Undersøgelse af byliv har kostet 600.000 kroner: - Den kunne ikke bestå nogen større eksamen

Er der kommet flere eller færre mennesker i gaderne i Odenses bymidtet i forhold til i 2008? Ny undersøgelse har undersøgt sagen, men rapporten kritiseres for at være baseret på en alt for tyndt talmateriale. Optællingerne er foretaget på én hverdag og én lørdag. Arkivfoto: Nils Svalebøg.

Undersøgelse af byliv har kostet 600.000 kroner: - Den kunne ikke bestå nogen større eksamen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En undersøgelse, der skal kortlægge hvor meget liv der er i Odense, får kritik for at basere sig på et spinkelt grundlag.

104 sider og 128 megabyte.

Det er omfanget af en ny undersøgelse, Odense i forandring hedder den, der undersøger byliv og byrum i Odense bymidte.

Undersøgelsen præsenteres tirsdag for By- og Kulturudvalget, og den indeholder blandt andet fodgængertal og registreringer af ophold i bymidten.

Formålet med Odense i forandring er at fortælle noget om, hvordan dagligdagslivet i byen har ændret sig siden 2008, hvor en lignende bylivsundersøgelse blev lavet. Meningen er, at undersøgelsen skal kunne bruges som et værktøj i byplanlægningen.

Men rapporten, der har kostet kommunekassen 600.000 kroner at få lavet hos Gehl Architechts, møder kritik for at bygge på et tyndt talmateriale.

- Hvis man skal se på den med videnskabelige briller, er den ikke valid. Der er for stor usikkerhed, siger By- og Kulturudvalgsmedlem Anders W. Berthelsen (S).

By- og kulturrådmand Jane Jegind (V) siger:

- Der er elementer, der kan bruges, og så er der også elementer, hvor datagrundlaget er så ringe, at det kan vi ikke tage afsæt i eller bruge til noget.

Kort fortalt om undersøgelsen
Odense i forandring hedder den nye undersøgelse af bylivet i Odense, som tirsdag præsenteres for By- og Kulturudvalgets politikere.Udviklingen i fodgængertal og opholdsregistreringer viser, at der er sket store ændringer, når der sammenlignes med 2008, hvor en tilsvarende bylivsundersøgelse sidst blev udført.

Overordnet er indtrykket, at der er væsentlig færre fodgængere og færre ophold de fleste steder i bymidten i dagtimerne til hverdag. Især på gågaderne Vestergade og Kongensgade.

Til gengæld er der generelt set flere fodgængere om aftenen efter klokken 18 samt om lørdagen og især lørdag aften.

Tallene bør dog tages med forbehold, da de, som embedsfolkene skriver i dagsordenen til politikerne, er behæftet med "en stor usikkerhed".

Undersøgelsen rummer i øvrigt en række anbefalinger af, hvad der fremover kan gøres for at styrke bylivet.

Blandt andet kan det ske ved at styrke det grønne element samt styrke ankomsten til centrum f.eks. ved Føtex på Vesterbro. Desuden bør forbindelse mellem bydelene og bymidten forbedres, og det samme gælder forbindelsen mellem bymidten og havnen.

Baseret på to dage

Kritikken går på de optællinger af fodgængere og registreringer af ophold, som undersøgelsens tal-afsnit bygger på.

Observationerne er udført over to dage - én tirsdag (12. juni) og én lørdag (9. juni) i tidsrummet fra klokken otte om morgenen til klokken 22.

Og selv om det ifølge undersøgelsen er tilstræbt at udføre optællingerne på dage med ensartede vejrforhold i forhold til i 2008, og selvom der er valgt sammenlignelige ugedage, så er det at basere talmaterialet på blot én hverdag og én weekenddag stadig alt for usikkert til at sige noget reelt om udviklingen, mener politikerne fra S og V.

Usikkerheden fremgår det også af rapportens eget metode-afsnit.

"Metoden er behæftet med en vis usikkerhed," står der.

Jane Jegind mener slet ikke, det giver mening at lave et interview om udviklingen i tallene fra 2008 til 2018 på den baggrund, fastslår hun.

Anders W. Berthelsen siger:

- Der er nogle tendenser, vi godt kan bruge til noget, så den er jo ikke fuldstændig værdiløs. Men jeg tror ikke, undersøgelsen kunne bestå nogen større eksamen på et universitet med det datagrundlag, den har.

By- og Kulturforvaltningens embedsfolk oplyser i den dagsorden, politikerne har fået sammen med undersøgelsen, at metoden for tællinger af fodgængere og registreringer af ophold bygger på en anerkendt forskningsbaseret metode.

"Men den er behæftet med en stor usikkerhed, da der er tale om et øjebliksbillede - det er kun én dag, der tælles," tilføjes det samtidig.

Egentlig skulle undersøgelsen have været offentliggjort inden jul, men internt i embedsværket blev der stillet spørgsmålstegn ved de usikkerheder, der i den, og det var medvirkende til, at offentliggørelsen blev udskudt.

Jeg tror ikke, undersøgelsen kunne bestå nogen større eksamen på et universitet med det datagrundlag, den har.
Anders W. Berthelsen (S)

Rådmand: Ikke flere rapporter af den slags

Undersøgelsen rummer også en række mere runde - eller kvalitative, om man vil - betragtninger om tiltag, som Odense Kommune bør kigge på fremover for at styrke bylivet.

Både Jane Jegind og Anders W. Berthelsen mener, at den del af undersøgelsen er udmærket.

- For eksempel påpeger Gehl (Architects, red.), at der er behov for bedre ankomstforhold til centrum, for eksempel ved Føtex på Vesterbro. Det er en pointe, jeg ikke selv havde tænkt på før, siger Anders W. Berthelsen.

Han peger også på, at undersøgelsen efterlyser flere steder at tage ophold i bymidten, uden man behøver købe noget, og det er ligeledes en konkret anbefaling, han finder nyttig i det videre arbejde med at udvikle byen.

Jane Jegind peger blandt andet på rapportens afsnit om behovet for bedre sammenhæng mellem by og havn samt en anbefaling om, at udeservering er godt, men ikke må gribe for meget ind i byrummet, som to konkrete anbefalinger, der rummer en værdi i det videre arbejde.

Men begge fastslår de, at Odense Kommune en anden gang ikke skal bruge 600.000 kroner på at få lavet en undersøgelse af samme slags, som ellers er blevet lavet hvert 10. år siden 1998.

- 600.000 kroner er i min bog rigtig mange penge, og derfor vil min indstilling til det være, at en lignende undersøgelse på samme måde og til den pris behøver vi ikke gentage, siger rådmand Jane Jegind.

Hun foretrækker, at Odense Kommune i fremtiden bruger moderne såkaldt smart city-teknologi til at holde løbende øje med, hvordan folk bruger byen. Med smart city-værktøjer kan fodgængertal løbende registreres over længere perioder.

Anders W. Berthelsen er enig:

- Næste gang skal vi gøre det på en anden måde, siger han.

Enhedslisten er mindre kritisk.

- Som udgangspunkt stoler jeg på forvaltningens vurdering af, at undersøgelsen giver mening at lave, og at prisen er fair, siger Mathilde Printzlau-Paulsen, der for tiden udfylder Enhedslistens post i By- og Kulturudvalget som vikar for Ulla G. Chambless, der har orlov.

Odense Kommunes byplan-kontor oplyser, at bestillingen af Odense i forandring er en administrativ beslutning truffet af Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen i fællesskab.

Undersøgelse af byliv har kostet 600.000 kroner: - Den kunne ikke bestå nogen større eksamen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce