Popstars-dommer uden stjernedrømme

– Denne plade vil for mange stå som den plade, jeg burde have lavet lige efter bruddet med Palle Torp, og jeg besluttede mig også for længe siden for at ville lave den, men jeg skulle jo lige lære akkorderne først, siger Søren Sko.
Foto: Scanpix/Nordfoto

Popstars-dommer uden stjernedrømme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PORTRÆT: Efter år med pop vender Søren Sko med nyt album tilbage til sine rockrødder

Det er kontrasternes dag.

Undervejs i den gyldne elevator på Hotel Phoenix midt i København er der udsigt til en hyggelig gårdhave med parasoller og indlagt sommerstemning. Men fra hjørnesuiten bag nummer 3312 er udsigten over byens tag uimponerende grå.

Det er her, Søren Sko tager imod.

Ikke som det, han mest er kendt for i øjeblikket - som dommer i TV 2's tirsdagsprogram "Popstars" -men fordi han selv er aktuel med en ny plade.

"FaithHopeLove" hedder den ottende i rækken i løbet af 12 år. Så nu er det ham, der er på, og det passer egentlig ikke den sindige jyde, der bor langt ude på bøhlandet, hvor der er stille som i graven, og som arbejder bedst alene i hjemmestudiet om natten, når børnene sover, og konen er kysset godnat. Så er der langt til tidens realityshows og medieovervågede stjernedrømme.

Men modpoler tiltrækker som bekendt hinanden.

- Jeg sagde ja til at være med i "Popstars", fordi konceptet repræsenterer det diametralt modsatte af, hvordan jeg selv arbejder. Men det at folk vil være berømte for enhver pris, forstår jeg simpelthen ikke, siger han.

Blufærdig

Hvis nogen til en familiefest bad Søren Sko om at rejse sig og gi' et nummer, ville han gå helt i baglås.

- Jeg ville blive tosset og ville aldrig gøre det. Det ville være frygteligt for mig, siger han, der langt op i sin karriere havde det fysisk dårligt, før han skulle ud på scenen. Og som stadig bevidst vælger at optræde sammen med folk, han føler sig tryg ved.

- Hvis "Popstars"-konceptet havde været opfundet, da jeg var ung, havde jeg aldrig tilmeldt mig. Er du tosset - det er jeg alt for blufærdig til. Jeg er ikke født til at optræde, siger han.

Måske netop derfor har Søren Sko fået respekt for de uimponerede unge, der som små verdensmestre træder op foran den dommertrio, han er en del af.

- Med tiden har jeg i hvert fald fundet ud af, at de deltagere, der når langt, også vil mere og andet end at være berømte, siger han.

Et kick

Søren Sko vil gerne være med i "Popstars" igen. Når han i løbet af udsendelserne mødte deltagerne til indspilning i studiet gav det ham samme kick, som han får, når han hjemme på Djursland træner sin otte-årige søn Oskars miniputhold. Som når man har øvet en finte, der lykkes i næste kamp.

- De unge er som trækpapir, der suger alt til sig, og det er skide skægt. Jeg får mulighed for at give min erfaring fra mig og bruge det, jeg har lært, siger han.

Branchens kritiske røster om at konceptsangerne kommer til at skygge for alle dem, der - ligesom Søren Sko selv - må slide sig gennem øvelokalerne, hopper han ikke på.

- I virkeligheden gør "Popstars" sit til, at der sker endnu flere knopskydninger. At unge ser programmet og tænker: Jeg vil også prøve at synge eller spille et instrument. Og det betyder bare endnu mere gang i den for branchen, og det er da positivt, mener han.

Kritikken af eyeQ giver Søren Sko heller ikke noget for. Han siger, han har moret sig over at læse, hvordan pigernes stemmer blev mixet af en computer, fordi de ikke kunne synge.

-På en computer kan man få en hest til at synge som Maria Callas, men det er der jo ikke noget ved. eyeQ skulle kunne optræde live, og det gjorde de. Uden snyd og uden at falde igennem. Der er ingen af dem, der synger som Sanne Salomonsen, men giv dem lige en chance. I "Popstars" starter vi jo med ingenting og arbejder frem mod noget, der forhåbentlig skulle blive til en karriere, siger han.

Søren Sko er ikke bange for at blive sat i bås sammen med de mange unge wannabees. Han har heller ikke oplevet en personlig kritik af sit engagement i programmet.

- Der er i hvert fald ikke nogen, der har sagt noget til mig. Men måske har de ikke turde, siger han og griner.

Den eneste store forskel, "Popstars" har betydet for hans liv hjemme på Djursland er, at han ikke har gidet at hente unger fra skole og i børnehaven om onsdagen. Men det er kun, fordi kammeraterne altid skal bokse med den dommer, der aftenen i forvejen har været med til at sende deres personlige stjerne ud af programmet.

Simple sange

Tidens "vind eller forsvind"-mantra bryder Søren Sko sig ikke om. Han føler med debutanterne og er glad for, at han selv har fået lov at få en karriere med tid til at udvikle sig undervejs.

- Og med den nye plade føler jeg mig faktisk udlært, siger han.

Årsagen er, at han for første gang har skrevet både al tekst og musik. For halvandet år siden købte han nemlig en guitar og en øvebog for begyndere og satte sig hjem i studiet på Djursland.

- Jeg bliver snart 40, og så må det vel være på tide at jeg tager sagen i egen hånd, griner han.

Det blev til nogle simple sange, selv om der godt nok bliver hakket noget mere til guitaren på den nye plade. "FaithHopeLove" er en rockplade, der bringer ham tilbage til dér, hvor han startede.

-Denne plade vil for mange stå som den plade, jeg burde have lavet lige efter bruddet med Palle Torp, og jeg besluttede mig også for længe siden for at ville lave den, men jeg skulle jo lige lære akkorderne først, siger han.

Musikken som terapi

Sangene kom til ham i løbet af tre-fire måneder. Det var den sædvanlige proces for ham, hvor han lukkede sig inde i sit eget univers af tvivl på kærligheden, selvværdet og livet og kun dukkede op til overfladen, når det var allermest nødvendigt.

- Det er slags terapi for mig, og jeg må indrømme, at min kone var lidt træt af det på et tidspunkt, selv om hun efterhånden har vænnet sig til det. Var det ikke Kierkegaard, der sagde, at kunstneren må lide Helvedes kvaler, før det kommer ud som blomster af hans mund, griner Søren Sko.

Processen endte lykkeligt. Han blev efterfølgende gift med fruen og fandt ud af, at tvivlen over livets store spørgsmål var ubegrundet.

-Er det ikke Trampedach, der bruger udtrykket "at lukke sine billeder"? Det var i hvert fald det, der skete for mig. Pludselig en dag, var jeg bare færdig med pladen. Sådan havde jeg det, siger han.

- Den sidste plade, "Unpolished", spillede sig selv, men det var jo også covernumre. Den forrige blev på en eller anden måde aldrig helt færdig for mig, men det er den denne gang. Jeg har det sådan, at for første gang længe kan de komme med hvad, de vil - jeg er klar. Jeg har det bare sådan, du ved, puuuh!, siger han og puster, som om al luft er sendt ud af ballonen.

Ud over bakkerne på Djursland, langt væk fra den grå masse af københavnske tage.

Popstars-dommer uden stjernedrømme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce