Chenin blanc er en drue med flere ansigter - blandt dagens vine er to vidt forskellige, men lækre flasker fra Sydafrika og Frankrig.

Så kom foråret omsider, og den uofficielle hvidvinssæson kan erklæres for åbnet (selvom nogle af os ikke brug for vejret som undskyldning for at åbne en flaske hvidvin også i de kolde måneder).

I dag og de kommende fredage smager vi os ind på familien Hvid, nemlig chenin blanc, sauvignon blanc og pinot blanc. Den hvide chenin (der findes også en mørk, som forvirrende nok ikke er i familie med den hvide) stammer efter alt at dømme fra Loire i det centrale Frankrig, og det er også her, den har sin højborg i dag - foruden i Sydafrika, hvor druen også går under navnet steen.

Maden til vinen

Dna-analyse har sandsynliggjort, at chenin blanc, sauvignon blanc og trousseau (mørk drue der især er kendt fra Jura i det østlige Frankrig, selvom den er langt mere udbredt i Portugal, hvor den dog går under navnet bastardo) er søskende. De menes at stamme fra en naturlig krydsning af savagnin (også kendt fra Jura) og en formentlig uddød sort.Æble og honning er ofte en fremtrædende del af duft og smag i en vin på chenin blanc. Druen kan, ligesom eksempelvis riesling, præstere en naturligt højt syre, som modspil til frugtsødmen i de tørre vine og sukkersødmen i de senthøstede, søde vine.Som det ofte er tilfældet, kan vinen med held kombineres med mad fra den egn, hvor den dyrkes. Loire er kendt som Frankrigs have, og både flodens fisk, egnens grøntsager og en lang tradition for at udnytte hele dyret, når det slagtes, giver et righoldigt og varieret køkken.Fisk med smørsauce har godt af et modspil i form af en vin med tydelig syre - det kunne sagtens være de sydafrikanske (!) vine fra Bellingham eller Spier, og den sidste kan også håndtere en kylling med flødesovs. Samme type fjerkræ serveret med stegte æbler vil svinge godt til en chenin blanc, hvor æblepræget er udtalt som i vinen fra Clos de l'Elu. Prøv en lettere vin som dagens Vouvray til en rulle gedeost.De kraftigere gedeoste som Crottin de Chavignol, der fremstilles på egnen nær Sancerre, kræver et andet modspil, og her kommer sauvignon blanc til sin ret. Det kan du læse mere om fredag 11. maj.

I dag tester vi to franske og to sydafrikanske udgaver - med fokus på de tørre vine. Man kan argumentere for, at chenin blanc er lige så interessant som en sød vin, i særdeleshed fra Bonnezeaux og Quarts de Chaume i området Coteaux du Layon, men dem giver vi en særskilt behandling i en kommende artikel.

En hverdagsaften, hvor fjernsynet alligevel var erobret af et boligprogram, tog vinredaktøren i den lokale Superbrugsen for at sondere terrænet for chenin blanc. Det er ingen overdrivelse at sige, at chenin blanc ikke ligefrem dominerer vinreolerne i danske supermarkeder. Den kan i flere supermarkeder findes som bag-in-box, men flasker er der ikke mange af.

Coop i Danmark har dog gennem mange år haft et tæt samarbejde med sydafrikanske Spier, og på hylden stod netop en flaske fra det store vinfirma i Stellenbosch, stik øst for Cape Town.

Men hvad kan man forvente sig af en flaske vin, som er blevet fragtet fra den anden ende af kloden og sælges til 35 kroner? En udmærket vin, viser det sig. Den har en duft af dåsefrugt - det skal ikke forstås negativt - og i munden er den fyldige frugt holdt i skak af en godt afstemt syre. Det er på ingen måde en voldsomt kompleks vin, og man kan ikke finde de store dybder i den.

Men den er ren og tydelig i sit udtryk, og selvom prisen på en vin ikke har nogen indflydelse på, hvor godt den smager (ud over det man selv bilder sig ind), må den siges at være et godt køb, når man ser på prisen.

Ifølge Spier er vinene i serien Signature et "konsekvent udtræk af hver enkelt druesorts essens". Det efterlader ret megen plads til fortolkning, når det gælder chenin blanc, for druen spænder ligesom eksempelvis riesling over mange typer vin: Fra let og måske også let kedelig, enkel vin med tydelig frugtsødme over dybere vin med plads til både den typiske æblearoma og -sødme og druens klare syre til nogle af verdens bedste søde vine, hvor netop syren kommer til sin ret.

Og så laves der selvfølgelig også mousserende vin på chenin blanc - det kan være udmærket, men man skal lede efter de gode køb, når prisen holdes op mod god tysk winzersekt eller gode cavaer. Prøv fx Xavier Weisskopfs pétillant (som ikke har så kraftig kulsyre som en champagne) fra Montlouis.

Naturvinmagere og æblemost i Loire

Hvor vinen fra Spier godt kan klare for eksempel noget fugl i flødesovs eller en smørstegt fisk, ville jeg nøjes med rulle gedeost til Superbrugsens vouvray fra Michel Armand. Også i den finder man sødmefuld frugt, især pære, dog ikke i den konserverede variant.

Men syren, som vinen heldigvis også har, virker ikke, som om den er interesseret i at samarbejde med sødmen, og det får vinen til at virke lidt uharmonisk.

Den anden af testens to franske vine, Bastingage, er kreeret af de lettere hypede folk på Clos de l'Elu, Charlotte og Thomas Carsin. I 2008 overtog parret vingården i Anjou Noir (så kaldet på grund af den mørke og mere end 300 millioner år gamlen skifer i jorden) sydvest for Angers. De har 20 hektar vinmarker, der dyrkes økologisk, og i kælderen bruges til nogle af vinene ler-amforaer, som det ses hos mange naturvin-producenter.

Vinene spontangæres (altså ingen tilsætning af industriel gær), og de tilsættes kun en lav dosis sulfit (i dette tilfælde under 40 mg/liter).Det sidste kan man glæde sig over - forstået på den måde at det til stadighed kan være en prøvelse at smage sig gennem vin, som slet ikke er blevet svovlet (sulfit stabiliserer vinen ved at hindre eftergæring på flasken og ved at dræbe uønskede bakterier).

Bastingage er uden diskussion det inspirerende højdepunkt i dagens smagning. Druerne til vinen kommer fra 25 år gamle vinplanter, som høstes med et udbytte på kun 30 hektoliter pr. hektar. Mosten har gennemgået malolaktisk gæring, og vinen har fået et års lagring på gamle fade med gærresterne.

Det får den til at stikke ud i forhold til resten af vinene i dagens lille test: Duften er dyb med hasselnødder og frisk æblemost, og i munden vokser smagen fra en blid entre til en rar æble-oplevelse med en smule nødder i baggrunden og en salt tone, der giver stor friskhed i smagen. Syren er perfekt afstemt og giver kun endnu mere lyst til en mundfuld mere.

I vine, der som denne er fremstillet med relativt begrænset manipulation, er der ofte en hårfin balance mellem for lidt og for meget af æblemost-præg. Jeg blev som Jan Friis-Mikkelsen i Den store bagedyst "lidt bekymret", da jeg første gang stak næsen i glasset til denne vin, men den holder sig på den rigtige side, og hvis du aldrig har smagt naturvin eller det, der ligner, er det her en overbevisende øjenåbner.

Den koster 195 kroner, og for de penge kan man næsten få seks flasker af Spiers vin. Hvis jeg skulle bruge mange flasker til gæster, der ikke gik specielt op i vin, var regnestykket ikke svært.

For selvom Bastingage ikke er svær at drikke, udfordrer den nok en del menneskers vante forestilling om, hvordan en hvidvin skal smage. Til gengæld giver den en oplevelse, der varer meget længere end supermarkedsvinens.

Ambitionen om uforlignelig vin

Det er ikke et tilfælde, at netop en relativt umanipuleret, økologisk vin fra Loire stjæler en del af billedet i dagens test. Biodynamiker-guruen Nicolas Joly har hjemme lige syd for Angers, cirka 90 kilometer fra Loires udløb i Atlanterhavet ved Nantes - og i øvrigt ikke langt fra Clos de l'Elu.

Joly er eneejer af den berømte mark Coulée de Serrant, der skråner ned mod Loire-floden, og han har om nogen været med til at hæve barren for både tør og sød chenin blanc.

Nicolas Joly stiftede i 2001 La Renaissance des Appellations, en forening af efterhånden 175 vinbønder fra flere lande, der deler en ambition om at lade deres vine udtrykke det område (appellation), de kommer fra, så klart som muligt, samtidig med at vinene skal have originalitet.

Medlemmerne skal dyrke deres jord økologisk og/eller biodynamisk (over 90 procent er biodynamikere), tilsætningsstoffer og industriel gær er ikke tilladt, druerne skal håndhøstes, og for at blive optaget i selskabet skal ens vine godkendes enstemmigt af et smagepanel med blandt andre Nicolas Joly, Oliver Zind-Humbrecht fra Alsace, Anne Claude Leflaive fra Bourgogne og David Leclapart fra Champagne.

Jolys vine er beklageligvis småpebrede i pris og falder derfor uden for denne test, men de får chancen ved en senere lejlighed.

Den kunne deles

Dagens anden sydafrikaner stod på en af de nederste hylder hos den lokale Skjold Burne. Bellingham hedder vingården i Stellenbosch, og her har vi fjernet os et godt stykke fra franske skægstubbe og naturvin.

Duften er imponerende og absolut indbydende med melon og ananas og et tydeligt præg af fadlagring. Druerne vokser på bush vines, altså fritstående vinplanter der vokser som buske uden den traditionelle opbinding i rækker, og man gærer druer fra fire forskellige marker separat, før de blandes til den endelige vin og lagrer 12 måneder på franske fade - halvdelen er nye.

Vinen laves til minde om Bernard Podlashuk, som overtog vingården i 1943, og det er en vin, som to mennesker vil have svært ved at dele, simpelthen fordi den er så stor og kraftig, betroede sælgeren mig, da jeg havde fundet flasken i den lokale Skjold Burne.

Hm ... hvornår har to mennesker haft svært ved at dele en flaske vin, hvis den smagte godt, tænkte jeg og blev bekymret for, om det var en monstervin, druknet i eg, som jeg havde valgt.

Den bekymring blev gjort til skamme, da vinen blev åbnet. Det er klart en anden type chenin blanc end vinen fra Clos de l'Elu - her er fokus på den tropiske frugt og fadpræg, og den slags vin kan også smage godt, når det er vellavet som i dette tilfælde.

Det viste sig heller ikke at være noget problem at dele den.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Fyens.dk og vinskribent for Fynske Medier.