Sidsel Marie Søholm har altid villet synge og eksperimentere med musikken, men efter 25 syngende år ramte musikbranchen hende hårdt. Og så fandt hun i stedet sin nye vej som talepædagog. Foto: Katrine Becher Damkjær

Sidsel og sanglæren: - Jeg blev drevet af musikken, men det samme gjaldt ikke for musikbranchen

Sidsel og sanglæren: - Jeg blev drevet af musikken, men det samme gjaldt ikke for musikbranchen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var først, da Sidsel Marie Søholm færdiguddannede sig, at hun mærkede musikbranchens hårde hånd. En over 25 år lang drøm om at kunne leve som jazzsangerinde smuldrede, men hun fandt en ny vej på Sydfyn, der gav hende tryghed, en afslappet tilværelse og mulighed for at skille branchen og musikken fra hinanden.

Slaget rammer hårdt. Ikke på siden af hovedet, ikke i maven, men det føles nærmest sådan.

I over 25 år har hun troet på, at der ikke er andet for hende end musikken. At musikken er hendes levevej. Da Sidsel Marie Søholm pludselig befinder sig midt i sin anden periode på dagpenge, kan hun mærke, at det ikke kan blive ved på denne måde.

- Jeg har ikke lyst til at stoppe. Det føles, som om jeg giver op. Men ... det er jo ikke sjovt længere? spørger sangeren sig selv i 2011.

Spørgsmålene bliver mange, tankerne flere, og sammen fører de hende mod den endelige beslutning: Et farvel til musikbranchen. Men hvad hun ikke ved, er, at det fører hende mod en mindre fastlåst og mere rolig tilværelse som talepædagog, hvor musikken stadig finder sig til rette.

I dag bor Sidsel Marie Søholm i Ollerup med sin mand og to børn, Vilde på fem år og Falke på 1,5 år. Foto: Katrine Becher Damkjær
I dag bor Sidsel Marie Søholm i Ollerup med sin mand og to børn, Vilde på fem år og Falke på 1,5 år. Foto: Katrine Becher Damkjær

Sangen starter

Vi spoler lige tiden tilbage, til da tonerne begyndte for Sidsel Marie Søholm. Hun opdagede allerede i en ung alder, at hun elskede at synge. Sammen med sin storebror optog den treårige pige i 1982 sin stemme for første gang på en kassettebåndoptager.

- Det føltes skønt at lære en sang udenad og performe den. Det var sjovt at høre egen stemme, og jeg havde intet mod at synge foran andre. Tværtimod, husker hun fra barneårene.

Dengang boede familien i Hald Ege lidt syd for Viborg. Hun begyndte i sangkor i 5. klasse, spillede i fast band i sit ottende klasseår og endte i flere musicals og sangprojekter på Vostrup Efterskole i 1995.

- Der er noget specielt ved at lave musik sammen med andre. Det sammenhold og den samhørighed, vi oplever på tværs af sprog, kulturel baggrund, alder og køn er for mig unikt, frigørende og stærkt vanedannende. Specielt, når det hele spiller.

Mormoren spillede jazzplader med Ella Fitzgerald, som hurtigt blev et stort idol for Sidsel. Årene på Viborg Amtsgymnasium blev også en tid med koncerter på lokale spillesteder, musikfestivaller og jagt på backstage-oplevelser. Hun var sikker på, at musikken ville blive ved med at fylde hendes liv.

- Jeg elsker mit job nu. Det giver mig en sikkerhed og en tryghed, og jeg har stadig musikken ved siden af, siger sangerinden. Foto: Katrine Becher Damkjær
- Jeg elsker mit job nu. Det giver mig en sikkerhed og en tryghed, og jeg har stadig musikken ved siden af, siger sangerinden. Foto: Katrine Becher Damkjær

Megen flytten rundt

I tiden efter gymnasiet tog Sidsel flere impulsive beslutninger. Hun begyndte på Musikalsk Grundkursus (MGK) i Viborg i 1999, men afbrød det, efter hun på sommerjazz-camp i København opdagede et pulserende dansk jazzmiljø, som hun nød at fordybe sig i og arbejde med. Så i 2000 flyttede hun mod hovedstaden.

Mens hun gik og ventede på at søge ind på MGK i det københavnske, tog hun et tre måneders højskolekursus hos Jazzakademiet.

- Jeg overvejede ikke på noget tidspunkt, at der var andre veje ind i musikken end via uddannelse. Og da jeg igen blev optaget på kurset, var jeg stadig overbevist om, at musikkonservatoriet var næste skridt på vej mod lykken, fortæller Sidsel Marie Søholm.

Den mest impulsive beslutning kom i 2002. Efter to afslag på Musikkonservatoriet i København kørte hun og hendes daværende kæreste til det kongelige ditto i hollandske Haag. Her blev hun optaget som jazzsangerinde.

- Det var en tid, hvor jeg elskede at være anarkistisk improviserende. Jeg syntes, det hele var spændende og åbnede nye muligheder. Men livet derhjemme i Danmark trak alligevel for meget i mig, indrømmer hun, hvilket også resulterede i, at hun i foråret 2003 igen søgte ind på konservatoriet i Danmark. Denne gang Odense.

- Jeg var bange for endnu et afslag. Heldigvis lykkedes det.

Studietiden på Fyn blev fem fede år med SU og lavt forbrug, hvor alt drejede sig om musikken. Sidsel Marie Søholm sagde hele tiden til sig selv, at hvis det, hun lavede, er fedt, så er alting godt. Men sådan forblev det ikke.

Som logopæd (talepædagog) har hun fundet et arbejde, hvor hun kan slappe af og hjælpe børn og unge med deres syge stemmer. Foto: Katrine Becher Damkjær
Som logopæd (talepædagog) har hun fundet et arbejde, hvor hun kan slappe af og hjælpe børn og unge med deres syge stemmer. Foto: Katrine Becher Damkjær

Presset væk

Da hun færdiggjorde uddannelsen som sanger og sanglærer i 2008, flyttede hun fluks tilbage til København. Hun turnerede blandt andet med den grønlandske sanger Rasmus Lyberth, og hun havde både bands, småjobs og enkelte undervisningsjobs. Men hun opdagede hurtigt, at det var svært at blive ved med at have dem.

- Det havde måske været bedre at blive i Odense, hvor jeg havde boet i så mange år og dannet mig et netværk, ser Sidsel Marie Søholm tilbage.

De kommende tre år arbejdede sangeren på at få etableret sig i musikken. Men det viste sig at være langt hårdere end forventet. Tvivlen satte frø i fremtidsdrømmene, selv om hun så brændende ønskede sig at spire og leve af musikken. Musikken var alt, hun ville. Hun var sin musik.

- Men måske var det netop det? Jeg ville så gerne spille musik, at jeg slet ikke havde tænkt på, hvad branchen ellers bød på. Jeg indså først, at det var så krævende at leve af musik, da jeg stod midt i det.

Det krævende gjorde sig i at skulle sælge sig selv, hvad Sidsel ikke følte, hun var god til. Hun kunne ikke lide det. Booking, branding, udgivelser, turnéplanlægning, øveplanlægning. Der fandtes så meget mere i branchen end musik. Kombinér det med en endeløs række af afslag, samt skæve arbejdstider for musiklærere, og viborgenseren følte sig fanget i en verden, hvor ydre omstændigheder bestemte hendes skæbne.

Og så kom hun til starten af 2011. Anden gang dagpengene kaldte. Men nu måtte der ske noget andet. Hun ville selv styre sin egen skæbne.

Sidsel Marie Søholm - jazzsangerinde og logopæd. Foto: Katrine Becher Damkjær
Sidsel Marie Søholm - jazzsangerinde og logopæd. Foto: Katrine Becher Damkjær

Fra syg branche til syge stemmer

Hun havde allerede i sin konservatorietid snakket med en veninde om logopædi. Om hvad talepædagoger kan i forhold til dem selv som sangundervisere.

- Jeg kunne jo sagtens undervise folk med raske stemmer. Men havde jeg at gøre med et barn eller en voksen, der havde en syg stemme (for eksempel hæshed, red.), manglede jeg en viden om det. Og dem ville jeg så gerne hjælpe, siger Sidsel Marie Søholm.

Så hun tjekkede uddannelsen for talepædagoger, fandt ud af at alle fagene var noget for hende og læste endda, at beskæftigelsen lå på 100 procent. Hun øjnede et sikkerhedsnet. I hvert fald en meget sikrere verden end musikbranchen.

- Fedt, fedt, fedt. Alt passede perfekt, tænkte hun begejstret, og med det samme søgte hun ind på logopæd-studiet.

Det første år af uddannelsen tog hun i København, inden kæresten fik job i Svendborg og tog hende med til det sydfynske. Sidsel overførte uddannelsen til Odense, hvor hun i 2015 kunne kalde sig talepædagog. Få måneder senere fik hun så job hos Langeland Kommune.

- Det er federe at leve af noget andet for så at kunne spille lige præcis den musik, man har lyst til, siger Sidsel Marie Søholm. Foto: Katrine Becher Damkjær
- Det er federe at leve af noget andet for så at kunne spille lige præcis den musik, man har lyst til, siger Sidsel Marie Søholm. Foto: Katrine Becher Damkjær

Men musikken lever

Nu bor Sidsel Marie Søholm og hendes kæreste i Ollerup. Hun har stadig jobbet på Langeland, hvor hun mest arbejder med børn og unges stemmer.

- Jeg synes, jeg har verdens bedste job. Musik og sprog har begge rytmer og pauser, så når jeg hjælper små børn, bruger jeg tit sang og klappen. Kombinerer begge verdener, fortæller hun.

De syge stemmer er nu intet problem, og med sikkerhedsnettet spændt ud kan hun endelig slappe af i musikken, som bestemt ikke har forladt hende helt.

- Det er en velsignelse. Nu behøver jeg ikke at tage alle de spillejob, der melder sig, for jeg har jo talepædagogikken. Nu spiller jeg den musik og de job, jeg har lyst til, forklarer hun, hvortil hun tilføjer:

- Jeg er lykkelig for, jeg ikke lever af musik. Når jeg ser folk spille, får jeg lyst til at være med, men jeg er kun misundelig på de enkelte momenter. Jeg bliver ikke misundelig på musikerlivet - eller på branchen.

Sidsel og sanglæren: - Jeg blev drevet af musikken, men det samme gjaldt ikke for musikbranchen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sidsel Marie Søholm
40 år. Bor i Ollerup på Sydfyn. Kommer fra Hald Ege syd for Viborg.Uddannet sanger og sangunderviser fra Syddansk Musikkonservatorium, men uddannede sig senere til logopæd (talepædagog) på Syddansk Universitet.

Arbejder i dag hos Langeland Kommune som talehørekonsulent i Rudkøbing.

Sidsels råd til unge musikere: Overvej, om du vil leve af at spille musik, eller om du vil spille musik for at leve. Branchen er sej, og man skal være opsat på at arbejde hårdt, hvis det skal lykkes. Men du kan sagtens spille musik og være virkelig god til det, uden det skal være din levevej.
Når levevejen får en anden lyd
I artikelserien "Når levevejen får en anden lyd" sætter Fyens Stiftstidende fokus på musikere, der har valgt at skifte branche. Måske på grund af vanskeligheder. Måske på grund af dalende lyst. Måske ved et rent tilfælde. Fælles for dem alle er, at de fandt melodien i deres nye tilværelser. Og musikken? Den er de langt fra færdige med.Læs med i avisen 23. april, hvor vi møder sangeren Tanja Fossdal, som fandt en ny, kreativ vej som smykkedesigner.

Læs med i avisen 27. april, hvor vi taler med trommeslageren Jazper Lindenhoff, der i dag gør sig som odenseansk politibetjent.
Annonce
Annonce