Antennen: Litteraturprogram til debat


Antennen: Litteraturprogram til debat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var verbale øretæver i luften op til lanceringen af DR's nye litteraturprogram, "Øgendahl og de store forfattere". Førende aviser var forargede over, at Øgendahl var valgt som en gennemgående figur. Hvad har en stand-up-komiker at gøre med litteratur? Og Øgendahl blev tilmed præsenteret som manden uden nogen seriøs viden! Det var for galt! Jeg har selv medvirket i programmerne, og jeg var bekymret over udsigten til Øgendahls optræden. Da jeg først blev introduceret til ideen og hørte om "Mick", troede jeg, at man hentydede til Ib Michael, hvis navn mellem venner er "Mik". Men jeg blev klogere - det var Mick Ø, man refererede til. Jeg sagde til redaktøren, at det for mig at se var en utrolig svær balancegang, man gav sig ud på. Jeg besluttede mig dog for at deltage og prøve at bidrage konstruktivt til programmerne. Nu hvor flere udsendelser er løbet over skærmen, er jeg begyndt at ånde lettet op. Resultatet er for mig at se meget bedre, end jeg frygtede. Jeg synes dog, at vi litterater ofte bliver klippet meget hårdt: vi får ikke altid lov til at få vores pointer udtalt og udfoldet. Vi lyder af og til banale, fordi vores begrundelser ikke kommer med. De mange modsætningerne i Andersens liv og værk kunne komme stærkere frem, selv om både Henrik Lübker og Johs. Nørregaard Frandsen skubber godt stof ind i programmet. Til gengæld giver udsendelsen om Tove Ditlevsen et nuanceret indblik i hendes særlige ordkunst. Her fungerer mixet mellem kunstnerne Olga Ravn og Anne Linnet og litteraterne ganske godt. Og Ditte Graabøl er suveræn i rollen som Ditlevsen i lighed med Rasmus Botoft, der får den nerve og sensibilitet, man mærker over alt i Andersens digtning, frem i figuren. Andersen er ofte blevet fortolket enten som en hujende naiv eller en sært naragtig skikkelse - alt det får Botoft fuldstændig fejet af banen. Øgendahl fungerer i udsendelserne som en slags Klodshans, en litterær figur, der dumper ned i en verden, som han bidrager til med sit mentale mudder. Jeg synes ikke, man burde have udstyret ham med titlen "vært", som sender et signal om en styrende figur, der har tjek på det hele. Øgendahl bliver en eventyrlig skikkelse, der sagtens kan gøre fyldest i sin egen ret. I underteksterne kaldes han også "litteraturamatør", hvilket antyder, at hele udsendelsen er amatøristisk. Hvorfor ikke bare kalder ham "læser", som jo er det han er og gerne vil være i sin selvfremstilling? Læser bliver man, når man åbner en bog, og det er netop det, som sker på første billede. I modsætning til de stærkt kritiske kulturjournalister har mange seere været glade for serien. På de sociale medier blomster roserne, og i Dagbladet Information kunne man læse anerkendende ord fra en bibliotekar og en lærer. Selv er jeg i hverdagen blevet mødt med positive tilkendegivelser både i min lokale Brugs i Søndersø og blandt kolleger på SDU. Seertallet ligger på omkring 250.000, og programmet streames lystigt fra DR's hjemmesider. Forløbet omkring "Øgendahl og de store forfattere" har mindet mig om, at vi litterater ikke skal være for puritanske i vores opfattelse af, hvem der må hvad med dansk litteratur. Øgendahl klarer mødet med det store forfattere på sin egen fine måde, og seerne strømmer til. DR har lavet et seværdigt program om litteratur.

Antennen: Litteraturprogram til debat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce