Det er en sjov forårsdag. Solen banker ned fra en pletfri himmel, mågerne ved Sortedamssøen skriger, og luften er - efter mange ugers konstante frostgrader - næsten halvlun. Men søerne, der skærmer Københavns pæne indre by fra Nørrebros multietniske kebab-kompot, er kridhvide. Dækket af et tykt lag is, der har haft så lang tid til at fæstne sig, at lidt naiv forårssol ikke skræmmer den synderligt.

Her, i grænselandet mellem fashion og falafel, om end på den dydige side af dammen, bor Ib Michael, en af Danmarks mest læste forfattere.

Oppe under taget, på øverste etage i en toplans lejlighed med store vinduer i loftet, sidder han og bader sig i det skarpe forårslys. Det er ren medicin.

- Jeg har brug for lys. Det er derfor, jeg rejser væk fra Danmark om vinteren. Jeg får vinterdepression af de lange, mørke dage, men nu går det den rigtige vej. Lige om hjørnet venter jævndøgnet, og det kan jeg mærke. Det er ikke kulde, jeg ikke kan lide, så en kold dag som i dag, hvor solen skinner fra en skyfri himmel, det er ren terapi for mig, siger Ib Michael, som er ulasteligt klædt i grå sideskilning, mørk jakke, bukser, der matcher - og hjemmesutter.

Han er netop vendt hjem fra Thailand, hvor han boede i første parket til tsunamien og rapporterede hjem til Danmark om flodbølgens ødelæggelser. Det er en sjældenhed at finde verdensfareren på disse breddegrader på denne årstid. Normalt ville han sidde i et fjernt land og skrive med sommersolen i øjnene, kun afbrudt af et dyk i koralrevet eller en sejltur i det glinsende, solreflekterende turkisblå ocean. Et eller andet vilkårligt sted mellem Sydamerika, Cuba, Hanoi, Mellemøsten eller Thailand.

Politisk statement

Ud over et nyfødt barnebarn er den vigtigste grund til den geografiske malplacering hans nye roman "Grill". Historien udspiller sig - som de fleste af Ib Michaels fortællinger - flere steder i verden. Den danske del foregår ovre på den anden side af Dronning Louises Bro, i området omkring Blågårdsgade på Nørrebro, hvor pigen og kunstneren Grill bor i en lejlighed ikke ulig Ib Michaels egen. I sit atelier over byens tage udfører hun sin kunst om natten og sover om dagen. En dag møder hun ved et tilfælde pigen René, som flytter ind hos Grill og fortæller hende om et fantastisk kærlighedseventyr, hun har oplevet med en dansk-arabisk mand i Yemen, og som efterfølgende er blevet en del af Irak-krigen og taget som gidsel af araberne.

Ib Michael havde, som mange andre danskere, nogle fordomme om den arabiske kultur, men mange af disse blev brudt ned, da han rejste gennem Yemen i sin research til bogen. Selvom fremmedheden er blevet væsentligt mindre, er det ikke et glansbillede af Nørrebro, der skinner igennem i "Grill". Bydelen er skildret på godt og ondt - med mord og manipulation til følge. Den anden store del af romanen foregår i Yemen, som Ib Michael kalder "Det lykkelige Arabien", hvor to af bogens hovedpersoner vikles ind i Irak-krigen.

Bogen er - ud over en samtidsfortælling om krig og kærlighed - et politisk statement. Et prik på den danske skulder og et vink om, at vi befinder os midt i en krig, som vi synes at have glemt, at vi deltager i.

- Vi lever i en usædvanlig historisk situation og ved en historisk korsvej. Vi har ikke været i krig siden 1864, og jeg synes, det bliver fortiet i Danmark, at vi er det. Det bliver fortiet af regeringen. Det er ikke en del af folks bevidsthed, og det var slet ikke et tema under valgkampen. Med andre ord: Vi fører krig, men vi gør det med ryggen til. Vi vil ikke være ved, at vi fører en krig. Vi vil ikke vedkende os nogle konsekvenser af, at vi fører en krig. Vi har så været sparet for, at der eksploderer bomber i Tivoli, eller at vi får taget et dansk gidsel, men spørgsmålet er, om vi bliver ved med at være så heldige, siger Ib Michael, som synes, valgkampen var et godt, om end trist billede på debatten i Danmark:

- Helt ærligt, hvad fyldte mest i medierne? 50 øre! Dankort-gebyret. Det fyldte medierne op. Ikke nogen debat om, hvorfor vi er i krig, hvad vi laver i Irak, hvordan det udvikler sig, og hvordan vi selv synes, det går dernede. Det var vigtigere for politikerne at markere sig i forhold til et 50-øres gebyr end at markere sig i forhold til en krig.

Bare maver og tørklæder

Ib Michael er ikke meget for at koge romanens 300 sider ned til et kort budskab. Hvis det kunne siges kort, var der ingen grund til at skrive en hel roman, mener han.

- Men altså, min hovedpointe med det hele er, at vi, de rige i verden, fører krig mod de fattige. Vi bekæmper terrorismen, men terrorismen er lig med fattigdom, så den krig, vi i virkeligheden fører, er en krig mod den fattige del af verden, og der kunne jeg foreslå en anden løsning, som vel ligger så lige for, at jeg dårligt behøver at sige det: Sørg for, at de er lidt rigere i den fattige del af verden. Så vi fører krig mod de fattige med nogle forfærdelige konsekvenser til følge - og det er hele bogens tema, hvis du skal koge det ned til noget, siger Ib Michael.

Bogen handler i høj grad om kulturer, som igennem hele Ib Michaels forfatterskab har været et grundlæggende tema. Denne gang drejer det sig om den vestlige og den arabiske kultur, og hvordan de spiller sammen og imod hinanden. Ifølge Ib Michael er fremmedfrygten i Danmark et udtryk for mangel på viden om den arabiske kultur.

- Der er så meget, vi ikke forstår omkring den arabiske kultur, og det fører til fordommene over for de muslimske indvandrere. Der er jo ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at ti-årige piger i Danmark går rundt med bar mave, for det har vi jo ret til - det er vores egen kultur - og det har vi også, det er helt rigtigt, men en gang imellem er det godt at få lidt perspektiv på tingene. Hvad er egentligt mest udfordrende: En bar mave på en ti-årig pige, eller at nogle unge kvinder vælger at tilhylde sig og gå lidt med tørklæde?

I følge Ib Michael sker der - på trods af fordommene - en løbende integration. Men den foregår hovedsageligt blandt de unge, og den foregår lige uden for døren, ovre på den anden side af broen, et sted som Nørrebro.

Perker-dansk

- I dag er der rigtig mange danskere med ikke-indvandrer baggrund, som går rundt og taler perker-dansk, fordi det giver dem et tilhørsforhold til en gruppe. Det er den omvendte identitet, og i og med at unge perkere og unge danskere taler det samme sprog og forelsker sig i hinanden, så sker der en integration, som er fuldstændig uden om Integrationsministeriet. Den sker helt af sig selv, og en dag vil den tage vejret fra Dansk Folkeparti og gøre dem til et parti for døende dinosaurere, siger Ib Michael, som efterhånden har rykket sig helt frem i sofaen.

Han rykker tilbage igen, kigger ud af vinduet, hvor byens tage løfter sig mod den klare himmel, og fortsætter:

- Men at man forsvarer en anden kultur er jo ikke ensbetydende med, at man kritiserer sin egen. Det er jo en udbredt misforståelse, det med kun at tænke med den ene hjernehalvdel ad gangen. Det er det der med, at hvis ikke du er med os, så er du imod os, ligesom Bush-doktrinen. Og det er jo noget vrøvl, simpelthen. Der er ikke noget i vejen med den vestlige kultur. Jeg ser på menneskeheden som sådan, siger Ib Michael.

- Der er faktisk ikke nogen kultur, jeg foretrækker frem for en anden. Jeg synes enhver kultur har ret til at hvile i sig selv som kultur med de kulturelle værdier, som man værdsætter, og at enhver kultur har ret til kulturel udveksling - men ingen kultur har ret til at påtvinge sig selv en anden. Kulturer eksisterer jo netop op og ned af hinanden for at udveksle deres forskelligheder - forskellighed er dynamik, forskellighed er det, der bevæger verden. Hvis det lykkes for en kultur at indføre sig selv over det hele, så ville denne verden gå i stå. Stille og roligt. Alle hjulene ville gå i stå, og vi ville ende i sådan en slags forskelsløs entropi, hvor vi ville stå og glo os selv ind i øjnene indtil, vi visnede af det - og forsvandt. Det er forskelligheden og udvekslingen, der giver hele verdens dynamik.

Folkefærd i forandring

Ib Michael har set det meste af verden og mænget sig med de fleste kulturer. Han mener ikke, at den arabiske kultur er den vestlige kulturs fjende eller omvendt.

- Begge disse kulturer er deres egen værste fjende. I stædighed, i kulturel vedholdenhed og i kulturel fordom har vi vist ikke noget at lade hinanden høre. Det er en mekanik, man er oppe imod. Jeg prøver at klarlægge nogle af mekanismerne i denne roman og vise, hvor vi støder sammen, men også hvor der er en uventet gevinst ved at støde sammen, for det sker jo netop mellem personerne i min roman i det øjeblik, de ganske enkelt kommer til at holde af hinanden, siger Ib Michael.

Det er såmænd heller ikke danskerne som folkefærd, der står for skud i bogen. Danskere har ifølge Ib Michael en grundlæggende åbenhed og offervilje, som for eksempel under katastrofen i Asien. Og så er danskerne et folkefærd i forandring.

- Danskere er, som andre mennesker rundt omkring i verden, midt i en historisk proces under forandring - nye danskere vokser op og er anderledes. Jeg vil nødig sætte et fast mærkat på et folkeslag, for det ændrer sig, før man har rystet på hovedet. Mens vi sidder her og snakker, så er der opstået 10 nye ord i perker-dansk, som ingen af os ville forstå, hvis vi blev præsenteret for dem nede i Blågårdsgade. Sproget ændrer sig, og kulturen ændrer sig, og det ser jeg som positive, dynamiske kræfter her i verden.

Ib Michael: "Grill". 315 s., 299 kr. (Gyldendal) Udkommer 12. marts
  • fyens.dk