Da bomberne faldt i Odense

Det ene af de seks Mosquitofly havde til opgave at filme bombningen. Øverst i billedet kan man se eksplosionerne på Husmandsskolen for enden af alléen. Vejen på tværs er Rugårdsvej og vejen i forgrunden Østrupvej.
Foto: Odense Stadarkiv

Da bomberne faldt i Odense

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KRIG: Bombningen af Gestapos hovedkvarter på Husmandsskolen kom bag på alle andre end tyskerne

Bob Bates og E.B. Sismore er sikre på, at ingen vil opdage dem, da de presser deres Mosquito-jagerfly ned mod Nordsøen.

Der er kun 15 meter mellem dem og bølgetoppene, og i den position vil ingen tyske radarstationer eller observationsposter opdage dem.

De flyver forrest i en formation på seks jagerbombere fra Royal Air Force, der efter ugers forberedelse vil give Gestapo i det tyskbesatte Danmark et sidste afgørende slag.

Andre allierede flyvere har allerede bombet Gestapos hovedkvarter påÅrhus Universitet og iShellhuset i København. Det sidste med den fatale følge, at et fly slipper sin last af bomber over den franske pigeskole i nærheden.

Men nu er turen kommet til Husmandsskolen i Odense. Gestapos fynske hovedkvarter.

Flyene er ved 14-tiden lettet fra flyvebasen Melsbroek nær Bruxelles. Vejret er perfekt, og selv om det kun er den 17. april, løber drengene i Odense rundt i korte bukser.

Bates og Sismore begynder at lede efter et egnet sted, hvor de kan gå ind over kysten. De finder det mellem Sild og Rømø.

Der er intet antiluftskyts.Men der er tyskere. Og de ser formationen.
Ødelagte tyske biler efter angrebet.
Ødelagte tyske biler efter angrebet.
Foto: Paarup Lokalhistoriske Arkiv

Fangerne er væk

Og kort efter ved Gestapo på Husmandsskolen, at flyene er på vej. De har i måneder vidst, at de står øverst på listen efter bombninger af de andre hovedkvarterer. Så man har allerede taget sine forholdsregler ved at flytte de fleste fanger til Frøslevlejren og Odense Arrest.

På Husmandsskolen begynder telefonmeldingerne at strømme ind.Meldinger om, at nu er flyene over Tønder.Så Aabenraa.Så ved Faaborg.

Og modstandsbevægelsen ibyen lytter med. Som de har gjort det længe.

- Vi finder først ud af, at angrebet er i gang, da vi hører det fra tyskerne, husker Børge Poulsen, der var med i inderkredsen af modstandsbevægelsen.

Aftalen er ellers, at modstandsbevægelsen skal have besked inden. Så kan man nå at advare folk på vejen og være klar til at tage sig af de tyskere, der vil flygte, og de få fanger, der er tilbage i cellerne i kælderen.

Allerede i efteråret 1944 har modstandsbevægelsen iOdense arbejdet med planer om at sætte det forhadte hovedkvarter ud af spillet. Første plan er at lave et angreb med modstandsfolk, men ledelsen frygter, at tyskerne vil hævne sig ved at jævne det halve af Odense med jorden.

Angrebet må komme fra luften.
gestapo - nazisternes hemmelige politi
Gestapo, "Geheime Staatspolizei", blev oprettet i Tyskland i 1936 og var et af flere "politikorps".

Målet med Gestapo var at bekæmpe alle, der var modstandere af nazismen.

Gestapo kom først til at spille en betydelig rolle i Danmark fra august 1943. I oktober 1943 ledede Gestapo aktionen mod de danske jøder. Der var afdelinger i en række større byer.

Fra efteråret 1943 frem mod maj 1945 blev Gestapos metoder mere og mere brutale. Der blev brugt sadistisk tortur og sprængninger af ejendomme, hvor modstandsbevægelsen mentes at have tilholdssteder. Gestapo forsøgte at infiltrere modstandsbevægelsen ved hjælp af stikkere.

Briterne prøvede ved luftangreb mod hovedkvartererne i Århus den 31. oktober 1944, København (Shellhuset) den 21. marts 1945 og Odense den 17. april 1945 at ødelægge Gestapos muligheder for at bekæmpe modstandsbevægelsen.

kilde: www.befrielsen1945.dk
Cellerne under Husmandskolen var stort set tomme, da bomberne faldt. Fire sad fængslet, men alle overlevede.
Cellerne under Husmandskolen var stort set tomme, da bomberne faldt. Fire sad fængslet, men alle overlevede.
Foto: Paarup Lokalhistoriske Arkiv

Angrebet udsættes

Omkring årsskiftet 1944/45 bliver Husmandsskolen en større og større torn i øjet på den voksende modstand.

Den nytilkomne Gestapochef Dohse og hans hårdere linje koster hver dag tab for modstandsbevægelsen.

I januar anmodes Royal Air Force om at gøre noget ved skolen, men de har mere presserende opgaver iEuropa.

I december har tyskerne iværksat en modoffensiv iArdennerne, og i januar bliver alle kræfter kastet ind på at presse tyskerne tilbage.

I marts, da tyskernes sidste store offensiv er knust, beder modstandsbevægelsen iOdense endnu en gang om at få skolen fjernet.

Men i marts er det de allieredes overgang over Rhinen og ind i Tyskland, der kræver alle kræfter.

Men Husmandsskolen er ikke glemt. Og den 17. april 1945 sker det så.

Da telefonen ringer sidste gang påHusmandsskolen, er det med en melding om, at flyene er over Ringe, og at de nu har sat kursen nordpå.

Hele skolen er ved at blive rømmet, og Gestapofolk og tyske værnemagts-vagter tager alt, hvad de kan bære, med sig i kufferter og forlader bygningerne.
Bomberne var udstyret til at gå af med en forsinkelse. Når propellen i halen stoppede eksploderede bomben. Halestykket blev fundet efter bombningen. Det var ved en fejl røget af en af bomberne.
Bomberne var udstyret til at gå af med en forsinkelse. Når propellen i halen stoppede eksploderede bomben. Halestykket blev fundet efter bombningen. Det var ved en fejl røget af en af bomberne.
Foto: Kim Rune

Målet er væk

Klokken 16.05 begynder luftalarmerne at advare odenseanerne om, at der er bombefly på vej. På Husmandsskolens Allé ved beboerne nu, at flyene kan være på vej mod dem.Men mange, der bor lidt væk fra skolen, føler sig umiddelbart i sikkerhed.

Og pludselig så er de dér.De store gråbrune jagerbombere.

De flyver hen over skolen, men lader de 500 pund tunge bomber hænge.

Piloterne vender maskinerne og flyver ind igen. De kan pludselig ikke se det mål, de har terpet hjemme på basen.Først da der skydes med maskingeværer fra en position i nærheden af skolen, får de øje på den.

Med camouflagenet og maling har tyskerne sløret deres hovedkvarter så effektivt, at flyverne har overset dem.

Piloterne lægger an til endnu en indflyvning, og denne gang slippes bomberne.

De er udstyret med en mekanisme, så de eksploderer med en forsinkelse på mellem 11 og 30 sekunder. På den måde kan alle fly nå at kaste deres last og slippe væk, inden eksplosionerne.

Skolen i ruiner

Da flyene vender næsen hjem, ligger skolen i ruiner.

Men det samme gør adskillige huse. 12 af de 28 bomber har ramt huse på Husmandsskolens Allé (i dag Jeppe Aakjærs Allé) og påØstrupvej.

Ni odenseanere mister livet, og 20 bliver såret. En enkelt tysker mister livet.

- Ingen vidste, hvor lang tid krigen ville trække ud. Når man ser på angrebet i dag, kunne vi godt have undværet det.Men fra den 17. april var det os, der bestemte i byen, siger Børge Poulsen.

Den 18. april beslaglagde Gestapo Grand Hotel, og fra en stue i klostret overfor overvågede modstandsfolkene alle, der kom og gik.

- Vi tog alle, der forlod bygningen. Til sidst turde de kun bevæge sig i større bevæbnede grupper.

17 dage efter angrebet var krigen forbi i Danmark.
Hjørnet af Husmandsskolen Allé (i dag Jeppe Aakjærs Allé) og Rugårdsvej. Umiddelbart efter bombningen blev vejen spærret af.
Hjørnet af Husmandsskolen Allé (i dag Jeppe Aakjærs Allé) og Rugårdsvej. Umiddelbart efter bombningen blev vejen spærret af.
Foto: odense bys museer
Mosquito'en var en hurtig, to-motoret jagerbomber, der blev brugt til mange forskellige opgaver af Royal Air Force. Flyet var primært lavet af træ.
Mosquito'en var en hurtig, to-motoret jagerbomber, der blev brugt til mange forskellige opgaver af Royal Air Force. Flyet var primært lavet af træ.

Da bomberne faldt i Odense

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce