Min farfar var nazist

29-årige Jörn Roes har skrevet en bog om sin farfars oplevelser som SS-medlem under Anden Verdenskrig for at finde svar på, hvorfor bedstefaderen var nazist og for at bryde et tabu i familien, hvor der ikke blev talt om fortiden. Kerrin Linde, POLFOTO

Min farfar var nazist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TABU: Børnene turde ikke tale om det. Barnebarnet spurgte - og fik svar. Nok til en hel bog. Nu kaster den lys over Tysklands fortid

TYSKLAND: I familien talte man ikke om bedstefaderens fortid i Waffen-SS. Ligesom i mange andre tyske familier var nazitiden et tabu, som Jörn Roes på et tidspunkt ikke længere kunne acceptere.

Derfor fik han sin farfar, Wilhelm Roes, til i lange, ofte meget bevægende samtaler at fortælle om, hvordan han som 17-årig frivilligt meldte sig under fanerne hos Waffen-SS og siden oplevede blodudgydelser og grusomheder ved krigsfronterne i Sovjetrusland, Italien og Frankrig.

Det er der kommet en bog ud af, "Frivilligt i krigen. I en tabt ungdoms fodspor", der netop i 60-året for Anden Verdenskrigs afslutning prøver at kaste et mere nuanceret lys på de unge forblændede tyskere, der begejstret marcherede for Hitler.

- Jeg ønsker mig, at forholdet mellem generationerne ikke længere er præget af mistro og fortrængning, men af en åben dialog, skriver Jörn Roes i bogens forord.

Bedstefaderen havde i 1994 selv prøvet at nedfælde sine oplevelser, men var for overvældet af de erindringer, han i 50 år havde fortrængt. Da barnebarnet for halvandet år siden spurgte til dem, var han parat til at fortælle.

- Jeg tror kun, at han var i stand til at åbne op, fordi jeg er hans barnebarn, og vi kender hinanden så godt. Tidligere ville han også gerne fortælle, men ingen i familien ville høre om det. Og jeg blev nødt til at stole på det, han fortalte mig, ellers kunne jeg ikke have skrevet bogen, siger Jörn Roes, der har kulegravet sin farfars skæbne i diverse krigsarkiver, og fremhæver, at Wilhelm Roes ikke deltog i krigsforbrydelser eller massehenrettelser.
Arkiv (1942) - Tyske soldater næsr Kharkov, Sovejtunionen. Den 29-årige Jörn Roes har skrevet en bog om sin bedstefars oplevelser som SS-medlem under Anden Verdenskrig, skriver Ritzau. Han vil finde svar på, hvorfor bedstefaderen var nazist og for at bryde et tabu i familien, hvor der ikke blev talt om fortiden. (AP/POLFOTO) Se Ritzau Telegram: 201456:TYSKLAND/NAZITID/BOG
Arkiv (1942) - Tyske soldater næsr Kharkov, Sovejtunionen. Den 29-årige Jörn Roes har skrevet en bog om sin bedstefars oplevelser som SS-medlem under Anden Verdenskrig, skriver Ritzau. Han vil finde svar på, hvorfor bedstefaderen var nazist og for at bryde et tabu i familien, hvor der ikke blev talt om fortiden. (AP/POLFOTO) Se Ritzau Telegram: 201456:TYSKLAND/NAZITID/BOG

Skibsdrengen

Bogen følger den naive skibsdreng Wilhelms vej ind i et krigshelvede, hvor han hurtigt fortryder sit valg og tvivler på, om nazismen, som hans egen far altid har lovprist, virkelig er så fantastisk. For det er faderens aktive engagement for Hitler og det hårde slid på diverse Rhin-skibe, der fører den 16-årige Wilhelm Roes' lige ind i armene på SS, da han ser en hverveplakat.

- Han orkede ikke længere at knokle på skibet og huskede sin fars historier om, at krig er et fedt eventyr, og at soldater er ægte kammerater. Så banalt det end lyder, sådan var det åbenbart, og derfor besluttede han sig for at melde sig frivilligt, siger den 29-årige Jörn Roes, der er freelancejournalist i Hamburg.

Bedstefaderen må dog vente et år. Som 17-årig får han i 1942 lov til at stille hos Waffen SS' berømte afdeling "Adolf Hitler Leibstandarte", hvilket faderen er særdeles stolt over. Jörn Roes' oldefar dannede SS i hjembyen Wesel ved Rhinen, og det var ifølge barnebarnet altafgørende for den unge Wilhelms valg.

- Faderen var en glødende nazist, og det har præget min farfar enormt. Han havde kæmpet i Første Verdenskrig og gjorde alt for at udbrede den nationalsocialistiske ideologi, også over for sine børn, fortæller Jörn Roes med bogen foran sig, hvor billedet af den purunge Wilhelm Roes afslører de samme ansigtstræk som barnebarnets.

Hans farfar, der i dag er 79 år gammel og for svækket til at tale med pressen, fortæller i bogen om en barndom præget af fattigdom på grund af faderens arbejdsløshed. Men da nazisterne kom til magten i 1933, blev alt bedre for familien.

Faderen fik et arbejde, det samme gjorde mange andre, mens jøderne, som unge Wilhelm ikke havde noget imod, til hans undren forsvandt eller emigrerede.

Kanonføde

Siden oplever den unge Wilhelm Roes, hvordan russerne sender soldater efter soldater lige ind i de tyske kampvognes krydsild. Han ser sin overordnede skyde en forsvarsløs russisk soldat og undslipper med nød og næppe russisk fangenskab. Han får ordre til at skyde kammerater, der prøver at overgive sig ved fronten i Normandiet.

Alt sammen oplevelser, der ryster ham dybt, men som ikke for alvor får ham til at afskrive nazismen, som i hans øjne har sørget for velstand og fremtidshåb.

Heller ikke, da han efter krigen melder sig hos de allierede og kommer i fangenskab, dropper han nazis- men.

Han underskriver en erklæring om, at han da er villig til at blive demokrat, hvis han kan overbevises om, at idéen om demokrati er bedre. Og det gør han efterhånden, for han ser også de ødelæggelser og den nød, nazismen har forvoldt i Tyskland.

- Det er en bog, der ikke fokuserer så meget på Wilhelm Roes' overvejelser om, hvad han har gjort. For os var det vigtigere at finde ud af, hvordan en hel ungdom blev forført og så krigen som noget fascinerende. Wilhelms Roes' beretninger taler for sig selv. Netop hans umiddelbarhed, helt tæt på det oplevede, er det, der i vores øjne gør bogen så vigtig 60 år efter krigens afslutning, siger Bernhard Thieme fra forlaget, der udgiver bogen.

Jörn Roes mener, at bogen har tjent sit formål, efter at familien i første omgang var meget skeptisk.

Ingen talte om det

- Jeg ville have, at min farfars børn prøvede at forstå, hvorfor deres far var nazist. Vi er en lille, harmonisk familie, men harmonien blev sikret, fordi der var et emne, der ikke blev talt om. Familien har nu haft bogen i to uger, og jeg har opnået det, jeg ville. Endelig bliver der talt sammen, og mine forældre, min onkel og tante siger, at de har erfaret ting om farfar, som de aldrig havde kendt til. Nu er der pludselig en masse, som falder i hak for dem. Og hvis der var noget, jeg ville opnå, så var det netop det: At historien ikke længere er tabu, siger Jörn Roes.

Min farfar var nazist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce