PISA-test kan ikke bruges til noget som helst


PISA-test kan ikke bruges til noget som helst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Peter N. Allerup, professor emeritus, DPU Aarhus Universitet, og Inge Henningsen, lektor emeritus, Københavns Universitet
Billede
Danmark Debat. 

PISA har været et af de mest omtalte og omstridte instrumenter til at måle skoleelever på verdensplan i de senere år. PISA er blevet fremhævet som det instrument, OECD har lovet sine medlemslande, at de kunne anvende til at finde ud af, om de får nok ud af de penge, landene har investeret i uddannelse - i Danmark er det ca. 42 mia. kroner årligt.

Vi har analyseret PISA og fremlægger nu resultatet i bogen "PISA - matematik", der præsenteres på en konference i Emdrup i dag.

Vores konklusion er klar. Man kan ikke bruge PISA til det, som landene er blevet lovet. Vores analyse af PISA-resultaterne viser nemlig klart, at der ikke i skolesystemerne er nogen enkel sammenhæng mellem omkostningerne pr. elev og elevernes PISA-score, og man kan derfor ikke i OECD-sprog diskutere ændringer af elevernes præstationer i relation til de investerede penge.

PISA er en forkortelse af Programme for International Student Assessment, der er et OECD-initiativ, hvis formål er at teste og internationalt sammenligne 15-åriges kundskaber inden for læsning, natur/teknologi og matematik. PISA afholdes hvert tredje år og omfatter aktuelt omkring 30 OECD-lande og 40 såkaldte "partnerlande".

På verdensplan deltog i PISA 2015 ca. 500 000 elever. Danmark har deltaget i samtlige runder siden starten i 2000, og PISA har haft betydelig indflydelse på udviklingen af skolesystemet i Danmark. Det var eksempelvis resultaterne fra PISA 2003, der blev brugt som argument for at indføre de velkendte nationale test - på trods af voldsomme protester fra lærere og uddannelsesforskere.

Hensigten med PISA var at undersøge, om OECD-landene fik nok for de penge de investerede i skolen. Testene blev udformet for at finde frem til nogle internationalt sammenlignelige indikatorer for kundskaber og færdigheder hos 15-årige elever. PISA gav samtidig OECD en mulighed for at påvirke udviklingen af de nationale skolesystemer.

Nu er der gået ca. 17 år siden starten, og vi har i bogen PISA - matematik, holdninger og fakta set tilbage på PISA-undersøgelserne med et kritisk blik for at se, hvad der er kommet ud af PISA. I bogen har vi som statistikere særligt haft øje på, om analyserne i PISA i tilstrækkelig omfang lever op til de videnskabelige forudsætninger for undersøgelserne, og hvad det betyder for resultaternes gyldighed, når de ikke gør det.

PISA fremstiller sig selv som et projekt, der repræsenterer universelt gyldige kompetencer. Man vil måle, hvad der kræves for at møde udfordringerne i nutidens videnssamfund.

Det er svært at være uenig i denne målsætning. Men man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er muligt at konstruere én enkelt test, der kan bruges på tværs af lande, kulturer og økonomisk udvikling. PISA bliver f.eks. brugt af en lang række udviklingslande. Men selv inden for kredsen af OECD-lande kan man spørge, om det er præcis de samme kompetencer, der er relevante for alle?

Vi vil sætte spørgsmålstegn ved påstande om, at man med en og samme test kan undersøge, om en pige i et portugisisk landdistrikt, en dreng i København eller et barn i slummen i Mexico City har de færdigheder, der kræves for at "det enkelte menneske kan fungere som en konstruktiv, engageret og reflekterende borger".

For at få PISA til at dække bredt, fagligt, har man valgt et design, hvor ikke alle elever får de samme opgaver. Samtidigt ønskes samtlige resultater indpasset på én fælles skala, uanset land, køn, etnicitet og sproglig baggrund. Det er ikke lykkes for PISA, har vi fundet frem til - målestokkene er skæve som tårnet i undersøgelsens navnefætter Pisa i Italien. Dette har specielt betydning for de ranglister mellem lande, som er det mest omtalte produkt af PISA-undersøgelserne. Rangordningerne er helt afhængige af, hvilke testopgaver, man bruger. For eksempel har man har i læsetesten fra PISA 2009 kunnet flytte Danmark fra en dårlig placering til en meget fin placering , alene ved at udvælge de rigtige opgaver.

PISA har et hovedfag i hver cyklus. Den sidste cyklus er gennemført som elektronisk prøve og har håndteret opgavetildelingen til eleverne på en ny måde. I de gamle papir-udgaver af PISA var det sådan, at hvis det er i matematik, der er hovedfaget, så får alle 4.000 elever en matematikprøve. Gruppen deles i to, hvor 2.000 får en læseprøve og 2.000 får en såkaldt science-prøve. Men minsandten om den internationale data ikke viser, at alle elever har svaret på alle prøver. Man gætter simpelthen  på, hvad eleverne ville have fået i den prøve, de mangler at tage. Resultatet i den ene prøve bruges til at gætte på, hvordan de ville klare sig i den anden. Det lægger man ind som værdi i databanken. Men det er jo snyd og bedrag. Snyderi hedder på teknisk sprog imputation. OECD imputerer de manglede værdier.

Et velkendt produkt af PISA-undersøgelserne er de evigt gentagne påstande om, at der er ca. 17 pct. af de danske elever, som "ikke kan regne eller læse tilstrækkeligt til, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse". Det er dem, der i almindelighed omtales som "funktionelle analfabeter". Vi gør i bogen op med den myte og peger på, at eleverne med de "utilstrækkelige" kompetencer ikke er udvalgt ud fra faglige overvejelser og vurderinger, men alene ud fra et statistisk "snit". I matematik er det for eksempel alle, der har en PISA-score under 407. På den måde vil der altid være 18.8 pct. "funktionelle analfabeter" i OECD-landene, fordi PISA-scorerne er normeret på den måde.

Det er et politisk greb at kalde dem "funktionelle analfabeter", som ikke er i stand til at klare en ungdomsuddannelse. Snittet på 17-18 procent er uden pædagogisk eller faglig dækning.

Vores analyse viser nemlig, at ca. 25 pct. af denne udskældte gruppe såkaldt chanceløse unge, faktisk gennemfører en studentereksamen, som er en af de bogligt mest krævende ungdomsuddannelser, og at et betydeligt antal tilsvarende gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse.

PISA-test kan ikke bruges til noget som helst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce