2,8 millioner i forskel: Handelsskole-rektor vil have ændret tilskudsmodel

Carsten Hogrefe, rektor på Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg, arbejder på at få en mere ligelig fordeling af midlerne til de danske gymnasier. Arkvfoto: Louise Koustrup.

2,8 millioner i forskel: Handelsskole-rektor vil have ændret tilskudsmodel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Carsten Hogrefe, rektor på Det Blå Gymnasium, arbejder på, at den økonomiske tildelingsmodel bliver ændret, så handelsgymnasier bliver ligestillet med de almene gymnasier.

Glamsbjerg: Hvis Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg var et alment gymnasium, ville det have 2,8 millioner kroner mere at drive skole for i 2019.

Det viser en udregning, som rektor Carsten Hogrefe har lavet på baggrund af takster fastlagt i Finanslov 2019.

- Efterhånden som vi er kommet under den samme lov, og det er de fuldstændig samme betingelser for optag, og det er det samme, vi fører til, nemlig videregående uddannelser, så synes vi, der er en ret stor skævhed i det. Når det er det samme, vi laver, siger Carsten Hogrefe, der sammen med sine rektor-kollegaer på Tønder Handelsskole og Erhvervsgymnasiet Grindsted kæmper for at gøre taxametersystemet mere lige.

I efteråret lavede et flertal i Folketinget en aftale for erhvervsskolerne, der sendte i alt 10 millioner kroner til fordeling mellem 12 mindre handelsgymnasier som et særligt udkantstilskud. Aftalen var en følge af det pres, de mindre handelsgymnasier gennem hele 2018 lagde på politikerne for at skabe en mere ligelig fordeling af midlerne. I aftalen slås det også fast, at taxametersystemet skal kigges efter i sømmene i løbet af i år.

Det Blå Gymnasium
Carsten Hogrefe er direktør og rektor på Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg, og han kæmper sammen med sine rektorkollegaer i Tønder og Grindsted for, at modellen for fordeling af penge bliver mere ens mellem handelsgymnasierne og de almene gymnasier.Regeringen (Venstre, Konservative og Liberal Alliance) indgik i efteråret en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Radikale om erhvervsuddannelserne, der sendte 10 millioner til 12 mindre handelsgymnasier i Udkantsdanmark i særtilskud i 2019. 800.000 kroner af dem gik til Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg.

En anden del af aftalen gik på, at man i løbet af i år skal se på taxameter- og tildelingssystemet, så pengene bliver mere ligeligt fordelt.

Mere udvikling

For de ekstra 2.800.000 kroner kunne der ansættes flere lærere, sættes flere udviklingsprojekter i gang, og administrationen kunne blive styrket.

- Vi har ikke behov for at bruge de 2,8 millioner til lærere. Vi ville bruge noget på administration, for de samme grundfunktioner, der er på et stort gymnasium, skal vi også have på et lille. Vi skal leve op til persondataforordningen, alle undersøgelser, der kommer, skal vi også besvare, og vi skal sætte os lige så meget ind i bekendtgørelserne, som man skal gøre på en skole, der er 10 gange så stor, siger Carsten Hogrefe og fortsætter:

- Vi kan se, at lærere på HHX statistisk set undervisere mere end lærerne på STX i hele landet, så et par lærere mere ville gøre, at timetallet per lærer ville falde. De ville skulle undervise mindre, og vi kunne sætte endnu mere udvikling i gang, end vi gør i dag.

- Når vi skal udvikle noget, skal vi have nogle med på projektet. Når vi er gået med det projekt om at lave et medieakademi sammen med TV2 Fyn, har jeg trukket det store læs på det, men jeg har også trukket på faglærere. Hver gang er der nogle, der skal være med til at lave det.

Mere enkelt

Og Carsten Hogrefe har et bud på, hvordan et nyt - og mindre skævt - taxametersystem kunne tage sig ud.

- Jeg synes, at man skulle have et mere forenklet taxameter. Det burde være ens. Det er det samme, om du underviser i dansk på den ene eller den anden uddannelse. Eller tysk, engelsk og matematik. Selve undervisningsdelen i det er den samme, siger Carsten Hogrefe, der mener, at det tilskud, almene gymnasier i dag får til særlige faglokaler (eksempelvis i fysik og kemi, hvor der kræves særlig afskærmning og udluftning, red.), skal fastholdes.

- Det er klart, at det skal de have, og det skal vi ikke have. Det står for mig soleklart, for selvfølgelig skal man dække de omkostninger, der er ved det. Men resten burde være ens , mener Carsten Hogrefe og peger på, at hvert fag kan have nogle særlige udgifter forbundet med sig.

Men det er dækket ind af grundtilskuddet, mener han.

- Vi skal for eksempel for at kunne undervise i afsætning betale for Euromonitor (der leverer data og strategiske markedsanalyser, red.), hvor eleverne kan hente oplysninger. Det koster 30.000 om året. Så hvert fag har udgifter, men det er klart, at faglokaler til specielle fag skal man holde ud af det og så lave resten ens, slår han fast.

Ingen nabokrig

Carsten Hogrefe understreger, at han ikke skyder på de almene gymnasier og da slet ikke den gode nabo Vestfyns Gymnasium, men at det er den økonomiske model, den er gal med.

- Omvendt kan det være, at man fra samfundets side siger, at de 2,8 millioner i forskel er ikke er noget, vi mangler, men noget, man har givet for meget på de andre typer af skoler. Det er jo ikke, fordi jeg siger, at vi mangler 2,8 millioner, og vi kriger ikke på, at vi skal have dem. Det er den ulige model, der er problemet.

- Det er bare et skævt system.

2,8 millioner i forskel: Handelsskole-rektor vil have ændret tilskudsmodel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce