Vær varsom med Wikipedia

Illustration: Mikkel Damsgaard Petersen

Vær varsom med Wikipedia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdens største gratisleksikon på nettet er utroværdigt, advarer eksperter. Alligevel er det stort set lige så korrekt som et af verdens mest anerkendte encyklopæ­dier.

Stillehavet fylder en tredjedel af jordens overflade, det kinesiske navn for panda betyder "stor bjørne-kat", Mona Lisa var 24 år, da hun blev portræteret, og den første Oscar-uddeling i 1929 varede 15 minutter.

Alt hvad du ikke ved, alt hvad du burde vide, og alt det, du aldrig får brug for at vide, findes på verdens største internet-encyklopæ­di Wikipedia. Og så er det tilmed gratis.

Årsagen til Wikipedias enorme omfang er, at det er en så­kaldt wiki; en hjemmeside, hvor alle brugere har mulighed for at skrive nye artikler og rette i andres. På den måde kan alle bidrage med deres specialviden.

Personligt hævntogt

Men det er også her, farerne ligger, fortæller Niels Ole Finnemann, der er professor i medievidenskab og leder af Center for Internetforskning på Aarhus Universitet.

- Der er mange mennesker, der har stærke interesser i at manipulere og forvanske indholdet på Wikipedia. Det kan både være af ideologiske, politiske eller økonomiske grunde. Senatorer retter biografier om sig selv og marketingsfolk forbedrer informationer om deres produkter, lyder vurderingen fra Niels Ole Finnemann.

- Derudover kan det også være personlige hævntogter, der er årsagen til at skrive noget forkert.
Wikipedia
Wikipedia blev lanceret 15. januar 2001 og er en gratis encyklopædi på nettet, som alle kan skrive og rette i.

En wiki er en hjemmeside alle kan redigere. Ordet stammer af de hawaiianske ord wiki wiki, der betyder "hurtig".

Wikipedia har mere end 9.250.000 artikler på 253 forskellige sprog. Heraf er 2.177.634 artikler på engelsk og 78.330 på dansk.

Wikipedia har 6.205.941 registrerede brugere, hvoraf 1467 har administrative rettigheder. Den danske udgave har 33.144 registrerede brugere, heraf er 39 administratorer.

Wikipedia er en af de første hjemmesider fra Web 2.0-generationen, der ligesom YouTube, MySpace og Facebook lader brugerne bestemme indholdet.

Wikipedia er tidligere blevet blokeret i Kina, Iran og Tunesien.

Kilde: Wikipedia, så husk at dobbelttjekke fakta

Manipuleret af CIA

Der er flere tilfælde i Wikipedias historie, hvor folk og organisationer har rettet informationer om sig selv eller manipuleret artikler om andre.

Blandt andet har personer fra FBI- og CIA-computere redigeret artikler om Irak-krigen og Guantanamo-basen, Vatikanet har pillet ved artikler om det irske parti Sinn Fein og det hollandske kongehus har tilsyneladende ændret informationer om et medlems mindre flatterende fortid.

Det er derfor vigtig at tjekke kilderne til de informationer, man finder på Wikipedia, råder Niels Ole Finnemann.

- Nettet stiller større krav til kildekritik, end vi har væ­ret vant til, siger Niels Ole Finnemann.

Simon Heilesen, lektor i Netmedier på Roskilde Universitetscenter, er enig.

- Wikipedia gør det meget nemmere for folk at få adgang til information og er meget godt til en hurtig orientering. Men der er også et stort element af selvjustits, når det er frit. Så det kan være svært at vide, om det, der står, er rigtigt, siger han.

- Jeg bruger Wikipedia ustandseligt, men vil altid forbyde mine studerende at citere fra det.

Vi har tillid til leksika

At man skal huske at tjekke information fra Wikipedia, er dog langt fra ensbetydende med, at folk gør det, fortæller Mikael Vetner, der er adjunkt og Ph.d. på Institut for kommunikation ved Aalborg Universitet.

- I rigtig mange tilfælde tror jeg ikke, at folk tjekker informationen på Wikipedia. Mange tager for gode varer, at Wikipedia er på­lidelig data, selv om Wikipedia jo selv siger, det ikke er, forklarer Mikael Vetner.

- Vi er vant til at have tillid til leksikaopslag og store, faktuelle redegørelser, der præ­senterer informationen som fakta, præ­cis som Wikipedia. Generelt er internettet et medie, man har tillid til, fordi der findes kvalificeret information, siger Mikael Vetner.

Britannica lidt bedre

Selv om Wikipedia har væ­ret misbrugt flere gange, er den rent faktuelt lige så god - eller dårlig for den sags skyld - som en af de mest anerkendte encyklopæ­dier.

Det viser en undersø­gelse fra det britiske tidsskrift Nature, der har sammenlignet videnskabelige artikler i Wikipedia med leksikon-mastodonten "Encyclopedia Britannica".

Nature fandt gennemsnitligt tre fejl pr. artikel i Britannica og fire pr. artikel i Wikipedia. Derudover fandt de fire alvorlige, misvisende fejl i begge leksika.

Det undrer ikke Niels Ole Finnemann, at de to encyklopæ­dier klarer sig stort set lige godt.

- Det er meget få artikler på Wikipedia, der er skrevet af nogen, der ikke ved noget om emnet. Wikipedias problem er nærmest, at artiklerne er for gode, altså for faglige, siger Niels Ole Finnemann og tilfø­jer:

- Med Wikipedia har vi fået en kolossal viden foræret - og så koster den ikke noget, og den skal ikke hentes på biblioteket. Erfaring viser jo, at jo mere viden vi har, jo bedre går det, siger Niels Ole Finnemann, der ofte bruger Wikipedia som støtteredskab.

- Wikipedia er for mange et nyttigt redskab med masser af korrekt information, og alvorlige fejl bliver før eller siden rettet - også i Wikipedia.

Online-leksika bliver

Niels Ole Finnemann spår, at Wikipedia med tiden ikke vil være alene om at levere gratis information på nettet.

- Som vi ser med Google, vil der komme flere konkurrerende typer af leksika i mange forskellige formater. Det skaber konkurrence, som vil forbedre kvaliteten og fastholde nødvendigheden af at validere informationen på encyklopæ­dien.

Vær varsom med Wikipedia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce