Skrev musik efter sin mors død: Man skal være ærlig om de svære ting

Anders Romesh Jørgensen, der født på Sri Lanka og opvokset hos sine plejeforældre Ruth og Knud Jørgensen i Bogense, har skrevet et stykke klassisk musik efter Ruths død sidste år. Foto: Liv Østerstrand

Skrev musik efter sin mors død: Man skal være ærlig om de svære ting

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da Anders Romesh Jørgensen mistede sin mor sidste sommer, valgte han at tale åbent om sorgen, der fulgte. Nu har han skrevet et stykke klassisk musik, der handler om de lette og svære ting i livet, som man ikke må glemme efter døden.

Bogense: Anders Romesh Jørgensen spærrer ikke sin sorg inde. Han lukker op for den og deler den, og nu har han brugt sorgen efter sin mors død til at skrive et stykke klassisk klavermusik. Indirekte var det også moren, Ruth Jørgensen fra Bogense, der i sin tid var skyld i, at han fik øjnene op for instrumentet.

- Det var helt tilfældigt, at jeg begyndte. Da min mor blev 40 år, fik hun et klaver, hun ikke skulle bruge til noget. Hun havde ikke en tone i livet. Så kom min søster og mig til at klimpre på det i stedet for, siger han.

Fordybelsen og følelserne i musikken var det, der fangede den dengang 8-årige dreng. Som adoptivbarn fra Sri Lanka kunne han ind imellem føle sig anderledes og uden for, og det var svært at tale med forældrene om de ting, husker han. Derfor blev musikken en ventil for det, der var svært at sige med ord.

- Det er det, jeg altid har tyet til, hvis jeg har været glad eller sur. Jeg udtrykker mig på den måde, siger han.

Musikken er meget drivende for mig. Den er livsvigtig. Jeg vil gerne røre folk, og det er måske i virkeligheden det, jeg søger
Anders Romesh Jørgensen
Som adoptivbarn oplevede Anders Romesh Jørgensen, at hans adoptivmors død satte mange tanker om identitet i gang. Foto: Liv Østerstrand
Som adoptivbarn oplevede Anders Romesh Jørgensen, at hans adoptivmors død satte mange tanker om identitet i gang. Foto: Liv Østerstrand

De svære ting

Minderne fra Bogense, hvor Anders Romesh Jørgensen voksede op, er mange. På vej hen ad Havfruestiuen med retning mod kirkegården dukker flere af dem op. Der er både de gode og de dårlige, og for den i dag 33-årige mand gælder det samme for minderne om moren, Ruth Jørgensen.

- Man skal være ærlig om de svære ting efter døden, siger han.

Med det mener han, at man skal passe på, at døden ikke betyder, at der bliver malet et usandt idyllisk portræt af det levede liv. Ligesom han husker sin mor som et kærligt menneske og en god forælder, var der også nogle gange, Anders Romesh Jørgensen følte sig overset som barn.

Grunden til, at han siger det, er ikke, fordi han bebrejder hende. Det er, fordi det er en del af historien.

- Det må ikke blive urealistisk idyllisk. Ligesom man bør tale om de svære ting, der kommer efter et dødsfald, skal man også tale om de svære ting, der er i livet, siger han og fortsætter.

- Det prøver jeg også at gøre gennem musikken. Jeg håber, man kan mærke, at der også er en smerte i det.

Under opvæksten i Bogense var der flere  ting, Anders Romesh Jørgen havde svært ved at tale med sine forældre om. Derfor brugte han musikken og klaveret til at få afløb for nogle af følelserne. Foto: Liv Østerstrand
Under opvæksten i Bogense var der flere ting, Anders Romesh Jørgen havde svært ved at tale med sine forældre om. Derfor brugte han musikken og klaveret til at få afløb for nogle af følelserne. Foto: Liv Østerstrand

Tankerne i teksten

Som adoptivbarn betyder det noget særligt, når en forælder går bort, fortæller Anders Romesh Jørgensen. På ny dukker tanker om identitet op, og det kan være svært at finde ud af, hvor man skal gøre af sig selv i processen. Derfor valgte Anders Romesh Jørgensen at dele sorgen med sine Facebook-venner.

Efter morens begravelse - den 12. juli sidste år - skrev han blandt andet:

- Jeg tør godt sige, at vi alle er trætte, men lettede over at vi fik det afviklet. Nu handler det om at kigge fremad og komme ud på den anden side som endnu stærkere individer. Det er en omvæltning, men en del af livet.

Ordene læser han op fra sin telefon foran gravstedet en solrig dag i maj. Og så holder han en pause. I dag synes han, at det lyder hårdere, end det måske var tiltænkt. For hensigten var at bearbejde sin egen dybe sorg og samtidig hjælpe andre.

- Der er noget terapeutisk i det. Jeg håber, jeg er med til at sætte nogle tanker i gang. Jeg vil gerne fremprovokere, at der er flere, der tør ytre sig og tør være tro mod deres følelser. For hvis man lægger låg på dem, bliver de et tabu, siger han.

Faren fraråder filmdrømme

I dag bor Anders Romesh Jørgensen i Odense, hvor han arbejder som pædagogisk assistent på Paarup Skole. Musikken er også nu en stor del af hans liv. Han kan godt lide at skabe en helt særlig stemning med fingrene på tangenterne.

- Musikken er meget drivende for mig. Den er livsvigtig. Jeg vil gerne røre folk, og det er måske i virkeligheden det, jeg søger.

Han understreger, at han ikke deler sorgen for at få medlidenhed, men for at komme videre og vise, at han kommer videre.

- Der er nogen, der skal steppe op, og det er jeg rent faktisk ikke bange for, siger han.

Hans drøm er at fortsætte med at skabe musik og lave filmmusik under sit mellemnavn "Romesh". Men hans far, Knud "Skæg" Jørgensen, der er nok er kendt af de fleste på Bogense-egnen, prøver at få lidt fornuft ind i hovedet på ham.

- Min far siger, "Du har brug for et rigtigt arbejde, det duer ikke, det der," griner Anders Romesh Jørgensen.

De to har ellers glæden for musikken til fælles, men derudover er de meget forskellige.

- Han er min far, men jeg har nogle andre passioner og et andet følelsesmæssigt væsen. Men vi er på flere måder kommet tættere på hinanden nu.

Hør Anders Romesh Jørgensens musik her:

Skrev musik efter sin mors død: Man skal være ærlig om de svære ting

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce