Byens gamle udflugtsmål

Udsigt mod Odense Havn og Næsbyhoved Slotsbanke, først i 1800-tallet - lige omkring det tidspunkt, hvor setdet oplevede sin første guldalder som rekreativt åndehul for Odenses borgere. Tegning af J.H.T. Hanck.

Byens gamle udflugtsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens Næsbyhoved Slotsbanke i middelalderen var et af de travleste og mest betydningsfulde steder på Fyn, så fik det ende efter slottets ødelæggelse i 1534. Området gik ganske enkelt fra en status som lokalt centrum for kongemagten til at være mark, skov og eng. Først med romantikkens komme omkring 1800 kunne den historiske aura ikke længere holdes nede. Den fynske godsejer, læge og historiker, Lauritz Schebye Vedel Simonsen forfattede en lille bog om stedet, og hermed var den gamle kongsgård langsomt på vej tilbage i den lokale bevidsthed. Godt hjulpet på vej af besøg med efterfølgende lovprisning af tidens store ånder så som H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger.

Næsbyhoved Slotsbanke med nærmeste omgivelser - bl.a. gæstgiveriet Fuglsanghuset - var som skabt til rekreative formål.

Dette stod på frem til midten af 1860'erne, hvor den sidste del af Næsbyhoved Sø blev inddæmmet og udlagt til græsning. Mens historiens vingesus nok rakte til at henlede opmærksomheden på det pragtfunde område, så var det med søens bortgang og tabet af dens romantiske tiltrækningskraft ikke nok til at fastholde interessen fra Odenses borgere. De vendte området ryggen og drog i modsat retning - ud til Fruens Bøge. I begyndelsen af 1900-tallet genvandt området gradvist sin popularitet. Skydeselskabet vendte efter en periode i netop Fruens Bøge tilbage, og et nyt traktørsted – opfindsomt navngivet "Ny Fuglsang", vore dages "Restaurant Næsbyhoved Skov" - blev opført syd for borgbanken. Især blev udflugter i pinsen et stort hit.

Til trods for krig og rationering berettede Fyens Stiftstidende den 26. maj 1942, at restaurant Næsbyhoved Skov havde oplevet en så stor interesse, at man - til trods for krig og rationering – måtte konstatere, at 2.000 halve rundstykker slet ikke dækkede behovet. "Jo, det har været en stor Pinse for Næsbyhoved Skov!", konkluderede den glade restauratør.

Med til at henlede den brede offentlige opmærksomhed på stedets rekreative kvaliteter var tillige de teaterforestillinger, som Odense Friluftsteater under og omkring verdenskrigene stod bag – i perioden 1943-46 under ledelse af ingen ringere end de senere så folkekære skuespillere Louis Miehe-Renard og Carl Ottosen.

En tredje guldalder for området som rekreativt åndehul for Odenses borgere ligger i skrivende stund og lurer i den nære fremtid. Med den igangværende ændrede anvendelse af Odense Havn fra erhverv til beboelsesmæssige formål vil Næsbyhoved Slotsbanke utvivlsomt opleve en forstærket interesse. I kommunens plan for havnen kan man således læse, at en af visionerne er, at: "Voldstedet i Næsbyhoved udvikles som attraktion, og engarealerne mellem skovene kan udformes, så de på en gang kan være friareal til bebyggelsen på Havnen (i form af boldbaner mv.) og f.eks. være legepark til gavn for alle byens børn og daginstitutioner."

For han havde jo ret, Adam Oehlensläger, da han efter et besøg i sommeren 1835 – da man med "stigende Vold" forbandt noget andet end i dag - satte pennen til papiret og skrev: "Her er dejligt! En Udsigt yndig og Skoven sval, og den stigende Vold vidner om Oldtidens Borg".

Karsten Kjer Michaelsen er overinspektør ved Odense Bys Museer.

Byens gamle udflugtsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce