Fyens Stifts Litterære Selskab var virksomt fra 1815 til 1889 og fik stor betydning for mange skrivelystne fynboer. Det nyeste skud på samme stamme er LITNET
En forårsdag i maj 1813 mødtes amtsprovst Peter Wilhelm Lütken med sognepræst Jens Paludan-Müller. Måske løb Paludan-Müllers to drenge, fireårige Frederik (der blev forfatter) og niårige Caspar (mere om ham senere) rundt og legede i præstegårdshaven? Lütken fortalte sin ven om sin nyeste idé: At oprette et litterært selskab på Fyn, hvor forfattere kunne mødes, læse deres værker højt for hinanden, diskutere dem og sammen søge støtte til udgivelse af de bedste af værkerne. Paludan-Müller skulle være med.

Han greb idéen, og vennerne planlagde, hvordan de bedst kunne føre den ud i livet. Der var brug for en mæcen, og ham havde de i godsejer og geheimeråd Johan Bülow på Sanderumgård. Nogle uger efter besøgte vennerne Bülow og bad ham om støtte og om at stille op som selskabets første leder eller præses, som denne stilling blev kaldt. Det gik han med til, "og indvilgede ogsaa efter nogen Undskyldning i at overtage den ham tiltænkte Æresstilling."

Planen måtte imidlertid vente i to år på at kunne blive realiseret. 1813-1814 var ikke ligefrem år, der kaldte på kulturelle nyskabelser i Danmark. Statsbankerot, inflation, kampe i hertugdømmerne, afståelse af Norge ved Freden i Kiel. Men i 1815 skulle det være. Der blev indkaldt til stiftende møde den 17. maj i Stiftsbiblioteket i Odense.

Dato og et nyt forslag til præses var valgt med omhu. Prins Christian Frederik (senere Christian den 8.) var netop blevet udpeget til guvernør over Fyn efter sin korte kongetid i Norge. Han var kulturelt interesseret og ville gerne være præses. Og 17. maj var netop den dag, da Christian Frederik året før havde underskrevet Eidsvoll-forfatningen, der gjorde Norge selvstændigt, og dagen, da han selv var blevet udråbt til konge af Norge.

Der blev altså ikke brug for Bülow som præses, og vi kan næsten tænke os, at han åndede lettet op. Til gengæld var der brug for ham som mæcen. Riget fattedes i høj grad penge, men en godsejer kunne åbenbart finde udveje til at skaffe midler til kulturen. Bülow gav et flot bidrag til selskabet: 1000 rigsdaler plus tilsagn om en præmie på 200 rigsdaler til vinderen af en litterær konkurrence.

Prinsen var ikke med ved det stiftende møde, men det var til gengæld 18 herrer af Fyns bedste selskab. Den kirkelige side var godt repræsenteret: fire sognepræster, tre provster og Fyns biskop, Frederik Plum. Dertil kom tre godsejere, to militærpersoner, en amtmand, en regimentskirurg, to rektorer og en overlærer.

Fyens Stifts litterære Selskabs formål var "at fremme videnskabelig Virksomhed hos Medlemmerne og literaire Foretagender til Oplysnings og Videnskabeligheds Befordring." Plum blev valgt til næstformand, vicepræses, og han styrede selskabet gennem de første år.

Man skelnede mellem to slags medlemmer, ordentlige og overordentlige. Ordentlige (aktive) medlemmer betalte et kontingent på to rigsdaler årligt og forpligtede sig til at yde "åndelige bidrag" ved årets seks møder. Forstået sådan at de skulle læse op af eller holde foredrag om egne litterære arbejder én gang hvert tredje år. Overordentlige medlemmer (passive) betalte et kontingent på fire rigsdaler.

I løbet af 1815 fik selskabet 73 medlemmer. Allerede ved andet møde, et todagesmøde, hvor prins Christian Frederik var til stede, var der tilmeldt syv bidrag, og i løbet af årene 1815-1819 blev der fremført i alt 52 afhandlinger. Skrivelysten på Fyn var stor, dengang som nu. Afhandlingerne kunne være skrevet og blev oplæst på dansk, tysk eller latin. Der var afsat god tid til diskussion efter hvert videnskabeligt eller litterært oplæg.

Fyens Stifts litterære Selskab kom til at spille en stor rolle på flere felter.

Dels satte man "Fædrelandskærlighed og Folkeoplysning" højt, som biskop Engelstoft skrev i sin 50-års tale. Fra 1816 støttede selskabet udgivelsen og udbredelsen af Grundtvigs oversættelser af Saxo og Snorre. 500 rigsdaler blev straks sat af til formålet. En komité samlede 4000 rigsdaler sammen i frivillige bidrag. Der blev også givet tilskud til Christian Wilsters oversættelse af Iliaden.

Dels udskrev man i 1817 en konkurrence om en læsebog for folkeskolens ældste klasser. Det var nødvendigt at skabe helt nye materialer til undervisningen med den nye skolelov fra 1814. Præmien for det bedste bidrag var 500 rigsdaler, et beløb der var stort nok til at sætte mange forfattere i gang med at skrive. Lütkens søn, Otto Diderik, vandt første præmie.

Og dels blev mange af afhandlingerne fra møderne trykt i forskellige skrifter. Det må have haft stor betydning for mange af selskabets medlemmer at have et forum, hvor man kunne mødes for at drøfte litteratur og samfundsforhold. Selskabets tilstedeværelse har uden tvivl inspireret mange fynboer til at skrive og udgive.

I en årrække samledes man på Katedralskolen, senere i Stiftsbibliotekets lokale ved Sct. Knuds kirke. I en del år blev møderne holdt kl. 11 formiddag. Det var et tidspunkt, der passede godsejerne og præsterne godt, men ikke medlemmer med arbejde i dagstimerne. Så møderne blev henlagt til "Aftenstunden, naar Maaneskin haves" eller "om Eftermiddagen Kl. 4 1/2 i Maa­neskinstiden" (1841). De fynske landeveje var mørke at færdes på om natten.

Da biskop Plum efterhånden var gammel og svag, overtog stiftsprovst, senere biskop Nicolaj Faber vicepræcesembedet. Han var dybt interesseret i gudelige spørgsmål.

Faber udnyttede sin stilling som næstformand og referent til at udfærdige alenlange - eksempelvis 13 1/2 sider lange - referater, der mest handlede om hans egne tanker og idéer til hvert af de behandlede punkter. Der var bevægede møder omkring 1837, da diskussionen gik højt, og da Caspar Paludan-Müller, den niårige dreng fra indledningen, nu adjunkt på Katedralskolen, kom med forslag til regulering af møderne og af selskabets formål. Hans linje sejrede, men man kunne ikke godt opfordre Faber til at gå af som vicepræces, så han blev siddende lige til 1848.

Caspar Paludan-Müller foreslog i 1839, at selskabet skulle koncentrere sig om emner fra Fyns historie og topografi og mindre om videnskab i almindelighed. Han ønskede at medlemmerne "grundigt skulle undersøge Fyn", både historisk og naturvidenskabeligt. Og sådan blev det. Adskillige medlemmer skrev sogne- og bybeskrivelser, så Fyn med tiden blev dækket godt ind. Selskabet udgav mange historiske skrifter, så her har det helt sikkert gjort stor nytte. Blandt skrifterne er 10 bind Samlinger til Fyens Historie og Topograhie udgivne af Fyens Stifts litterære Selskab.

Da prins Christian Frederik blev konge i 1839, var det kronprins Frederiks tur til at blive præces. Han var som bekendt historisk interesseret og gav ofte bidrag til udgivelse af skrifter.

Der var tradition for, at Fyns biskop skulle være næstformand for selskabet, så da Faber døde i 1848, blev hans efterfølger biskop Gad. Han blev afløst af den næste biskop, Engelstoft, som valgtes til præsident i 1852, nu uden kongelig formand. Engelstoft fortsatte lige til 1889. Med hans død gik selskabet gik ind.

Fyens Stifts litterære Selskab og dets mange aktiviteter har været forløbere for andre senere selskaber med nogenlunde samme formål: at arbejde for at fremme litteratur og historie på Fyn, som f.eks. Historisk Samfund for Fyn, der blev oprettet i 1907.

Det nyeste skud på den litterære stamme er LITNET, Litteraturnetværket for Fyn, der holder sit næste møde i aften kl. 20 i Mimeteatret, hvor forfatterne Marianne Larsen (ny bog: Den forelskede unge) og Erik Stinus diskuterer litteratur. Aftenens ordstyrer er lektor Johs. Nørregaard Frandsen.

LITNET arbejder for at skabe et litterært miljø i Odense. Foreningen henvender sig til alle, der arbejder med og interesserer sig for litteratur.

PIA SIGMUND

Flintholmvænget 22, Odense M, er forfatter og fortæller