100.000 rågeunger bliver skudt hvert år: Jagtforbud forhindrer ikke effektiv regulering af rågen

Råger er en ulidelig plage for dens menneskenaboer i yngletiden. Alligevel kan der være mening med at beholde jagtforbuddet. Foto: Katrine Becher Damkjær

100.000 rågeunger bliver skudt hvert år: Jagtforbud forhindrer ikke effektiv regulering af rågen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rågen er langt fra udrydningstruet, men alligevel er den fredet, og det kræver særlig tilladelse at få bugt med fuglen. Kritikere siger, at jagtforbuddet mod rågen alene skyldes forældet EU-politik, men ifølge Lars Erlandsen Brun fra Naturstyrelsen ville det blive sværere at fjerne fuglekolonierne i byerne, hvis forbuddet blev ophævet.

For nogle er rågen en fascinerende art, mens den for andre er en ulidelig nabo. I yngletiden snakker rågerne højlydt sammen i døgndrift, og der bliver kun kortvarig ro i nattens mørkeste timer.

- Det bliver jo brugt som en torturform nogle steder. At holde folk vågne, siger Lars Erlandsen Brun fra Naturstyrelsen.

Da rågen er fredet, kræver det særlig tilladelse fra Naturstyrelsen at regulere bestanden.

Kritikere af jagtforbuddet mener, at der er tale om forældet fuglebeskyttelse, da rågen ikke længere er truet. Faktisk findes der op mod 95 millioner råger på verdensplan, ifølge den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN, og Anders Jensen fra Miljøstyrelsen har tidligere udtalt til Fyens Stiftstidende, at han vurderer, der burdes ses på de 40 år gamle EU-regler.

Lars Erlandsen Brun mener dog, at det er mere kompliceret end som så.

- Hvis det blev lovligt at jage råger, ville det lægge et pres på de regler, vi har. Det kunne gøre det sværere at regulere råger i byområder, som er der, der er størst problemer med dem, siger Lars Erlandsen Brun.

Hvornår kan råger reguleres?
Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere råger for at:- imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

- imødegå risiko for smitte af mennesker og dyr,

- imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

- beskytte flora og fauna,

- hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder.

Naturstyrelsen oplyser om tal for Fyn og øer, at:

I 2018 var der i alt 231 ansøgninger om regulering af rågeunger i perioden 1. maj til 15. juni.

212 af disse var begrundet med støj og sundhed. 19 ansøgninger med markskader.

Der blev givet i alt 170 tilladelser. Af disse var 154 begrundet med støj og sundhed. 16 med markskader.

Et politisk anliggende

Lars Erlandsen Brun fortæller, at der i dag bliver reguleret omkring 100.000 rågeunger om året. Regulering er i den sammenhæng et pænt ord for, at fuglene bliver skudt.

- Der er ikke, fordi rågen ikke biologisk kunne tåle noget jagt. Men hvis der kom en jagttid for råger, ville der komme et pres imod jagt af råger på andre tidspunkter end i jagtsæsonen, siger han.

Jagtsæsonen er typisk fra 1. september til udgangen af januar, mens yngletiden begynder i marts, hvor rågerne er til størst gene for mennesker.

Rågebestanden blev ramt af en kraftig tilbagegang fra 1925 til 1978, ifølge Dansk Ornitologisk Forening. Det resulterede i, at fuglen blev fredet i 1979 i EUs fuglebeskyttelsesdirektiv, der dikterer jagtlovgivningen i Danmark, hvorfor fuglen er fredet i dag.

I stedet findes der regler om regulering af råger. Hvis en rågekoloni slår sig ned inden for 200 meters afstand af beboelsesejendomme, kan man søge Naturstyrelsen om tilladelse til at få en jæger til at skyde rågerne. Der findes flere forskellige muligheder for at regulere fuglene, men typisk søger man om tilladelse til at skyde rågeungerne fra 1. maj til 15. juni.

- Der findes eksempler som sølvmågerne, der først havde jagttid, så blev fredet, og så fik jagttid igen. Der er der stadig reguleringsmuligheder, så det er i sidste ende et politisk anliggende. Hvordan det ville ramme rågerne, er ikke til at vide på forhånd, siger Lars Erlandsen Brun.

Hvordan kan råger reguleres?
Råger kan reguleres på forskellige måder med tilladelse fra Naturstyrelsen efter § 13 i bekendtgørelsen om vildtskader:§ 13. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge, der optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker, må reguleres i perioden 1. juli-30. september.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råger i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning, samt til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj-15. juni.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj-30. juni.

Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved reguleringen efter stk. 2 kan anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end to patroner, herunder halvautomatiske salonrifler.

Efter § 26 i vildtskadebekendtgørelsen kan Naturstyrelsen give yderligere tilladelser til regulering af råger:

Man kan regulere rågeunger uden for reder fra 1. maj-15. juni ved at få jægere til at skyde dem. Hvis reguleringen sker i byer, skal politiet kontaktes først.

Man kan skove træer i de berørte områder fra 1. august-1. februar, hvilket ikke kræver tilladelse fra Naturstyrelsen, med mindre der er tale om beskyttede naturområder.

Man kan fjerne æg og reder med tilladelse fra Naturstyrelsen fra 1. februar-31. juli. Uden for perioden behøver man ikke en tilladelse.

Man kan regulere voksne råger fra 15. januar-15. marts, hvis man forinden ansøgning om tilladelse har forsøgt afværgemidler, som ikke har skræmt rågerne væk.

Det er ejeren eller forpagteren af ejendommen, hvor rågerne holder til, der kan søge tilladelsen. På kommunalt ejede grunde, er det kommunen, der skal søge

100.000 rågeunger bliver skudt hvert år: Jagtforbud forhindrer ikke effektiv regulering af rågen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce