Nydansker, etnisk eller perker

Tegning: Mikkel Damsgård Petersen

Nydansker, etnisk eller perker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er svært at udtrykke sig politisk korrekt i et multietnisk samfund

"Vi ved endnu for lidt om de etniske grupper, men meget tyder på, at også de er svære at få til at bevæge sig nok."

Sådan stod der i Fyens Stiftstidende i en artikel om fedme blandt indvandrere.

Mange mener, at ordet "etniske" her bruges forkert. En læser, Erling Kjeldsen fra Munkebo, skriver:

- Hej sprogdoktor. Det har irriteret mig, når jeg er stødt på ordet "etniske" som et modstykke til "danskere". Jeg mener, at ordet "etnisk" betyder racemæssig. Er jeg helt gal på den?

Sprogdoktoren svarer: "Etnisk" kommer af det græske ord "ethnos", som betyder folk. Tidligere kunne "etnisk" kun betyde "hvad der er ejendommeligt for et folk (racemæssigt og kulturelt)".

I dag bruges "etnisk" med flere betydninger, og mange betragter (ligesom du) den nyeste som forkert. Men den er med i "Den Danske Ordbog" (2004). Her står, at "etnisk" har tre betydninger.

Den første er: "Vedrørende national eller kulturel oprindelse eller tilhørsforhold" (etniske mindretal, etnisk oprindelse).

Den anden er: "Noget som vedrører eller stammer fra en befolkningsgruppe med fælles national eller kulturel tradition" (etnisk uro, etnisk ligestilling).

Den tredje er: "Noget som vedrører eller er karakteristisk for en anden kulturel tradition end den vestlige" (etniske restauranter, etnisk modestrik, en etnisk basar).

Det er den tredje betydning, der støder sprogrøgtere. Men den breder sig. I takt med indvandringen begyndte mange danskere at bruge ordet "etnisk" synonymt med "eksotisk" eller "vedrørende etniske minoriteter" - nok fordi det er nemmere at sige "han er etnisk" end at sige "han har en anden etnisk baggrund end dansk".

Fyens Stiftstidende bruger dog i de fleste tilfælde ordet "etnisk" på den "rigtige, gammeldags" facon.

Eksempler fra spalterne: "Han var af anden etnisk herkomst end dansk." "Unge med anden etnisk baggrund."

Gæstearbejder

Læserens spørgsmål giver anledning til at kigge nærmere på de mange skiftende betegnelser for ... ja, hvad skal man kalde dem for at være politisk korrekt anno 2007?

Først hed de fremmedarbejdere eller gæstearbejdere. Sådan omtalte vi de udlændinge, som i 1960'erne kom til Danmark for at arbejde, fx tyrkere og jugoslaver. De kaldte sig selv for "fremmedarbejdere" og udgav deres eget "Fremmedarbejderbladet". Og i Odense fandtes både en fremmedarbejderforening og et fremmedarbejdercenter.

Men ordene "gæstearbejder" og "fremmedarbejder", der begge signalerer midlertidigt ophold, blev efterhånden politisk ukorrekte. De blev erstattet af ordet "indvandrer", der klang mere neutralt og mindre uvenligt. Indvandrernes børn er siden begyndelsen af 1990'erne blevet kaldt "andengenerationsindvandrere" - eller i politisprog: "2.g'ere".

Også ordet "tosproget" har sneget sig ind. Det bruges dog ikke om folk, der taler både dansk og svensk, og betegnelsen er derfor dybest set meningsløs. De grupper, der kaldes "tosprogede", er snarere dobbelt halvsprogede, idet de som regel hverken behersker det ene eller det andet sprog perfekt.

Perser og tyrker

Endnu et eksempel på politisk korrekt nysprog er ordet "nydansker", der kendes fra 1992. Trods 15 års slid har dette ord tilsyneladende bevaret sin neutrale karakter.

Det kan man ikke påstå om ordet "perker", der har været i omløb siden 1985. Det er formentlig dannet ved en blanding af ordene "perser" og "tyrker". Brugere af dette stærkt belastede ord afslører, at de ikke engang gider sætte sig ind i, hvilket land "perkeren" kommer fra.

Men de forhånede har også deres sproglige våben. Det er velkendt, at grupper, der udsættes for nedsættende betegnelser, begynder at anvende betegnelserne offensivt for at ændre deres klang. Det gjorde de homoseksuelle, da de selv tog ordet "bøsse" til sig. Og det gør USA's sorte, når de omtaler sig selv som "niggers". Og det gør mange danske indvandrere, når de selv bruger ordet "perker".

Også medie- og underholdningsbranchen udfordrer den politiske korrekthed. DR2 har sendt et satireprogram med titlen "Negermagasinet". TV2 har oprettet TV Zulu, hvor sorte fremstilles ret stereotypt i spot og trailere.

Søren Østergaard og Anders Lund Madsen har optrådt med showet "Zirkus Nemo - nu med neger". Og forfatteren Rushy Rashid tilbyder et kursus med titlen "Pressen og perkerne".

En rigtig negermand

Udskiftningen af ordet "neger" med ordet "sort" er i øvrigt en af de større absurditeter i det politisk korrekte nysprog. "Neger" (latin: niger) betyder jo netop sort.

Men nu hedder det en flødebolle, ikke en negerbolle. Og sangen "Jeg har set en rigtig negermand, han var lige så sort i hovedet som en tjærespand" med lille Bo og familien Andersen (fra 1970) er i dag nærmest radio-boykottet.

Sigøjnere skal hedde romaer. Og eskimoer er døbt om til inuitter.

Det er ikke som i 1930'rne, da Odense fik besøg af de mørklødede entertainere Louis Armstrong og Josephine Baker.

"Lad os ikke gøre Fyn til en forstad til negerlandsbyen København," advarede en fynsk højskoleforstander i Fyns Tidende.

Eller som i 1960'erne, da Fyens Stiftstidendes sportsredaktion omtalte et frygtindgydende Europa Cup-hold, som på Odense Stadion stillede op med en "negerstopper".

Dengang kaldte man en spade for en spade - og en sort for en neger.

SPØRG OM SPROG

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk, eller skrive til Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen, 5100 Odense C, mrk: sprogdoktoren

Nydansker, etnisk eller perker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce

MEST LÆSTE - LIGE NU

Annonce
Annonce