Anmeldelse: En vin for bedragne ægtemænd

Foto: Robert Wengler

Anmeldelse: En vin for bedragne ægtemænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Saint-Joseph har haft vokseværk de seneste 100 år, og det har ikke været godt for kvaliteten.

Helgenen Joseph siges at være beskytter af bedragne ægtemænd. Men det er nu ikke derfor, at appellationen Saint-Joseph er blevet udvidet fra sine 100 hektar til at være den næststørste i det nordlige Rhône med knap 900 hektar.

Saint-Joseph ligger over for distriktet Hermitage, som vi smagte på i sidste udgave af Base, og området på den vestlige bred byder på lettere og mere frugtige vine - nogle mener vine, som man kan drikke, mens man venter på, at flaskerne fra Hermitage og Côte-Rotie længere oppe mod nord skal blive klar i kælderen.

Saint-Joseph strækker sig fra Ardeche i syd og har kontinentalklima som sine naboer mod nord med våde vintre og en mistralvind, som blæser koldt frem til foråret. Dermed er vinene væsentligt anderledes end fra den sydlige og varmere del af Rhône. Appellationen er syrah-land, men vinbønderne må blande op til 10 procent af de hvide druer marsanne og rousanne i deres røde vine.

Navnet Saint-Joseph stammer fra en vinmark, som oprindeligt var ejet af jesuittermunke, men i dag er en del af porteføljen hos Guigal. Saint-Joseph har været kendt siden middelalderen og var favoritvinen hos Louis XII omkring år 1500, men fik først status som AOC i 1956 og var frem til 1969 på under 100 hektar. Men udvidelsen har strukket sig så langt, at Saint-Joseph i dag langtfra er en homogen størrelse, når det kommer til terroir og jordbund. De bedste marker ligger ifølge Rhône-kenderen Niels Lillelund omkring byerne Mauves, Tournon og Saint-Jean-de-Muzols.

Foto: Robert Wengler

Vinene må ikke være for kølige

Ugens kvartet af vine er lette i mundfornemmelse, grænsende til det burgundiske i tilfældet Domaine Pichon, men største indtryk gjorde de to biodynamiske vine fra Perréol - her er mest at tygge på. Vi er oppe i nord, så her skal arbejdes mere for at få nuancerne med, og smagningen viste, at vinene ikke må være for kølige, hvis man vil have noget op af glasset.

Brødrene Eric og Joëll Durand ejer Domaine Durand med otte hektar jord i Saint-Joseph, og brødrene afstilker deres syrah-druer og kommer den færdiggærede most på store 6000-liters fade, mens en mindre del hviler på gammeldags betontanke. Le Coteaux 2011 er en letløbende, frugtig vin med kirsebær og blomme i frugten, et touch af peber i finalen, men til et par hundrede kroner flasken er konkurrencen for skarp til mere end tre små stjerner. Den er for subtil - eller også er den bare trukket op et par år for tidligt.

Næste vin i ugens flight er Maison Pichons vin, som bliver forhandlet af Laudrup Vin, og som klemmer sig ned fra 230 kroner til 175 kroner, hvis man køber en kasse med 12 flasker.

Christophe Pichon overtog familiedomænet i 1991 og har siden købt marker op, så domainet i dag ejer 4,4 hektar i Saint-Joseph foruden marker oppe i Condrieu og Côte-Rotie.

Vinene er gæret på vildgær, og i marken lader Christophe Pichon heste pløje jorden for at skåne den for trykket fra maskiner. Vinen har en fin syrlighed til mad, en let frugt i form af jordbær og sure kirsebær med samme touch af peber i finalen. Men her er mere tanninbid end i tilfældet Durand og en ganske venlig vin, hvor man skal lede efter de små nuancer. Næsen har et touch af stald og kvaliteten passer meget godt til prisen, så den lander på tre stjerner.

Foto: Robert Wengler

Klassisk musik

Domaine Monier Perréol arbejder på samme måde og er slået ind på biodynamikken. Den manifesterer sig i mere kraftig vine, de er tætte og kun let transparente, og her er pænt med punch i vinene, uden at de bliver tunge. Alkoholprocenten ligger også her behageligt lav på 13 procent, hvad der efterhånden er en sjældenhed, og stilmæssigt ligger makkerparret tæt på hinanden - den første er ekstrovert med spræl og karakter, mens den anden har raffinement og kræver lidt større opmærksomhed, før man får det fulde udbytte af vinen.

Jean Pierre Monier driver Domaine Monier Perréol, og han er gået et skridt videre i forhold til Pichon i den biodynamiske retning og spiller klassisk musik for druerne under gæringen. Beethoven eller Mozart. Denne vinskribent skal ikke kunne sige, om det har været udslagsgivende, men de to flasker er mine foretrukne i denne uges smagning - mest fordi her er mere at tygge på end ved de to første ...

Foto: Robert Wengler

Anmeldelse: En vin for bedragne ægtemænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce