En kernesund familie

Den kernesunde familie, som den præsenterer sig selv i bogen. Foto fra bogen: Line Thit Klein

En kernesund familie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For fire år siden traf familien Mauritson et valg: Farvel til pizza, softice og cornflakes, og fjernsynet røg samme vej. De savner ingen af delene og kunne ikke drømme om at vende tilbage til gamle dage

Allerede uden for hoveddøren står det klart, at her er en familie, der mener det alvorligt. Otte par løbesko står på skrå op ad husvæggen og signalerer, at motion ikke kun handler om en cykeltur ned til byen eller en gang fodbold med drengene i baghaven. Her dyrkes motionsløb hver dag og helst en time ad gangen.

Men det var ikke motionen, der kom i første række for fire år siden, da Ninka-Bernadette på 36 år og Morten Mauritson, 32, besluttede at lægge hverdagens rutiner om for sig selv og de to drenge, Bertram på otte og Melvin på fem. Det var nye spisevaner, der i første omgang ændrede deres liv.

Beslutningen udsprang af ønsket om at hjælpe deres ældste søn, der havde fået konstateret en kromosomfejl, 22Q11 deletion, der blandt andet kan give hjertefejl, autistiske træk og skizofreni. For Bertram resulterede sygdommen i råben og skrigen og afvisning af fysisk kontakt.

- Da det for alvor gik op for os, at Bertram ikke fungerede med den kost og det liv, han levede, faldt det sammen med, at vi også selv vejede alt for meget og sov dårligt. Vi havde ikke energi til at være en familie. Det var bare stress og kaos, fortæller Ninka-Bernadette Mauritson.

Vendepunktet

Resultatet af deres valg var så overvældende, at Ninka-Bernadette Mauritson har skrevet en bog om deres erfaringer.

Bogen "Kernesund familie. Sådan!" beskriver uden omsvøb, hvordan familien var ved at gå i opløsning og endte med at få både livsglæden og et harmonisk familieliv tilbage. Og den gør det det uden prædiken og løftet pegefinger, men masser af gode råd til at ændre rutinerne.

Vendepunktet indtraf i et sommerhus i Nordsjælland, hvor det hele pludselig blev for meget. Ud over de mange kilo, dårligt familieliv og Bertrams sygdom var både de to drenge og faren generet af astma og allergi. Ingen dyrkede motion, og feriemenuen adskilte sig ikke synderligt fra så mange andre familiers med franskbrød og frugtyoghurt til morgenmad, en is eller to i løbet af dagen og en pizza til aftensmad.

- Det kulminerede under den ferie. Vi blev klar over, at vi havde brug for at ændre vores vaner. I et forsøg på at få et mere harmonisk liv, besluttede vi at flytte ud af byen. Og jeg begyndte at lede efter på nettet efter, hvordan man hjælper et barn som Bertram, fortæller Ninka-Bernadette Mauritson, der sammen med familien et år senere flyttede fra en lejlighed i Brønshøj til et hus i Hornbæk.
Opskrift
Det kan godt være sødt uden sukker og hvidt mel. Her et et af bogens forslag til søde sager uden de hurtige kulhydrater.

Amerikanske pandekager (fire personer)

1 stor portion "Den flade maves grød", der består af hirse, boghvede, hørfrø, ristede mandler, tørret banan, kanel og tørret æble.

3-4 æg

ekstra jomfru kokosolie

kanel

Birkesød (sødemiddel udvundet af birkebark, bruges som almindeligt sukker)

lidt havsalt

kardemomme

(Grød, kokosolie og Birkesød forhandles i helsekostforretninger)

Tilbered grøden efter opskriften på pakken. Tilsæt æg og kardemomme samt salt. Dejen skal ikke være flydende. Steg dejen som små tynde klatkager på størrelse med amerikanske pandekager i kokosolie på panden ved relativt høj varme. Mens pandekagerne er varme, smøres de med et let lag kokos-olie. Drys med Birkesød. Drys med kanel.

Denne version kan snildt konkurrere med de almindelige pandekager helt uden næring.

Hele familien på diæt

I sin søgen efter hjælp til Bertram bliver hun sporet ind på, at en omlægning af kosten muligvis kan have en positiv indflydelse på hans sygdom. For nemheds skyld beslutter de, at hele familien skal følge diæten. De kontakter en kostvejleder, og fra den ene dag til den anden dropper de alle de hurtige kulhydrater som sukker og hvidt brød plus mælk og gluten. Senere kommer de i kontakt med en anden vejleder, der har kendskab til klinikker i England og USA, hvor der forskes i fordøjelsessystemets betydning i relation til adfærdsvanskelige børn.

- Selv om vi i første omgang ændrede vores kost for Bertrams skyld, kunne Morten og jeg med det samme mærke den energi, vi fik bare ved at droppe sukker og franskbrød. Med hensyn til mælken er det mere et spørgsmål, om man kan tåle det eller ej, men jeg har altid haft bylder og bumser i ansigtet, og de forsvandt. Og efter et stykke tid havde hverken Morten eller drengene brug for deres astmamedicin, siger Ninka-Bernadette Mauritson, der godt er klar over, at nogle vil ryste vantro på hovedet, når hun fortæller, at de spiste sig ud af diag-nosticeret og medicinkrævende astma og allergi.

For Morten var allergien ellers så alvorlig, at han til tider måtte sidde op om natten for overhovedet at kunne få luft ned i lungerne. Nu kan han stå i en græsmark uden at mærke det mindste symptom.

- Jeg oplevede noget, som mænd kan have glæde af at høre, hvis de synes det hele lyder lidt for hippieagtigt eller helligt. Da jeg mødte Ninka, vejede jeg 67 kilo og var en af landets bedste løbere. Da vi startede med kostændringerne, vejede jeg 102 kilo. Genem 10 år forsøgte jeg at tabe mig 40-50 gange. Det lykkedes ikke, selv om jeg trænede meget og løb maratonløb, hvilket var latterligt med en vægt på 95 kilo. Men da jeg droppede de raffinerede kulhydrater, røg der med ét slag 15 kilo, siger Morten Mauritson.

Børn med håndtag

Effekten af den ny kost blev en kolossal øjenåbner for Morten og Ninka-Bernadette. Når de ser tilbage, opfatter de sig selv som en ekstremt usund familie, men ikke så meget anderledes end mange andre familier. Og det skræmmer dem.

- Jeg kan næsten ikke holde ud at gå i svømmehallen, for jeg kan jo se, hvordan børn er kommet til at se ud på 10 år. Der er børn med håndtag og oppustede maver og tynde teenagepiger med appelsinhud. Og når jeg så ved, hvor lidt der skal til for at få det så meget bedre, vil jeg bare have, at folk ved, at der er en mulighed for at ændre det. Man behøver jo ikke at gøre det så ekstremt, som vi har gjort, men mange er måske skeptiske, fordi de tror, at det handler om ren askese, siger Ninka-Bernadette Mauritson.

Derfor har hun selv skabt lækre søde alternativer til de traditionelle kager og slik. Det er en selvfølge, at maden skal være velsmagende. For det skal netop ikke være et liv med afsavn, men en måde at kombinere sund kost med nydelse og almindeligt velvære ved et godt måltid.

Nydelsen skal med

- For mange lyder det helligt, og lige præcis i forhold til Bertram passer det også på grund af hans kromosomfejl. Vi andre kan da godt engang imellem spise et eller andet, vi ikke plejer, men for vores vedkommende skal det være en sjælden gang imellem, ellers falder vi for meget i. Men når jeg for eksempel tager til London med gutterne, spiser jeg jo ikke sådan her, siger Morten Mauritson, og Ninka-Bernadette supplerer:

- Jeg har også været på kure med ekstrem kontrol, hvor der hverken måtte spises brød eller drikkes alkohol, men så går man jo bare og bygger en trang op. Man er nødt til at have nydelsen med ind i sin dagligdag.

Og netop nydelsen hænger for mange mennesker sammen med et godt glas vin eller en lækker kage. Kunsten at sige nej tak til hjemmebagte boller og jordbærtærte kan være en svær balancegang.

- Vi viser hengivenhed ved at tilbyde mad, og man skal passe på med ikke at gøre folk kede af det ved at sige nej tak. Nogle gange har jeg godt kunnet mærke, at det er blevet opfattet som en personlig afvisning, men sådan er det overhovedet ikke, siger Ninka-Bernadette Mauritson, der også sørger for at lave guf og kager til drengene, som de selv kan have med, når de bliver inviteret til fødselsdag.

Løbteturene

Motionen blev næste skridt i familiens forvandling. For selv om Bertram havde ændret sig radikalt, fik han stadig voldsomme raserianfald. På et tidspunkt blev det så slemt, at de overvejede at sende ham i døgninstitution. Men igen fandt de en udvej på nettet, hvor de læste om gode resultater med at træne koordineringen af højre og venstre hjernehalvdel, der skulle kunne påvirke aggressivitet.

- Vi sagde vores faste job som PR-chef og programdirektør op, belånte huset til op over skorstenen og rev et år ud af kalenderen for at hjælpe Bertram. En del af træningsprogrammet var løbeture, og som med kosten tænkte vi, at det var nemmere at gøre det sammen, og Bertrams sparkeri og råberi forsvandt, siger Ninka-Bernadette Mauritson, der selv sammen med Morten kom i topform.

Bertram kan ikke løbe fra sin sygdom og bliver aldrig helt som de andre drenge i klassen. Men alle de voldsomme symptomer er væk. Han er blevet en normalt fungerende dreng, der slap ud af special-institution og nu går i en almindelig folkeskole.

Når familien ser tilbage, fortryder de, at de ikke tog fat på motionen noget før, men de er ikke i tvivl om, at den mad, de spiste førhen, var den grundlæggende årsag til alle deres problemer.

- Da den dårlige kost røg ud, kunne vi pludselig se klart. Næste skridt var motionen, hvor vi fik endnu mere energi, og til sidst røg fjernsynet. Vi har fået et supergodt sexliv, god nattesøvn og energi.

- Men man skal også være klar. Vi skulle langt ud, før det var det rigtige tidspunkt for os at lave om, siger Ninka-Bernadette Mauritson, og svarer med et skuldertræk på spørgsmålet, om de ind imellem deler en flaske rødvin:

- Nej, ikke engang i weekenden. Før drak vi rødvin hver aften, men nu tænker vi ikke på det. Jeg tror, at vi drikker en gang hver anden måned, når vi er til fest. Det har ikke været noget mål, sådan er det bare blevet.



Bogen "Kernesund familie Sådan!" udkom 7. september på Politikens Forlag. Den er på 240 sider og koster 249 kr.

Læs mere på www.kernesundfamilie.dk

En kernesund familie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.