konsulenterne ud at lave oplæg. Min anbefaling til skoler i Assens Kommune er, at man finder frem til nogle af dem. De arbejder pædagogisk med det. Mange af de ting, der skal til, kan skolerne lave inden for de eksisterende ordninger. De kan få udtagelser, søge om dispensation for den ene og den anden regel. Man må finde frem til de lærere, som kan knække koden og lade dem sprede deres viden. Kommunen kan afsætte midler til at lave forsøg, og man kan sørge for at indrette, så der bliver flere forsøgslokaler. Der skal være plads til at finde ud af, hvordan en fugl flyver ved at skære den op og se på vingerne og undersøge i mikroskop. Eleverne skal høre, lugte og smage ting, de undersøger og lave apparater selv. Der er også folkeskoler, som har tonede linjer i overbygningen, så man kan have meget idræt, naturfag, musik eller drama. Det er også en mulighed at involvere erhvervslivet mere i det her. De unge kan komme i erhvervspraktik og lære om robotter, droner eller vindmøller.

Ekspert: Der mangler eksperimenterende læring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce