Fri ungdomsuddannelse


Fri ungdomsuddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stramning

I 1994 fik den daværende radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen gennemført en ny type ungdomsuddannelse kaldet Den Fri Ungdomsuddannelse, forkortet FUU.

Ideen var, at de unge i stedet for at følge en af de fast tilrettelagte ungdomsuddannelser på gymnasier, tekniske skoler, handelsskoler og lignende med hjælp fra en vejleder selv skulle kunne tilrettelægge deres ungdomsuddannelse.

Man havde vist mest regnet med, at eleverne så ville sortere blandt de tilbud, som i øvrigt fandtes på de ovennævnte skoler og derudover supplere disse elementer med f. eks. studier i udlandet og foreningsarbejde.

Man havde også regnet med, at det ville være de bogligt mindre motiverede elever, samt yngre studerende, der ville søge FUU.

Erfaringerne med ordningerne viste imidlertid, at disse forventninger ikke holdt stik.

Mest kendt i offentligheden er nok de skatteyderbetalte kurser i eksotiske og fjerne dele af verden, som f.eks. kunstmaling på Bali og kropsmassage på Hawaii.

Disse klare misbrug af intentionerne bag loven gjorde politikerne opmærksomme på, at der nok var et eller andet her, som skulle ses efter i sømmene.

Konsulentfirmaet PLS Rambøll blev således bedt om at evaluere ordningen, og foruden de mere eklatante misbrug, som man havde hørt om tidligere, blev det også klart, at det måske ikke var de bogligt svageste elever, som søgte uddannelsen i særlig grad.

Desuden var ca. 15 procent af eleverne over 25 år, så det var måske lidt tvivlsomt, om der rent faktisk var tale om en ungdomsuddannelse.

Det er derfor glædeligt, at en anden radikal undervisningsminister, nemlig Margrethe Vestager, har indset det uholdbare i dette tag-selv-bord og har fremsat et lovforslag om en stramning af lovgrundlaget for FUU.

Blandt andet skal man kun kunne deltage i kurser i udlandet, som også på stedet er godkendte uddannelser, og man kan ikke gennemføre FUU, hvis man er over 25 år. Begge dele er skridt i den rigtige retning, selv om man nok kan betvivle, at det førstnævnte tiltag er tilstrækkeligt til at fjerne de mere anstødelige misbrug af ordningen.

Desværre er man derudover forfaldet til den klassiske danske løsning: Hvis man ser et problem, så må det kunne løses af flere penge.

Med det angivelige formål at få flere af de svageste unge til at følge uddannelsen stilles der forslag om at forhøje det statslige grundbeløb med hele 50 procent, fra 10.000 kroner til 15.000 kroner per studerende.

Med Hans Peter Baadsgaards (S) egne ord ”Vi har fået oplyst, at nogle skoler undgår de svageste elever, fordi indtægten er for lav, så vi må konkludere, at vejledningen ikke har været optimal. Og med en hævning af satserne har skolerne i hvert fald ikke længere et økonomisk påskud for ikke at tage sig af de svage unge”

Hvordan kan man være sikker på, at skolerne synes, at de nye takster er høje nok?

Det er nok baseret mere på tro end viden. Det er svært at overbevise en skatteplaget dansker om, at det er nødvendigt at belønne de skoler, som har medvirket til misbrug af ordningen.

Fri ungdomsuddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce