Indsigt

Man har i årevis forsømt at tænke de naturvidenskabelige fag ind i en større sammenhæng, mener Claus Michelsen, som er centerleder for Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring (LSUL).

Hvordan skal Laboratorium Assens forandre undervisnings- og læringspraksis i matematik, naturfag, teknologi og økonomi?

- Det er et område med meget stor politisk bevågenhed, for man har talt om problemer med de naturvidenskabelige fag i årevis. I sommer kom der en national strategi for naturvidenskab fra ministeriet, hvor der peges på nogle ting, man bør sætte i gang. Der kom faktisk en tilsvarende rapport i 2005 med mange af de samme anbefalinger, men der er ikke rigtig sket noget. Der er lavet en masse enkeltstående projekter, men man har ikke tænkt det i en større sammenhæng. En af vores pointer er, at vi vil skabe en sammenhæng og tydeliggøre, at fag som matematik, biologi og fysik har en stor samfundsmæssig relevans.

Har LSUL lignende samarbejdsaftaler andre steder i landet?

- Det er vores intention at lave sådanne samarbejdsaftaler andre steder i Region Syddanmark, men den her aftale er unik, fordi det er den første. 

Samarbejdet bliver kaldt for 'epokegørende i dansk skolehistorie', fordi det fokuserer på eleverne fra skolestart til studentereksamen. Hvorfor er det epokegørende?

- Det burde det ikke være, men det er det faktisk. Vi har indtil nu delt vores uddannelsesforløb op i isolerede enheder, og det, man peger på i naturvidenskabsstrategien fra i sommer, er netop at tænke i sammenhænge, for eksempel i overgange fra dagtilbud til skole og fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det er faktisk ret vanskelige overgange for eleverne, og vi overlader det til dem selv at håndtere det. 

Hvilke problemer kan der opstå i forbindelse med overgange?

- Vi repræsenterer både pædagog-, lærer- og gymnasielæreruddannelsen, og det er tre meget forskellige uddannelser. Det vil sige, at de personer, der skal tage sig af vores børn og unge, kommer med meget forskellige uddannelsesbaggrunde og fra forskellige kulturer. Derfor skal pædagoger og lærere være opmærksomme på, at der er nogle overgange, der kan være svære for børnene.

Hvad kan gå galt?

- Måske har man forskelligt sprogbrug, når man eksempelvis arbejder med energi. Man kan forestille sig en situation, hvor man i skolen mener, at man har talt helt forkert om energi i dagtilbuddene. Når man får større indsigt i hinandens områder, får man et fælles sprog, så det for børnene ikke bliver en helt anden måde at arbejde på.

Hvad kommer der helt konkret til at ske i løbet af de fem år, projektet er sat til at vare?

- Vi etablerer udviklingsteams lokalt geografisk, hvor en gruppe pædagoger og lærere bliver sat sammen med vores folk fra LSUL. De skal i fællesskab udvikle nye læringsforløb og mødes regelmæssigt. Vi skal udfordre lærerne og pædagogerne, og de skal som praktikere afprøve dem, mens vi har et forskningsblik på det. Vi skal også sikre, at det vi sætter i gang lokalt, bliver delt i hele kommunen og på de uddannelser, vi repræsenterer; universitetet og de to professionenshøjskoler i regionen.

  • Andersen_Lærke_bjørn

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Assens og på LokalAvisen Assens. Jeg har været ansat på Fyens Stiftstidende siden 2011 og skriver primært om skole og uddannelse samt arbejdsmarked. Jeg er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2010. Jeg bor i Assens sammen med min mand, som er pædagog og arbejder på et opholdssted i Brenderup.

Mere om emnet

Se alle
Gummerup: Magnet-Magne, bønnespirer og kuglebaner giver børn tryghed

Gummerup: Magnet-Magne, bønnespirer og kuglebaner giver børn tryghed

Pilotprojekt i Assens Kommune: Epokegørende for undervisningen på Vestfyn

Pilotprojekt i Assens Kommune: Epokegørende for undervisningen på Vestfyn