Frimurerlogen Asnesia åbner dørene med Willemoesudstilling og rundvisning
ASSENS: Da John Møgelhøj for år tilbage mistede sin kone og stod alene med to børn i teenagealderen, var det umiddelbart ikke nogen nem sag at overskue, hvordan livet skulle gå videre. Men heldigvis havde han sin loge.

- Jeg blev opladt ved de ugentlige logemøder. Det, man hører og oplever, giver den fornødne energi til at kunne tale med andre om sine problemer, forklarer John Møgelhøj, der er medlem af Sankt Johannes Instruktionslogen Asnesia, som er en del af Den Danske Frimurerorden.

Åbent hus

Frimurerlogen Asnesia er en del af Den Danske Frimurerorden. Det er en instruktionsloge under logen Maria til De Tre Hjerter i Odense, hvorigennem man skal søge optagelse. Logen i Assens har 52 medlemmer.

Åbent hus fredag 30. maj kl. 18-21 i logen på Havnegade 2, Assens.

I anledning af Willemoesåret vil der være en udstilling om søheltens tilknytning til frimurerordenen. Blandt andet har man til dagen lånt hans skøde­skærf fra 1801 og en kopi af optagelsespapirerne. På Peder Willemoes tid var frimureri forbeholdt folk med en vis position i samfundet. I dag er det for alle. Medlemmer af logen vil fortælle om, hvorfor man bliver frimurer, og hvad man kan bruge det til i dag.

Kvindelige gæster får mulighed for at besøge logesalen, men kun dem, for man vil ikke ødelægge aha-oplevelsen for de mandlige gæster, der efterfølgende måtte søge optagelse i ordenen.

Allerede da John Møgelhøj meldte sig ind i logen, var han og Thommy Pedersen gode venner, og da John fortalte Thommy om sin indmeldelse mødte han alle de gængse fordomme.

- Et halvt år efter var jeg selv med. Det var i 1992, jeg var 27 år og havde brug for et ståsted i mit liv, fortæller Thommy Pedersen, Aarup, der siden sidste år har båret titlen, ordførende broder.

En slags formand for Assens-logen. Det er ham, der sidder for "bordenden" i rådssalen og leder seancerne der.

Åndehul

De ugentlige møder anses af frimurerne for et åndehul i en stresset hverdag. En pause, hvor man finder fred og ro til at dykke ind i sig selv.

Her er ingen mobiltele­foner, og man diskuterer ikke arbejde, politik og religion, det sidste selv om bekendelse til kristendommen er en forudsætning for medlemsskab.

Ro, orden, disciplin og uniformering er andre ting, der kendetegner møderne. Dress­coden er kjole og hvidt. Det skal være festligt, det gør alle ens uanset baggrund, og det er den påklædning, hævdes det, der ligger tættest op ad de gamle mureres.

Lige præcis hvad det er, der sker i logen, kommer vi aldrig helt ind til kernen af, da Stifts­tidende er inviteret på besøg en dag i sidste uge.

For selv om Den Danske Frimurerorden har åbnet sig for omverdenen, for at komme rygter og mytedannelser til livs, og er med, når der fredag og lørdag bydes på "Smag for Assens", så er der stadig ting, som kun er for de ind­viede og i hvert fald slet ikke for udenforstående mænd.

Hemmelige ritualer

Det gælder for eksempel ritualerne, der har været de samme, siden ordenen kom til Danmark i 1743.

- De er hemmelige, fordi de er af så stor betydning for optagelsen og opstigelsen til højere grader, siger Jørgen Brejnegaard-Madsen, der er pressechef i Den Danske Frimurerorden og medlem af det højeste råd.

- Hvis du vil låne en god bog af mig, vil du heller ikke have handlingen at vide. Det er så stor en oplevelse, og det er vigtigt, at man får den. Det er en del af det hele, uddyber han.

Kort sagt handler de ugentlige møder om personlighedsudvikling.

- Vi får både indhold og wellness. Indholdet er individuelt, det er der, den personlige udvikling ligger, siger Thommy Pedersen.

Ved hver samling i salen, lytter man til det samme åbningsritual, der beskrives som en tankevækkende dialog.

- Lyder det ikke lidt af hjernevask?

- Det er mere meditation end hjernevask. Det vigtigste er, at man kommer herind og finder sig selv, siger Jørgen Bregnegaard-Madsen og fører hånden til hjertet.

- Man har sin frihed til at sige nej til det, der er imod ens overbevisning og fornuft.

Efterhånden som man udvikler sig på det personlige plan, stiger man i graderne. Der er i alt 11 grader. Den enkelte afgør selv, hvornår han er klar til næste grad.

Allerede ved indgangen til det tidligere missionshus i Havnegade 2 møder vi de første symboler. Den sekstakkede stjerne over døren og passeren og vinklen, som symbolet på det vinkelrette liv med det faste udgangspunkt.

Katedralbyggerne

Mange af symbolerne går tilbage til de murere, der i middelalderen byggede katedralerne.

Det var dem, der lagde kimen til frimurerordenen. Når dagens arbejde var overstået, samledes de i deres stenhytter, gennemgik dagens arbejde og fortsatte med det åndelige byggeri.

- Murerskeen er symbolet for den løftede pegefinger. Et symbol på, at man skal tilmure hjertets revner mod lastens fristelser, forklarer Jørgen Brejnegaard-Madsen.

- Vi er styrede af ritualer og symboler. Det er det, der giver os roen. Ritualerne er vores sikkerhed, siger Jørgen Brejnegaard-Madsen.

Enhver mand kan søge optagelse i frimurerordenen, men man bliver ikke uden videre lukket ind. Forinden kommer man til en samtale, fordi logen ønsker at sikre sig, at der ikke er tale om personer der melder sig ud igen efter et par år. Et medlemsskab er i princippet for livstid.

Men skal man tro de fire brødre, vi mødte, så er udmeldelse slet ikke noget, man tænker på.
  • Fyens Stiftstidende