En ændret virkelighed


En ændret virkelighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark var engang et land, hvor få havde for meget og færre for lidt. Denne virkelighed er den hidtil usete indvandring af veluddannede til Vesten ved at lave om på

Næsten dagligt hører vi, at Danmark mangler arbejdskraft. Erhvervslivet i Danmark leder med lys og lygte efter veluddannet arbejdskraft. Samtidig hører vi, at omkring 400.000 danskere er på en eller anden form for overførselsindkomst. Det kniber at få pensionister, humanister og indvandrere fra ikke-vestlige lande i arbejde. Både Dansk Arbejdsgiverforening og arbejdsmarkedsforskere vurderer, at disse mennesker sagtens kan blive en del af et rummeligt arbejdsmarked.

Ledigheden i Danmark er historisk lav. Denne omstændighed skal bruges til at gøre en ekstra indsats for at få de danskere, der står uden for arbejdsmarkedet i arbejde. Med andre ord er det nu det rette tidspunkt at få integrationen til at lykkes.

Jeg har forståelse for, at mangel på arbejdskraft tvinger os til hente folk fra Tyskland, Polen og andre EU-lande. Da politikerne i 1973 indførte det såkaldte indvandrerstop i Danmark, indvandrede der mellem 30.000 og 40.000 hvert år. Men nu svinger tallet mellem 50.000 og 60.000 årligt, og det stiger stadig.

De nye indvandrere kommer hovedsageligt for at arbejde eller studere, mens det tidligere i højere grad drejede sig om flygtninge og familiesammenførte.

Den indvandring, som vi nu er vidner til, er faktisk på et historisk højt niveau. Derfor er der intet belæg for at sige, at Danmark er blevet et lukket og intolerant land. Jeg oplever, at det danske samfund er et af de mest åbne og tolerante.

Jeg ER kritisk over for at åbne for udenlandsk arbejdskraft til Danmark uden omtanke, fordi vi først og fremmest må sørge for bedst muligt at bruge de ressourcer, som vi har i landet. Og det må ikke blive en motiverende faktor for danskere at forlade landet for at finde arbejde udenlands, fordi lønningerne herhjemme bliver lavere.

Aldrig har der været bedre muligheder for veluddannede især inden for teknik og naturvidenskab i hele verden for at skaffe sig en bedre levestandard. Bill Gates har udtrykt det meget rammende for et par år siden.

Han sagde, at hvis han for 30 år siden skulle vælge mellem at blive født fattig og ubegavet i en lille landsby i Amerika i stedet for at være født fattig, men begavet i Kina, ville han vælge den første mulighed. Men nu efter den omfattende internetrevolution i verden ville han vælge den sidste, altså at være født fattig og begavet i Kina.

Vilkårene for at skabe sig en tilfredsstillende tilværelse har aldrig været så gode for dem med de rette kvalifikationer. Det er underordnet, hvor de fødes, fordi det er blevet meget lettere for dem at emigrere og slå sig ned i andre lande. Og der er rift om dem.

Det er primært disse mennesker, der i forvejen har de bedste vilkår, der vælger at emigrere til Vesten. Ifølge Verdensbanken steg indvandringen af veluddannede til Vesten med 69 pct. mellem 1990 og 2000. Til sammen-ligning steg antallet af ikke-uddannede emigranter kun med 31 pct.

Med andre ord er vi vidne til en global migrationstendens, som vi aldrig har set før, hvor det specielt er de veluddannede, der har de bedste muligheder for at komme til Vesten. Samlet set har der aldrig rejst så mange mennesker fra den fattige del af verden til den rige del som i dag. I de sidste mange år har vestlige lande i gennemsnit modtaget 2,5 millioner nye indbyggere hvert år.

TIL gengæld er tilværelsen blevet svær for en almindelig Brian i Danmark, som ikke fortsætter sin uddannelse efter folkeskolen. Dem er der ved at blive mange af.

Hver femte elev, som bliver færdig med folkeskolen i Danmark, fortsætter ikke efter 10. klasse. Omkring halvdelen af folkeskolens tosprogede elever forlader folkeskolen, uden at de lærer at læse eller skrive på et niveau, der sætter dem i stand til at gennemføre en faglig uddannelse. Halvdelen af indvandrerne fra ikke-vestlige lande står uden for arbejdsmarkedet.

Vi formår simpelt hen ikke at få en stor del af befolkningen godt igennem uddannelsessystemet, og især unge med anden etnisk baggrund end dansk falder igennem. De kommer enten ikke i gang med en ungdomsuddannelse eller kan ikke gennemføre den. Vi taler om en udvikling mod et socialt skævt Danmark, hvor få har mange muligheder, og mange har få muligheder.

Økonomisk integration og integration på arbejdsmarkedet er kun brøkdele af hele perspektivet af integrationsspørgsmålet. Integration indebærer nemlig ikke kun økonomiske, men også kulturelle, sproglige og sociale aspekter. Alt sammen kræver ressourcer.

Med den velfærdsstatsmodel, som vi har i Danmark og som et af de mest homogene og lige samfund i verden, er begrænset omfang af indvandring den bedste garant for en ordentlig integration. Dette vil forhindre social og økonomisk ulighed og ghettodannelser i samfundet.

Alternativet ville være en model som den amerikanske, hvor mindstelønnen er markedsreguleret, velfærdsniveauet er forringet, og ind-vandringen ubegrænset. Dette system kan godt bære en stor indvandring, fordi samfundets ansvar for den enkelte er langt mindre.

Vi behøver ikke at kigge langt herfra for at se, hvor galt det kan gå.

Storbritannien oplever i øjeblikket en af de største udvandringer nogen sinde af højtuddannede briter. Sidste år valgte 385.000 at forlade Storbritannien for at bosætte sig i et andet land. Alene til Australien udvandrede ca. 24.000 briter. Her taler vi overvejende om veluddannede og økonomisk ressourcestærke, som vælger at forlade Storbritannien.

På spørgsmålet om, hvorfor de valgte at rejse, var mange svar enslydende. Næsten alle fortalte, at det var på grund af høj kriminalitet, høje boligpriser, mangel på ordentlige skoler til deres børn eller generelt faldende levestandard. Ingen tør at sige, at det i høj grad skyldes den kraftige indvandring af uuddannede folk til Storbritannien, hvilket mange finder problematisk, og som har forvandlet Storbritannien til et land med mange parallelsamfund.

Der findes områder, som er pakistanske, kinesiske, indiske, caraibiske osv. Disse parallelsamfund oplever mange konflikter indbyrdes, og der har været flere tilfælde af optøjer, som det eksempelvis sås i Birmingham.

VI skal lære af Storbritanniens erfaringer. For det første, skal vi lære at holde på de veluddannede og økonomisk ressourcestærke. Og for det andet skal indvandringsomfanget aldrig være så stort og foregå i et sådant tempo, at det bliver en motiverende faktor for danskere til at forlade landet.

Mønstret er det samme i næsten alle vestlige lande inklusiv Danmark. Indvandring fra de fattigere lande har forandret den sociale virkelighed. Mange kvarterer er blevet uigenkendelige. Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger fra år til år, dels pga. familiesammenføringer og mangel på arbejdskraft, og også fordi indvandrere i gennemsnit får flere børn end de vestlige landes oprindelige befolkninger.

Da jeg kom til Danmark, blev det sagt til mig, at Danmark er et land, hvor få har for meget og færre for lidt. Den virkelighed er ved at ændre sig på grund af den nye globaliserede tid, vi lever i. Jeg går ikke ind for et samfund, hvor kun de stærke og de dygtige kan klare sig, og resten skal være tilskuere til deres præstationer.

Min konklusion er, at en fair og stram udlændingelov er garant for, at integrationen af indvandrere kan foregå hurtigt. Integration på arbejdsmarkedet er kun en brøkdel af den udfordring, som vi står overfor. Manglende integration i det kulturelle fællesskab vil give os problemer som terrorisme, parallel-samfund og kriminalitet.

Forhåbentlig er Danmark stadig et attraktivt land at leve i om 20 år.

Mrutyuanjai Mishra, Pelargonievej 7, Frederiksberg, er Europæisk Master i menneskerettigheder og demokratisering og bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet af 2004.
Mrutyuanjai Mishra
Mrutyuanjai Mishra

En ændret virkelighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce