Arven

- Jeg kommer jo ikke uden om, at jeg fra barnsben lærte, at pligten kommer frem for alt, siger Christina Holck.

Arven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nærbillede af Årets Fynbo, den 32-årige baronesse Christina Holck, der som 16-årig arvede et gods, hun ikke vidste, hvad hun skulle stille op med, men som efter en investering på 50 millioner kroner og en enorm indsats er bevaret som et fynsk kulturminde

En arv kan være en tung størrelse at danse med, specielt når man får den i en alder af kun 16 år og går i 2. G.

Det kan Christina Holck, den nu 32-årige baronesse på Holckenhavn i Nyborg, tale med om.

Hun var bare en stor skoletøs på 16 år, da hendes far, baron Iver Holck i en alder af kun 45 år døde i 1990 og hermed gjorde hende til enearving til det smukke, men dengang stærkt forfaldne slot i delvis italiensk renæssance fra 1589 ved Nyborg Fjord.

Her har hendes slægt resideret siden 1672, da den fik det som gave fra kongen på grund af forfædrenes heltemodige indsats under svenskekrigene. Og her har 12. generationer i lige linje resideret før hende.
Christina Holck - Årets Fynbo nr. 30
Christina Holck - Årets Fynbo nr. 30
Foto: birgitte carol heiberg

Spørgsmålet

Spørgsmålet var nu, om den unge gymnasieelev skulle vedgå sin arv, eller om hun skulle løbe skrigende bort?

Problemet var ikke mindst en arveafgift på dengang 32 procent.

Den betød en udgift på 20 millioner kr., penge som hun ikke havde, heller ikke selv om hun delvis solgte ud af godsets besiddelser på 11 huse, en gård og 150 tønder land jord.

Det var i øvrigt en afgift, der - bittert for Christina Holck - tre måneder senere blev sat ned til 15 procent.

Alligevel valgte hun det første - at beholde sin arv, det monumentale herregårdsslot, som regnes blandt landets fineste med dets 128 værelser og et tilliggende på 356 hektar skov og 405 hektar jord.

- Det var en turbulent periode af mit liv, fortæller hun.

- Jeg var ked af, at jeg havde mistet min far, og jeg synes nok, at jeg var sat i en vanskelig situation. Så spørgsmålet var, om jeg skulle fortsætte driften eller sælge?
Christina Holck
Christina Holck er 32 år og født i Nyborg som ældste datter af baronparret Lislotte og Iver Holck.

Hun voksede op på gården Konradslund og gik derfor i folkeskolen i Vindinge. Hun er matematisk student fra Nyborg Gymnasium.

Som ældste datter arvede hun Holckenhavn ved sin fars død i 1990.

Hun er uddannet jurist fra Københavns Universitet med et karaktergennemsnit på 8,9.

Hun er forlovet med Dennis Hou og mor til en datter på næsten et år.

HOLCKENHAVN

Holckenhavn regnes som et af landets fineste herregårdsslotte.

Det nuværende anlæg er fra 1589 og bygget som et renæssanceanlæg i to fløje samt et porthus. Siden er der bygget en vestfløj og en lav sydfløj i flugt med porthuset til.

I 1672 kom slottet i slægten Holcks eje og fik navnet Holckenhavn efter forinden at have heddet både Ulfeldtsholm og Ellens Holm efter Ellen Marsvin. Holck'erne har ejet slottet i 13 generationer i lige linje.
Holckenhavn
Holckenhavn regnes som et af landets fineste herregårdsslotte.

Det nuværende anlæg er fra 1589 og bygget som et renæssanceanlæg i to fløje samt et porthus. Siden er der bygget en vestfløj og en lav sydfløj i flugt med porthuset til.

I 1672 kom slottet i slægten Holcks eje og fik navnet Holckenhavn efter forinden at have heddet både Ulfeldtsholm og Ellens Holm efter Ellen Marsvin.

Holck'erne har ejet slottet i 13 generationer i lige linje.

Barndomshjemmet

- Når jeg valgte at fortsætte, skyldes det ikke mindst hensynet til mit barndomshjem, Konradslund. Her boede jeg med min far og mor, fordi mine bedsteforældre boede på slottet. Røg Konradslund med i et salg, ville min mor ikke have et sted at være. Det gjorde, at jeg besluttede at kæmpe med næb og klør.

Året efter bliver Christina Holck student og begynder at læse jura i København, imens en bobestyrelse varetager driften.

Men så i 2000 dør hendes mor, Lislotte i en alder af kun 55 år, og Christina Holck, der nu er 26 år, står igen over for en vanskelig og skæbnesvanger beslutning i sit unge liv.

Skal hun søge orlov fra sit studium og flytte hjem, eller skal hun blive i København, hvor hun er ved at købe hus, og hvor hun er tilbudt et ønskejob inden for det juridiske felt?

Noget jeg bare gjorde

Hun vælger at flytte hjem af hensyn til sin lillesøster Therese, der dengang går i 1. G.

- Det var bare noget, jeg gjorde, for der var ikke andre end mig, siger hun.

Alternativet havde været at sælge, men Christina Holck vælger pligten frem for lysten.

Problemet er, at den gæld, hun har fra generationsskiftet, ikke kan forrentes af godsets indtægter, som dengang kom fra landbrug, skovbrug og udlejning af jagt.

- Men jeg fik den idé at prøve at udvikle Holckenhavn med nye aktiviteter. I december, som min mor døde i januar, havde slottet lidt tilfældigt lagt hus til det første bryllup, og det vidste sig at være en så stor succes, at den idé måske kunne bruges.

Nyt koncept

- I hvert fald besluttede jeg at satse på et nyt koncept, hvor vi stillede slottet til rådighed for arrangementer af alle slags, men først måtte det igennem en gennemgribende renovering og istandsættelse.

- Mine bedsteforældre, lensbaron Eiler Holck og hustru, havde jo kun boet i en lille del af slottet, og de havde nok lukket øjnene for resten og ladet det forfalde. I hvert fald var slottets generelle tilstand meget dårlig.

Balance i regnskabet

Renoveringen er nu tilendebragt, og efter fem års hårdt slid er konceptet så veludviklet, at der begynder at vise sig balance i regnskabet, også selv om hun i dag skylder 50 millioner kr. bort.

Det er mange penge, men hermed er det lykkedes at redde en fynsk kulturperle på Holck-familiens hænder, ligesom der er skabt et slot med en lang række nye aktiviteter til gavn og glæde for offentligheden.

Det er for den mildest talt mammut store indsats, Christina Holck i går blev hædret som Årets Fynbo 2005, den 30. i rækken, af en enig dommerkomité blandt ikke færre end 59 kandidater.

Begrundelsen var den såre enkle, at "hun ikke er til at komme uden om."

Mennesker, der kender hende godt, beskriver hende som gæv i ordets bedste forstand. En pige med ben i næsen og forstand i knoppen.

Pligtopfyldende

Selv kalder hun sig pligtopfyldende og flittig.

- Jeg kommer jo ikke uden om, at jeg fra barns ben lærte, at pligten kom frem for alt. Jeg vil ikke sige, at jeg altid har været den artige lille pige, men jeg har altid taget vare på min pligt, i skolen lektierne, på studiet bøgerne i privatlivet slottet.

Christina Holck indrømmer gerne, at hun har været igennem en vanskelig tid.

- Jeg måtte jo spørge mig selv, om det overhovedet kunne lade sig gøre at drive Holckenhavn videre med nye aktiviteter, når der samtidig skulle foretages en stor renovering, siger hun.

Bekymret

- Jeg har aldrig fortrudt, men jeg vil da gerne medgive, at jeg de første tre år efter min mors død har været meget bekymret. Det var sjældent, jeg kunne sove om natten, og i det hele taget følte jeg mig udsat for et psykisk pres, som måske først er lettet nu.

- Jeg blev jo hurtigt ringet op af banker og kreditforeninger, der spurgte, hvor de skulle få deres penge fra, og samtidig stod jeg selv med min lillesøster og et slot, der trængte til mere end bare en kærlig hånd. Det var alt andet end nemt, men jeg nåede aldrig det punkt, hvor jeg måtte sige til mig selv, at nu giver jeg op, heller ikke selv om jeg stod alene med det hele.

Juraen og vennerne

- Samtidig havde jeg en uddannelse, jeg skulle have gjort færdig, og det var også en svær beslutning at forlade et fag, jeg holder så meget af som det juridiske, samt ikke mindst hele den vennekreds, jeg havde bygget op i København, alle studiekammeraterne, det hele.

- Men det lykkedes med idéen her på Holckenhavn, og kan jeg tale om, at jeg har haft et held, er det en forstående befolkning i Nyborg og en god bank.

- Jeg kunne ikke låne, hvad jeg ville, for der skulle være fornuft i tingene, og det kom der. Samtidig kom Dennis, min kæreste, ind i billedet. Jeg mødte ham ved et bryllup her på slottet, hvor både han og jeg var blandt gæsterne.

Kærlighed

- Jeg tør godt sige, at det var kærlighed ved første blik, og for mig personligt har det været mere end rart at have én at tale tingene igennem med. Pludselig var jeg ikke mere så alene, for jeg havde fået én skulder at læne hovedet op ad.

- Nu er det sådan, at Dennis tager sig af ejendommene, hele udlejningen, landbruget, skovbruget og jagten, mens jeg selv tager mig alle vore engagementer, bookingen, og alle vore events. Det er jo en mangesidet butik, vi driver, og at have overblik over det hele, er svært.

Arvingen

- Og så i marts sidste år fik vi en lille arving, en skøn pige, der hedder Filippa-Louise. Men hun bliver ikke baronesse. Den titel kan kun en dreng give videre, så med mig slutter baroniet her på Holckenhavn. Og til jul planlægger vi bryllup. Det skal naturligvis holdes her på Holckenhavn.

Christina Holck har talt sig varm. Øjnene er ivrige, hænderne gestikulerende, væsenet vindende.

Pludselig får man øjnene op for, at denne unge kvinde, hvor beskeden af status, hun end er, i mere end en forstand, er kvinde for sin hat.

Arveligt belastet

- Jo, jeg er vel arveligt belastet, siger hun så.

- Jeg har vel nok følt mig meget forpligtet over for min slægt. Og så er jeg nok et menneske, der gør alt for at indfri de mål, jeg sætter mig. Jeg kan heller ikke fordrage at tingene svømmer omkring mig. Måske er det derfor, jeg har valgt et fag som jura. Det handler jo netop om at kunne sætte tingene ind i faste kasser. Det er lige præcis mig - at tingene befinder sig i faste kasser.

- Men naturligvis kunne det have udviklet sig så broget, at det ikke lod sig gøre at drive Holckenhavn videre, og så måtte jeg krybe til korset og sælge. Jeg vil godt sige, at jeg gav mig selv fem år. Var det ikke lykkedes inden da - tja, så var der ingen vej uden om.

Et kort øjeblik er det, som om hun gyser ved tanken.

Groet på mig

- Lad mig bare sige, at jeg ville have det bedre med at sælge hele herligheden i dag end dengang for fem år siden. Med alt det, der er sket, hele renoveringen, føler jeg, at jeg bedre kan stå inde for det. I det hele taget føler jeg, at jeg står med et sted, som har groet og stadig gror på mig, hvor jeg i starten følte, at det løb med mig i alle mulige retninger.

- Men nu er vi i smult vande. For første gang kunne vi sidste år begynde at afdrage på gælden, så pilen vender i den rigtige retning.

Christina Holck fortæller stolt om den historiske arv, hun har fået sat i stand, om at være en Holck og om slægtens forpligtelse.

- Min far ventede sig meget af mig, siger hun så.

Måske er det derfor, hun ikke løb skrigende bort?

Måske.

Arven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce