Desperat mor: Kan først få hjælp til sin datter, når hun vejer under 48 kilo

Regitze Enoch fra Vissenbjerg er stærkt bekymret for sin 15-årige datter. Hun har fået nej til psykiatrisk hjælp til datteren, selv om hun mistrives i en sådan grad, at hun hverken spiser eller har lyst til at tage i skole. FOTO: Michael Bager

Desperat mor: Kan først få hjælp til sin datter, når hun vejer under 48 kilo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regitze Enoch fra Vissenbjerg har fået nej til psykiatrisk hjælp til sin 15-årige datter, selvom datteren næsten ikke spiser, har skåret i sig selv og kaster op efter måltiderne. Først når hun vejer under 48 kilo, kan hun komme i betragtning til Børne- og ungdomspsykiatri i Odense.

"Din datter er ikke syg nok. Endnu."

Så kontant lyder meldingen fra egen læge og Børn- og Ungdomspsykiatri i Odense, når Regitze Enoch fra Vissenbjerg henvender sig. Hun vil gerne have hjælp til sin datter, der i mere end et to år har kæmpet en indædt kamp med maden og med sig selv.

- Hun har det rigtig dårligt og kan næsten ikke passe sin skole. Hun spiser ikke ret meget og googler kalorier konstant. Jeg er meget bekymret for hende, fortæller Regitze Enoch.

Hun læste i mandagens udgave af Fyens Stiftstidende om 26-årige Louise Skousen, der i 10 år har kæmpet med anoreksi.

- Det er lidt af et chok for mig. Jeg kunne se min datter i hendes historie, og jeg tænkte: Hun skal simpelthen ikke derud. Jeg vil ikke miste hende til en spiseforstyrrelse, siger hun.

Regitzes datter er 15 år og har i flere år kæmpet med tanker om kost og vægt. For to år siden får hun lavet en kostplan og taber sig 15 kilo på under et år.

- Men det kom ud af en rytme, og hun tager det hele på igen. Og så er det, at det begynder at gå galt. Hun laver hun sin egen kostplan, hvilket betyder, at hun stort set ikke spiser. Nu har hun tabt 30 kilo siden jul, og selvom hun er tynd, er hun stadig besat af tanken om, at hun er for tyk.

Det handler jo ikke om vægten, det handler om, at hun har det ad helvedes til. Jeg synes, det er helt uacceptabelt, at man ikke kan få hjælp i tide, før ens barn bliver så syg, at man ikke længere kan nå hende.
Regitze Enoch, mor til 15-årig pige

Rev sit pas i stykker

Helt galt går det, da hendes datter i april er på ferie med sin far i Tyrkiet.

- Han ringer pludselig hjem og fortæller, at nu har hun altså revet sit pas i stykker. Hun vil simpelthen ikke hjem igen, for der venter alle problemerne på hende, fortæller Regitze Enoch.

Da de efter nogle dages forsinkelse er hjemme igen, spørger Regitze hende, hvad der gik galt.

- Hun fortæller, at hun føler sig forkert. At hun ikke har nogen venner, og at hun er alt for tyk. Jeg kontakter vores læge igen, men han vil ikke henvise til en psykolog, medmindre hun er selvmordstruet, eller der har været et dødsfald i familien.

Regitze Enoch kontakter i stedet Assens Kommune, hvor hendes sagsbehandler fortæller hende, at der er otte måneders ventetid på en akutpsykolog.

- Jeg kan ikke vente otte måneder, for jeg står med en pige, der har brug for hjælp nu. At der ikke er en alarmklokke, der ringer, når en 15-årig pige river sit pas i stykker, er for mig fuldkommen ubegribeligt. Min datter har også skåret i sig selv flere gange, og jeg har taget hende i at kaste op efter måltiderne. Hvad mere skal der til?

Regitze Enoch undersøger også muligheden for selv at betale for en psykolog.

- Var det bare få timer, det drejede sig om, så kunne jeg godt selv betale. Men der er brug for et længere forløb, og det har jeg ikke penge til, fortæller hun.

Virker sund og rask

Regitze Enoch tager endnu engang fat på egen læge, der også taler med datteren. Regitze fortæller ham, at datteren er meget træt, lider af konstant hovedpine og svimmelhed samt blodsprængte øjne.

- Men det er helt almindelige symptomer for en teenager, siger han. Og når han snakker med hende, så synes han, hun virker sund og rask, fortæller Regitze.

I september får hun endelig bevilget en psykolog fra Assens Kommune. Han har ikke mere end et par samtaler med datteren, før han også udtrykker bekymring for, om hun er ved at udvikle anoreksi. Hendes læge er i mellemtiden gået med til en henvisning til Børne- og Ungdomspsykiatri i Odense. Den bliver afvist.

Det begrunder man med, at et vægttabt på 20 kilo ikke er alarmerende, og at hun ikke har depressive symptomer.

- Jeg kan slet ikke forstå, at man bare kan afvise henvisningen uden så meget som en enkelt samtale med hende. Jeg beder jo ikke om en indlæggelse, bare at man lytter til hende. Og så har hun i øvrigt også tabt 30 kilo på otte måneder, ikke 20, understreger Regitze.

Regitze taler endnu engang med deres praktiserende læge, men han svarer, at han ikke vil gøre mere, før datteren vejer under 48 kilo. Men hun er velkommen til at komme til vægtkontrol.

- Det handler jo ikke om vægten, det handler om, at hun har det ad helvedes til. Jeg synes, det er helt uacceptabelt, at man ikke kan få hjælp i tide, før ens barn bliver så syg, at man ikke kan nå hende.

Artiklen er baseret på interview med Regitze Enoch og mailkorrespondancer mellem hende og familiens læge samt Børne- og ungdomspsykiatri Odense. Vi har også talt med Regitze Enochs datter, der har godkendt artiklen. Vi har af hensyn til hendes velbefindende valgt ikke at bringe datterens navn.

Desperat mor: Kan først få hjælp til sin datter, når hun vejer under 48 kilo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce