Feriefond kræver millionlån tilbage: Museumschef føler sig bondefanget

Esben Hedegaard, museumschef ved Danmarks Forsorgmuseum i Svendborg, er forarget over, at Arbejdsmarkedets Feriefond nu indkræver tilbagebetaling af de lån, som flere danske museer har anset for at være donationer. Arkivfoto: Roland Petersen

Feriefond kræver millionlån tilbage: Museumschef føler sig bondefanget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejdsmarkedets Feriefond kræver nu tilbagebetaling af lån, der af langt de fleste museer er blevet anset som en donation og ikke et reelt lån. Det kan nu komme til at ramme flere fynske museer, der har mange millioner ude at svømme gennem restgæld og lån optaget hos fonden.

Lørdag kunne Berlingske fortælle historien om flere danske museer og oplevelsesinstitutioner, der nu formentligt kommer i en økonomisk klemme, fordi Arbejdsmarkedets Feriefond har krævet tilbagebetaling af lån, der af både museer og oplevelsesinstitutioner er blevet opfattet som en støtte frem for et decideret lån.

Kravet om tilbagebetaling kommer i kølvandet af Feriefondens ændrede vedtægter fra 2014, der begrænser fondens hovedformål, at skabe ferieoplevelser for udsatte børn og familier, og derudover også kræver, at fonden inddriver de udestående millioner.

Et kig på Arbejdsmarkedets Feriefonds årsrapporter afslører, at flere fynske museer og et enkelt feriecenter både har restgæld og lån udestående hos fonden for flere millioner kroner. Det gælder blandt andet Odense Bys Museer, Øhavets Smakke- og Naturcenter på Strynø og Middelfart Feriecenter.

Derudover har Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg et lån på knap fem millioner kroner hos fonden. At Arbejdsmarkedets Feriefond nu vil indkassere de udestående millioner, giver uro i sjælen hos museumschefen Esben Hedegaard. Lånet udløber nemlig i 2032, og der vil det blive et problem for museet at udrede pengene til fonden, fortæller han.

- Formelt set er støtten givet i form af et 25-årigt lån, men vi har haft samme opfattelse om de andre museer, der har udtalt sig til pressen. At det var en formalitet, for reelt ville det lån aldrig blive tilbagebetalt. Vi har alle betragtet det som et lån, der kunne forlænges i det uendelige.

- Problemet er, at det har været en tradition, at det var i form af lån, fonden gav støtte til kulturinstitutionerne på, men at det ikke skulle opfattes som et almindeligt lån. Jeg har den opfattelse, at sådan har alle andre museer også set det som, og nu føler alle sig bondefanget, fordi fonden nu forsøger at indføre noget med tilbagevirkende kraft, siger Esben Hedegaard.

Museumschefen fortæller, at de har gjort deres organisation, Danske Museer, opmærksom på den situtation, museet nu står i sammen med andre danske museer, der har modtaget et lån fra Arbejdsmarkedets Feriefond.

Arbejdsmarkedets Feriefond
Fonden er en selvejende institution fra 1938, hvor alle lønmodtagere fik ret til ferie.Feriefondens primære formål er at skabe ferieoplevelser for udsatte børn og familier. Midlerne stammer fra uhævede feriepenge samt renter og afkast af kapitalen.

Flere danske museer og kulturinstitutioner har gennem årene modtaget tilskud og lån fra fonden.

Fynske museer har tilsammen langt over 100 millioner ude at svømme ved Feriefonden, afslører et kig på fondens egne årsrapporter.

Børnekulturhuset Fyrtøjet, der hører under Odense Bys Museer, har ifølge fondens årsrapporter en restgæld på lige knap ni millioner kroner. Samtidig har Odens Bys Museer selv et lån fra 2012 på lidt over seks millioner.

Rehabiliteringscenteret Boserup Minde i Glamsbjerg, der i februar lukkede, har et lån på knap 1,3 million kroner.

Af årsrapporterne fremgår det også, at det tidligere Middelfart Feriecenter har en svimlende restgæld på 87 millioner kroner.

Øhavets Smakke- og Naturcenter på Strynø har en restgæld på fem millioner kroner.

Naturama i Svendborg har en restgæld på lidt over to millioner, mens Søbygård på Ærø har et lån på tre millioner.

Dyrt lån

Da Danmarks Forsorgmuseum i 2007 tog et lån på 4.866.410 kroner hos Arbejdsmarkedets Feriefond, spyttede museet selv penge i for at kunne optage lånet. Lånet dengang var nemlig betinget af, at der var en lokal medfinansiering på en million kroner.

- Det hed sig, at kommunen skulle finde millionen, og de anviste, at der var en pulje, der skulle bruges til et andet projektformål ved Svendborg Museum, der kunne reduceres med en million.

- Derfor har det kostet os en million at låne fem millioner. Og det er et dyrt lån. Havde vi vidst, at pengene ville blive krævet tilbage på denne her måde, var det ikke sikkert, at vi havde henvendt os til fonden. Derfor mener vi, at støtten er givet på et falskt grundlag, når man ændrer vilkårerne med tilbagevirkende kraft, siger Esben Hedegaard.

Museumschefen fortæller til avisen, at museet klart ville have overvejet at have taget et normalt kreditforeningslån tilbage i 2007, hvis de havde vidst, at Arbejdsmarkedets Feriefond ville ændre praksis og kræve tilbagebetaling af lånet.

- Vi har ikke undersøgt, om vi kunne tage et kreditforeningslån dengang, for det var slet ikke aktuelt, når vi nu kunne få støtte fra fonden. Men spørgsmålet er, om det ikke ville have været billigere for os med et normalt kreditforeningslån, fordi vi kunne have fået det uden at indgive et beløb selv, siger Esben Hedegaard.

Museerne har handlet i god tro

Esben Hedegaard bemærker selv, at det på papiret og rent juridisk er et lån museerne og kulturinstitutionerne selv har taget hos Arbejdsmarkedets Feriefond.

Og i bagklogskabens lys kan det give et indtryk af, at museerne og kulturinstitutionerne har været lidt naive at skrive under på et lån, de i al uendelighed kunne forlænge uden at betale noget tilbage til fonden.

- Det er utroligt svært at få finansieret kulturprojekter, og derfor gør man alle mulige krumspring for at få det til at lykkes. Der har fonden været en af de store donatorer, som har krævet at støtten skulle have en særlig form, og det er der ikke nogen, der har hæftet sig ved.

- Vi er forarget over, at man har indført den her praksis med tilbagevirkende kraft. Men jo, i bagklogskabens lys kan man da sige, at museerne har været godtroende. Men den godtroenhed bunder i en årelang tradition, hvor lån er blevet anset som donationer, siger Esben Hedegaard.

Har ikke undersøgt afdragsordning

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg er ikke begyndt at undersøge, om lånet hos Arbejdsmarkedets Feriefond kan ændres til et slags kredtiforeningslån, hvor museet kan påbegynde en afdragsordning frem for at skulle betale hele lånet tilbage på en gang, når kalenderåret når 2032.

- Nu kører vi denne her sag sammen med de andre museer, og så må vi se, om der ikke kommer en politisk løsning på det.

- Vi tror ikke på, at hensigten har været, at en masse museer skal trues på deres eksistens. Derfor håber vi på, at det kommer til at løse sig, siger Esben Hedegaard.

Hvis museet i Svendborg kommer til at stå i den situation, at lånet på knap fem millioner kroner skal betales tilbage til fonden, kan det blive faretruende for museet.

- Det er svært at spå om mulighederne i 2032, men det vil blive rigtig, rigtig svært for museet at finde luft i budgettet til de penge. Og det vil være utrolig belastende for museets økonomi.

- Det ville bestemt kunne risikere museets fortsatte eksistens, siger Esben Hedegaard.

Få overblik over de fynske museers og et enkelt fynsk feriecenters økonomiske udestående med Arbejdsmarkedets Feriefond her:

Feriefond kræver millionlån tilbage: Museumschef føler sig bondefanget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce