Laens nye arena

Torsten Laen føler sig hjemme i spanske Ciudad Real, hvor han spiller sammen med nogle af verdens bedste håndboldspillere og foran flere tusinde tilskuere hver uge. Denne arena er nu ikke normalt det sted, hvor Torsten Laen begår sig - her holder tyre og toreadorer til.
Foto: Daniel Ochoa de Olza/ap/Polfoto

Laens nye arena

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsten Laen har fundet sig til rette i Ciudad Real blandt klassespillere, en uendelig række af udfordringer og den spanske livsstil

HÅNDBOLD: Quijote Arena i Ciu­dad Real er en af den slags håndboldhaller, hvor hjemmeholdets scoringer fejres med et "gol, gol, gooool", mens udeholdets forbigås i stilhed.

Hvor skriften bliver mindre og mindre, og bogstaverne flere og flere på de 15 bannere, der stolt hænger ned fra loftet og fortæller om klubbens mange bedrifter siden 1993.

Hvor man som tilskuer kan vælge at følge kampen, mens den spilles på banen eller følge med på storskærmen, der godt nok ikke er 45 kvadratmeter, men stadig stor nok til, at man kan følge med.

Det er her Torsten Laen har sin nye hjemmebane. Her hvor fansene forlængst har lært at juble, når den for spanske ører mærkelige lyd af "Laen" gjalder ud af højttalerne.

Men ikke denne lørdag aften mod Algeciras. For i stedet for at stå på stregen må den tidligere GOG'er med en ispose på højre knæ tage plads på tribunen, hvorfra han kan se holdkammeraterne vinde 47-29. En helt stille dag på kontoret og uden at imponere synderligt.

- Vi spiller ikke godt, men alligevel er sejren aldrig i fare, lyder den korte, men præcise analyse fra Torsten Laen, mens den til kampen halvfyldte hal affolkes.

Men sådan er det, når top møder bund i den spanske liga - og når toppen tillige regnes blandt verdens allerbedste klubhold. Et hold der nu også tæller Torsten Laen, der tog springet fra toppen af Danmark til toppen af Spanien. Fra Gudme og omegn til Ciudad Real i jagten på nye udfordringer.

Et ønske han til fulde har fået opfyldt.

- Det er gået over forventning. Det har været en stor oplevelse indtil nu. Jeg er blevet revet ud af den rolle, jeg var vant til, og er kommet ind på et nyt hold, hvor jeg har skullet definere en ny rolle og skabe en ny tilværelse. Det er en anden verden end lille trygge Sydfyn. Mentaliteten er anderledes. Her er håndbold et arbejde, og vi skal vinde hver gang, lød det fra Torsten Laen en fredag aften, da han gjorde status over sine første fem måneder i Ciudad Real.
Kapellet i Tyrefægteranrenaen i Ciudad Real er lukket land for alle andre end tyrefægterne, men mange døre kan åbnes, når en af byens håndboldhelte kommer forbi. Det får Torsten Laen at mærke, da han stiller op til fotografering.
Kapellet i Tyrefægteranrenaen i Ciudad Real er lukket land for alle andre end tyrefægterne, men mange døre kan åbnes, når en af byens håndboldhelte kommer forbi. Det får Torsten Laen at mærke, da han stiller op til fotografering.
Foto: Daniel Ochoa de Olza/ap/Polfoto

Samme historie

En status der kræver en lille omvej til Gudme anno 1997, hvor Torsten Laen kom til GOG for at give håndbolden en chance. I starten på ynglingeholdet, men hurtigt blev han hevet op på førsteholdet af træner Carsten Stump Jensen, da Joachim Boldsen og Keld Wilhelmsen blev skadet.

Da Torsten Laen sagde farvel til Sydfyn i sommer, var det som en af de bærende kræfter på holdet og med en DM-guldmedalje om halsen. Og med udsigten til at skulle kæmpe særdeles hårdt med de to klassespillere Rolando Urios og Didier Dinart om en plads på stregen hos Ciudad Real.

Men så gentog historien sig. Rolando Urios blev skadet i sæsonens første kamp og har ikke spillet siden. Det blev Torsten Laens chance. Og den tog han.

- Det gav mig den sikkerhed, at jeg vidste, at jeg så skulle spille meget og ville få muligheden for at vise, hvad jeg kan. Jeg er blevet rost for mit spil, og jeg er også selv tilfreds med min indsats, siger Torsten Laen, som også føler, at han allerede har lært en hel masse.

- Det er en helt anden måde at spille håndbold på. Her er det meget mand-mand, mens spillet i Danmark er meget mere kollektivt og bygget op omkring systemer, så man kan lirke modstanderens forsvar op. Her gælder det om at sætte sin egen mand af og på den måde skabe et overtal et sted på banen.

- Der bliver også spillet meget med musklerne, man må mere, og der er mere intensitet.
Torsten laen
28 år

Stregspiller, 198 centimeter høj og vejer 98 kilo.

Skiftede i sommer til den spanske storklub Ciudad Real, hvor han har skrevet en to-årig kontrakt.

Spillede indtil i sommer i GOG, hvor han blandt andet vandt tre DM-guld og pokalfinalen tre gange og var anfører.

Har en bachelor i Idræt og sundhed fra Syddansk Universitet.

Sideløbende har han også været formand for Håndboldspiller Foreningen. Efter skiftet til Ciudad Real er kan medlem af bestyrelsen.

Er kæreste med Maria Thue­sen, der er studievært på TV 2 Sporten.

Har spillet 123 landskampe og scoret 197 mål. Er reserve til EM i Norge, der spilles i januar.
Det er hverken tyre eller vejrmøller, Torsten Laen skal kæmpe mod i Don Quijotes by Ciudad Real. Det er derimod de to stregspillere i verdensklasse Rolando Urios og Didier Dinart. Indtil videre har den tidligere GOG'er fået masser af spilletid.
Det er hverken tyre eller vejrmøller, Torsten Laen skal kæmpe mod i Don Quijotes by Ciudad Real. Det er derimod de to stregspillere i verdensklasse Rolando Urios og Didier Dinart. Indtil videre har den tidligere GOG'er fået masser af spilletid.
Foto: Daniel Ochoa de Olza/ap/Polfoto

Sommerfugle i bask

Intenst var det første møde med de nye holdkammerater og verdensstjerner som Olafur Stefansson, Alberto Enterrios, Jose Javier Hombrados og træner Talant Dusjhebaev.

- Jeg havde kæmpe sommerfugle i maven den første dag. Jeg kendte jo alle navnene på dem, men de kendte ikke mig. Det var totalt mærkeligt pludselig at stå blandt de spillere.

- Jeg var ikke skræmt, men jeg var spændt på, om jeg kunne markere mig, om jeg havde niveauet til at være med. Men det her er min chance, så jeg vil bare give den gas og se, om det er tilstrækkeligt, siger Torsten Laen, der også har lært en anden lektie.

- På et tidspunkt bliver det også hverdag at træne med og spille med så store stjerner. Jeg har flere gange siddet i bussen sammen med Olafur Stefansson og joket. Det er sjovt, men jeg skal stadig huske, at det er en kæmpe drøm, der er gået i opfyldelse for mig, og det skal jeg nyde.

Og at være omgivet af nogle af verdens bedste har også sine klare fordele for håndboldspilleren Torsten Laen.

- Jeg er meget, meget mindre nervøs i kampene her, end jeg var i GOG. Der var ansvaret fordelt på meget få spillere, og vi skulle hver gang præstere for at vinde. Her er presset væk. Jeg skal stadig levere og spille godt, men der er så mange andre gode spillere på holdet, der skal levere, så jeg har et helt andet spændingsniveau. Der er meget større forventninger til andre, end der er til mig.
Torsten Laen.
Torsten Laen.
Foto: Daniel Ochoa de Olza/ap/Polfoto

Kold tyrker

Og det ikke kun på håndboldbanen, udfordringerne har stået i kø. For udenfor er det trygge, sikre og velkendte skiftet ud med en ny hverdag, der kun drejer sig om håndbold.

- Fra at jeg kendte alle folk, skal jeg nu skabe mig et netværk og have tingene til at fungere, så jeg kan præstere på banen. I GOG havde jeg også noget ved siden af håndbolden, så det har været en rigtig kold tyrker at komme her, og det er 100 procent håndbold. Det er anderledes.

- Nogle gange kan jeg godt tænke, hvad jeg har lavet den dag. Ja, jeg har været til træning og til behandling, og det tager måske tre-fire timer, men hvad har jeg så lavet ­resten af dagen. Men det er fint at prøve af, og for mig er det stadig nyt.

Samtidig har Torsten Laen skullet finde sig tilrette i en ny by i et nyt land med et nyt sprog - og ikke mindst en ny livsstil.

Som for eksempel at træningen seks dage om ugen gennemføres fra klokken 18 til 20, og at der ikke gøres mange tanker om aftensmad før efter 21, hvor den indtages ude i byen, som er det sted, man er, indtil man går hjem i seng.

En spansk mentalitet Torsten Laen med egne ord endnu ikke har fået helt ind under huden.

- De kan ikke forstå, at jeg stadig laver mad derhjemme, siger han om holdkammeraterne.

Den spanske dagsrytme har dog sat sit præg.

- Alt foregår i et meget stille og roligt tempo, og det er frustrerende. Men endnu mere frustrerende er det, at jeg nu selv falder i. Mañana, mañana, smiler Torsten Laen.

Den går dog ikke på håndboldbanen, hvor Ciudad Real i sidste sæson vandt fire ud af fem turneringer. Mindre kan ikke gøre det i denne håndboldby.

Ellers buh'er de i Quijote Arena. Sådan et sted er det også.
Torsten Laen.
Torsten Laen.
Foto: Daniel Ochoa de Olza/ap/Polfoto
Torsten Laen.
Torsten Laen.
Foto: Daniel Ochoa de Olza/ap/Polfoto
Torsten Laen.
Torsten Laen.
Foto: Daniel Ochoa de Olza/ap/Polfoto
Torsten Laen.
Torsten Laen.
Foto: Daniel Ochoa de Olza/ap/Polfoto
Torsten Laen.
Torsten Laen.
Foto: Daniel Ochoa de Olza/ap/Polfoto
Torsten Laen.
Torsten Laen.
Foto: Daniel Ochoa de Olza/ap/Polfoto

Laens nye arena

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce