Kritisk dokumentarfilm udspringer af dårlig oplevelse med psykiatrien

40-årige Anahi Testa Pedersen har lavet en kritisk dokumentarfilm om psykiatrien: - Jeg har haft udpræget stress, fordi jeg stod over for en skilsmisse og nogle ting med min omgangskreds, jeg blev nødt til at forholde mig til. Jeg fik at vide, at man blev nødt til at give mig en diagnose, hvis personalet skulle hjælpe, men den kan jeg ikke komme af med igen. Foto fra filmen

Kritisk dokumentarfilm udspringer af dårlig oplevelse med psykiatrien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

40-årige Anahi Testa Pedersen har lavet en kritisk film om psykiatrien baseret på sine egne erfaringer. Her spiller professor Peter Gøtzsche en hovedrolle og hans kontroversielle kritik af psykofarmaka og antidepressiv medicin. Filmen kan ses en enkelt aften i Café Biografen.

Det er alt for let at få en psykiatrisk diagnose i dag. Og paradoksalt nok er det så godt som umuligt at komme af med den igen - også selv om den er givet på et tilsyneladende tyndt grundlag.

Det er udgangspunktet for dokumentarfilmen "Diagnosing Psychiatry", der er 40-årige Anahi Testa Pedersens håndholdte forsøg på diagnosticere, hvad der er galt med psykiatrien.

Her indtages hovedrollen af professor Peter Gøtzsche, leder af The Nordic Cochrane Centre og professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet. Han er en kontroversiel person i visse lægekredse, ikke mindst på grund af hans anklager mod det psykiatriske system. Han beskylder industrien for at bruge mafiametoder og medicinen for at gøre mere skade end gavn - blandt andet i hans seneste bog, "'Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse".

Ifølge Gøtzsche er et af problemerne med den meget medicin, der bruges i psykiatrien, at den fastlåser patienterne i en passiv rolle. De ændrer adfærd og ser ikke længere sig selv som nøglen til en løsning på problemerne. De har fået at vide, at de har en kemisk ubalance i hjernen og venter derfor på, at lægemidlerne helbreder dem. Med meget dårligere resultat til følge end hvis de ikke havde taget medicinen og i stedet fået anvist en anden løsning.

Filmen
"Diagnosing Psychiatry" har været fire år undervejs. Anahi Testa Pedersen er ikke uddannet instruktør, men har kastet sig over opgaven efter selv at have oplevet, hvad en psykiatrisk diagnose medfører.Filmen kan ses mandag 11. december klokken 19 i Café Biografen i Odense. Den blev vist første gang 22. oktober i Grand i København.

Havde udpræget stress

Og det var præcis, hvad Anahi Testa Pedersen oplevede, da hun for små otte år siden opsøgte en psykiatrisk afdeling med det, hun i dag kalder alvorligt stress. Hun blev i stedet diagnosticeret med en skizotypisk sindslidelse, der har nogle karaktertræk fælles med skizofreni.

- Jeg ville gerne have sovemedicin for at komme tilbage til min naturlige søvnrytme, for søvn var det, jeg havde allermest brug for. I stedet fik jeg antipsykotisk medicin - uden at have haft en psykose - og antidepressiv medicin. Jeg holdt op med at føle, levede i en boble og sov 12 timer i døgnet. Jeg var på medicin i halvandet år, men det tog mig to et halvt år at komme i fysisk balance bagefter. Og i den periode kunne jeg så begynde at arbejde med mine følelser og gøre, hvad der skulle til, for at jeg fik det godt, fortæller hun i et interview med Stiftstidende.

- Jeg har haft udpræget stress, fordi jeg stod over for en skilsmisse og nogle ting med min omgangskreds, jeg blev nødt til at forholde mig til. Jeg fortalte, at jeg var udmattet, men de sagde, at de blev nødt til at give mig en diagnose, hvis de skulle hjælpe, og den kan jeg nu ikke komme af med igen. Min tilstand blev diagnosticeret som en sygdom i hovedet, og det, synes jeg, er frygteligt. Vi kan jo alle sammen gå igennem perioder, hvor man fungerer mindre godt.

- Og så forstår jeg simpelthen ikke, at man kan have en diagnose, hvor et af punkterne er, at man kan have et aparte udseende. For hvad er det - og hvem afgør det?

Med i The Daily Show

I filmen følger vi blandt andet med Peter Gøtzsche til konferencer og besøg i Australien og USA, hvor han er med i det berømmede satiriske The Daily Show, men der er også plads til et par kritikere, der mener, at Gøtzsche udtaler sig imod bedre vidende om noget, han ingen forstand har på.

Den opfattelse deler Anahi Testa Pedersen ikke.

- Jeg har prøvet det på min egen krop. Og for mig, som ikke er videnskabsmand, virker det, som om Peter Gøtzsche har ret. Set udefra er det klogt, at han bruger statistiske analyser. Og jeg har endnu ikke hørt et overbevisende argument fra psykiaternes side om, hvorfor hans statistikker ikke er valide. Til gengæld har jeg hørt mange, der prøver at affeje kritikken ved at beklikke hans person, siger hun.

Det farlige blik

Et af Anahi Testa Pedersens budskaber er, at psykiatrien skal blive bedre til at lytte til folks egne ønsker. Og det siger et par af de medvirkende i filmen også, blandt andet speciallæge i psykiatri, Bent Rosenbaum.

- Jeg kan godt frygte måden - det at patientens sunde del ikke medtages til behandlingen af den syge del, som han siger.

Selv er hun bekymret for den måde, dele af personalet observerer patienterne på, hvad hun også fortæller om i filmen, hvor en ansat følger nøje med i, hvordan hun smører en sildemad.

- Noget af personalet på psykiatriske afdelinger har en meget usund måde at observere patienterne på, synes jeg. Den måde at kigge på hinanden på er jeg bange for kan brede sig til resten af samfundet. Hvis du lige holder din arm forkert eller kigger mærkeligt, så kan du måske få et stempel som syg. Og gør du noget andet, er du endnu mere syg. Det er bekymrende, siger Anahi Testa Pedersen.

Kritisk dokumentarfilm udspringer af dårlig oplevelse med psykiatrien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce