Den sociale møller

Ove Boernæs var fabrikschef hos Kelloggs i Svendborg og overtog datterselskabet Svendborg Boghvede og Havremølle, da den amerikanske koncern forlod Fyn ved årsskiftet 1997/98. Virksomheden markedsfører tre produkter: Møllerens Gule Ærter, Foska Havregryn og Svendborg Boghvede Gryn.
Foto: Kim Rune

Den sociale møller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SÆSONSTART: Svendborg Boghvede og Havremølle leverer råstoffet til de gule ærter

Ove Boenæs møder i korte bukser og sejlersko på arbejde, for august er varm denne sommer.

Han er indehaver af den lille Svendborg Boghvede og Havremølle og ville af vejrliget meget hellere være tvunget over i noget varmere tøj - sådan rent forretningsmæssigt.

For selv om virksomheden signalerer boghvede og havregryn, er det først og fremmest Møllerens Gule Ærter, det handler om på havnen i Svendborg i en del af det bygningskompleks, Kelloggs forlod ved årsskiftet 1997/98.

- Den varme sommer betyder, at sæsonen for gule ærter kommer senere i gang. Forretningsmæssigt er det for os fornuftigt, at sommeren varer juli med og at senvinteren fortsætter helt ind i april. Gule ærter er trods alt decideret en vinterspise, konstaterer Ove Boenæs.

En lille mærkevare

Der sælges i Danmark ca. 400 ton gule ærter om året - når man ser bort fra de færdigretter, som findes på frost eller køl - og Svendborg Boghvede og Havremølle sidder på størstedelen af salget.

Møllerens Gule Ærter er en mærkevare, omend meget lille i det store dagligvarekonsum, og forbruget er stabilt uden støtte i nogen nævneværdig markedsføring.

Ove Boenæs, farmaceut af uddannelse, sluttede efter 26 år som fabrikschef hos Nordisk Kellogg's i Svendborg. Han takkede nej til et tilbud om at flytte til et andet koncernjob i udlandet, og i stedet blev han enig med de amerikanske ejere om overtagelse af datterselskabet Svendborg Boghvede og Havremølle.

Foska tabte

Det var lige præcis dette selskab, Kellogg's i begyndelsen af 1960'erne gennem et opkøb brugte som platform for sin skandinaviske ekspansion inden for cornflakes-produkter. Få år forinden havde det sydfynske mølleriselskab lanceret pulverproduktet Møllerens Gule Ærter.

Men det store hit dengang var havregrynsmærket Foska - for fosfor og kalcium - som sammen med Ota Solgryn og brugsbevægelsens Davre var kendt af enhver dansker.

Svendborg Boghvede og Havremølle markedsfører stadig Foska havregryn og i den originale emballage, som prydes af et drengeansigt tegnet af Kurt Ard. Men med kun et par små distributører tilbage, skal man lede længe for at finde Foska på en købmandshylde, erkender Ove Boenæs. Siden de gyldne dage i 1970'erne med foskanerbevægelse, sommeraktiviteter, samlealbums og forskelligt andet markedsføringslirumlarum er producenterne af billig havregryn væltet ind på det danske marked, og det stormløb klarede Foska ikke.

Danmark atypisk

- Det hænger selvfølgelig også sammen med, at havregryn ikke var noget kerneområde for Kelloggs. Koncernen besluttede også i Danmark ret tidligt at koncentrerer sig om de moderne morgenmadsprodukter lavet på majs. Det er også på det område, de har en stor viden og kompetence. I den sammenhæng er Danmark et lille men også i nogen grad atypisk marked, fordi vi spiser så relativt meget havregryn. Og i modsætning til sydeuropæerne laver vi ikke kun grød af grynene men spiser dem også rå, siger Ove Boenæs.

Østtysk boghvede

Boghveden er i dag et lige så marginalt produkt som havregrynene, og - nej - fynboerne er ikke specielt trofaste over for dette gryn af pileurtfamilie.

- Boghveden sælges jævnt over hele landet men i meget små mængder, og jeg er ked af måske at måtte skuffe nogen: Vi køber vores boghvede hos en mølle i det tidligere Østtyskland tæt på den polske grænse. Jeg har ikke i adskillige år hørt om, at der skulle findes en eneste fynsk mark med boghvede, fastslår Ove Boenæs.

Han skønner, at det samlede danske forbrug af boghvede er på beskedne 30 ton.

Den social ret

- Specielt med havregryn og boghvede arbejder vi alene på det vedligeholdende niveau. De to produkter kan kun hænge med, fordi vi også har en frontløber i form af Møllerens Gule Ærter, siger han.

Ove Boenæs tror ikke på, at nicheprodukterne fra Svendborg Boghvede og Havremølle kan vinde ny berømmelse eller væsentligt øget gennemslagskraft på markedet.

- Hverken gule ærter eller vores gryn kan løftes meget via kraftig markedsføring eller anden indsats. Vores kostvaner er meget konservative og ikke nemme at flytte. Jeg ved også fra min tid i Kellogg's, hvor meget der skal til for at flytte markedsandele. Det har vi slet ikke ambitioner om. Forbruget af gule ærter er rimeligt konstant, og det kan vi glæde os over, selvom unge mennesker nok ikke er de mest ivrige spisere af denne ret. Måske er det sådan, at de først opdager kvaliteten, når de bliver lidt ældre. Der er jo tale om en social ret, siger Ove Boenæs, som afviser, at gule ærter specielt nydes af mænd.

Selv foretrækker han som tilbehør magert og måske sprængt kød - og så naturligvis brændevin.
Foska havregryn fra Svendborg med Kurt Ards karakteristiske tegning af en dreng var et stort mærke midt i 1900-tallet og frem til 1970erne. Svendborg Boghvede og Havremølle markedsfører fortsat Foska-navnet, men nu skal man lede længe for at finde mærket på butikkernes hylder.
Foska havregryn fra Svendborg med Kurt Ards karakteristiske tegning af en dreng var et stort mærke midt i 1900-tallet og frem til 1970erne. Svendborg Boghvede og Havremølle markedsfører fortsat Foska-navnet, men nu skal man lede længe for at finde mærket på butikkernes hylder.
Foto: Kim Rune

Den sociale møller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce