Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


- Synd for børnene


- Synd for børnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brandfolk kæmpede forgæves for at forhindre Storskoven i at brænde ud

EGERUP: Brandfolk, der pøsede vand på voldsomme flammer uden synligt resultat, og en snes mennesker, som stod i små klynger og så på i behørig afstand fra den voldsomme varme og kvælende røg.

Sådan var billedet ved Egerupvej i Egerup ved totiden natten til i går.

- Vi hørte udrykningen for en time siden, og pludselig råbte min mand, Bo, "Enghavegård brænder", fortalte Nille Strønæs.

Og det var ganske rigtigt genboen Enghavegård, som huser institutionen Storskoven, som var i brand.

- Vi løb ud, og det var et forfærdeligt syn, sagde Nille Strønæs, som ellers ikke nærer varme følelser for genboen.

Upopulær institution

Hun og ægtemanden, Bo Steffensen, indrykkede sammen med flere andre beboere i landsbyen læserbreve i protest, da det blev officielt, at Enghavegård i fremtiden skulle være pædagogisk opholdssted for unge med svære sociale problemer.

Ikke desto mindre flyttede seks anbragte børn i alderen fra 15 til 17 år ind først i marts - til parrets store utilfredshed.

Men selv om det stod klart, at brandfolkene var på en håbløs mission, så var der ingen glæde at spore hos ægteparret.

- Det her er jo frygteligt. Det er fandeme synd for børnene. Sikke noget, sagde Nille Strønæs, og både hun og Bo Steffensen rystede på hovedet, mens flere af de svedglinsende brandfolk huggede til kassen med kilde- og sodavand, og andre fortsat pøsede vand på de overtændte længer.

Børnene i sikkerhed

Ved ejendommens nordlige ende stod Kim Thomsen og så til, mens ståltagpladerne en efter en foldede sammen i varmen og bragede ned i bygningerne.

Kim Thomsen slog fast, at børnene ikke havde været i fare, og at de for længst var bragt i sikkerhed.

- I første omgang er de kørt hjem til min private bopæl, og der er pædagoger hos dem. De har det dårligt med det her. Det er jo en voldsom begivenhed, og så har de mistet alle deres ejendele i branden, fortalte institutionsejeren, som også oplyste, at børnene vil blive anbragt på den institution, som han driver i Tommerup.

Alt er gået tabt

Så den del er der taget hånd om, mens branden til gengæld efterlader andre løse ender.

- Vi havde vores administration i den af de udbrændte længer, som havde bindingsværk, og nu er alt gået tabt. Alt, sagde han med blikket rettet mod de efterhånden mere beherskede flammer.

Han var ikke selv til stede, da branden brød ud, men blev kaldt til at den vagthavende pædagog.

- Jeg har ingen idé om, hvordan branden er opstået. Ingen idé overhovedet, konstaterede han.

Noget rigtigt knold

Og så funderede han lidt over et møde, han havde haft om formiddagen.

- Det var paradoksalt nok med min forsikringsassurandør. Vi skulle lige tjekke, at alle forsikringerne var i orden. Det var de, sagde han uden at finde trøst i dén omstændighed.

- Vi er lige flyttet herud, og så sker det her. Det er noget knold. Noget rigtigt knold, sagde han.

I alt blev omkring 1500 kvadratmeter bytte for flammerne, anslog han.

Størstedelen af arealet bestod af værksteder og en tidligere stald, mens børnenes værelser, og et endnu ikke færdigbygget køkken-alrum samt administrationen udgjorde i omegnen af 500 kvadratmeter.

Hvorvidt der nogensinde bliver opholdssted på Enghavegård igen, er uvist.

- Det har jeg slet ikke overblik over nu. Vi må jo se at få styr på det i de kommende dage. Det er noget snot, det her, konstaterede han.

- Synd for børnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.