For første gang skal effekten af forskellige måder at grødeskære på dokumenteres. Assens Kommune lægger vandløb til, når forskerne skal dokumentere, hvad der virker bedst for både miljø og landbrug. En viden, der også vil kunne bruges i vores nabolande.

En alt for nænsom grødeskæring har flere gange fået skylden for, at vandet ikke løber af markerne, eller at vandløbene løber over deres bredder, og omvendt har miljøfolk langet ud efter landmændene for ikke at tænke på naturen, når der er blevet gravet for dybt i vandløbene eller fjernet for meget grøde.

Om fire år kan den strid være bilagt. Nu kommer der nemlig dokumentation på bordet. For første gang skal effekten på vandføringen, afvandingen af markerne og for vandløbenes flora og fauna måles i forhold til forskellige måder og tidspunkter at grødeskære vandløbene på.

Grødeskæring

Grøde er en samlebetegnelse for de planter, der lever i vandløbene og er levested for fisk og smådyr.Hvis plantesammensætningen er uhensigtsmæssig, kan det forringe vandføringen, og vandstanden vil stige og i værste fald oversvømme marker til skade for afgrøderne.

Derfor foretages der grødeskæring, det kan være på brinkerne og/eller i vandløbets bund.

Det er kommunen, der står for at holde vandløbene ved lige med grødeskæring, men det er lodsejerne, der ejer dem.

Grødeskæringen sker i henhold til et vandløbsregulativ udarbejdet af kommunen og tilstræber en balance mellem hensynet til naturen og vandføringsevnen.

Assens Kommune skal i gang med en revision af disse regulativer, en omfattende opgave, der løber op i adskillig mio. kroner. I den forbindelse vil den nye viden fra forskningsprojektet være nyttig.

Det er Jannik Seslef, vandløbsmedarbejder i Assens Kommune, der har taget initiativ til projektet, som gennemføres i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og med Orbicon og Hededanmark som medspillere. Det kommer til at strække sig over fire år.

Projektet til syv mio. kroner er bredt finansieret af Promilleafgiftsfonden for Landbrug samt Assens Kommune og Havørred Fyn.

300 mio. om året

- Der bruges 300 mio. kroner årligt i Danmark på grødeskæring, men man har aldrig systematisk over en længere årrække lavet en samlet undersøgelse, siger Jannik Seslef.

Det er ham, der skal udpege de 65 cirka 200 meter lange vandløbsstrækninger i Assens Kommune, hvor forsøgene skal laves, og det er også ham, der nu skal ud at lave aftaler med lodsejerne om at deltage i projektet.

- Derfor vil jeg også meget gerne høre fra landmænd, der synes, det kunne være spændende at være med, siger han.

Mest for pengene

Vandløb er en meget kompleks størrelse. Derfor skal der laves mange forskellige forsøg for at finde ud af, hvad der virker bedst på såvel på vandføringsevnen som på den økologiske tilstand. Det gælder både metoder, hyppighed og tidspunkter.

- Det er vigtigt for mig, at vi får det, vi gør det for. At vi ikke får oversvømmede marker, og at vi får et godt miljø. Vi skal have mest af begge dele for pengene, og det kræver et mere nuanceret syn på grødeskæring, siger Jannik Seslef.

- Jeg har det sådan, at hvis nogle strækninger har bedst af at få en anden type grødeskæring, som er dyrere for at få en bedre afvanding, så kan det være, at vi andre steder måske ikke gør noget, og det dermed bliver billigere. Det handler om målrettet at bruge pengene, hvor der er behov for dem, forklarer han.

Assens Kommune passer godt som forsøgsområde, fordi 75 procent af de målsatte vandløb i Danmark er små vandløb på op til to meters bredde, som det også er tilfældet med de 250 kilometer vandløb i Assens Kommune.

Godt modtaget

Der er forventning om, at resultaterne af projektet i Assens ikke bare vil have interesse i andre kommuner her i landet, men også i nabolande som Sverige og Tyskland.

- Det er fantastisk, at vi kan stå i spidsen for sådan et banebrydende projekt. Jeg håber, at landbruget vil bakke op om det, siger Dan Gørtz, der er for mand for Miljø, Teknik og Plan i Assens Kommune.

Også Ib Walter Jensen, formand for Fyns Familielandbrug ser frem til projektets resultater.

Han håber på resultater, der både fører til en bedre afvanding af markerne og bliver til fordel for miljøet.

  • Wolf_Lise

    Af:

    Journalist, Assens-redaktionen. Arbejder p.t. mest med miljø, infrastruktur, planlægning. Før redaktionerne i Assens og Tommerup fusionerede i forbindelse med kommunalreformen var jeg på Tommerup-redaktionen, hvor jeg beskæftigede mig med alle stofområder. Bor i Tommerup St.

Mere om emnet

Se alle
Forsker: Det her er også interessant i international kontekst

Forsker: Det her er også interessant i international kontekst