Madanmeldelse: Stjerneskud forbi

Eydes, Kongensgade i Odense.
Foto: Robert Wengler

Madanmeldelse: Stjerneskud forbi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eydes er en pub, der bryster sig af gastronomiske ambitioner. Den skulle hellere prale af sin evne til at mætte gæsterne

Alle ved, hvad en pub er. Et værthus som de findes i Storbritannien. Brunt, lakeret træ. Tunge møbler. Stor bar med masser af fadølshaner. Og når sulten melder sig, er pubben klar til at servere basal føde.

Når pubben så kalder sig en gastropub, er der ikke længere tale om bare basal føde. Så er der gastronomiske ambitioner på spil.

I Storbritannien har gastropubber udviklet sig til noget, der nærmest er en pendant til den franske bistro, hvor der tages store hensyn til lokale traditioner, men hvor det også er tilladt at udvikle og forny, samtidig med at man bliver på et fornuftigt prisleje.

Eydes på strøget i Odense er en gastropub. Og der gøres også sporadiske forsøg på at tage hensyn til lokale traditioner. I hvert fald hvis vi er nået dertil, hvor en burger er en del af det klassiske danske køkken ...

Der er fire forskellige af slagsen på aftenkortet - en af dem er selvfølgelig den for tiden allestedsværende pulled pork-burger.

Og så er der den ærkedanske frokostklassiker stjerneskud blandt hovedretterne. Og rabarbertrifli i dessertafdelingen. Dem vender vi tilbage til.

Fordi først tager vi den gamle pubkending snackkurven til forret.

Alt godt fra den panerede afdeling af fryseren lobbet op i en ønskebrønd, som en friture hedder i restaurantbranchen. Seje mozzarellastænger, løgringe, orange ostekugler med grøn jalapenochili i en dynge af vaffelskårne kartofler. En friturefest, der ikke ligefrem kalder på dans på bordene.

Den anden side af bordet snupper hvidløgsbrød. Halvfjerdserklassikeren, der er en klassiker af en god grund. Det rigtige baguette med knasende skorpe og fløjlskrumme med hvidløgssmør, parmesanost og persille kan være en syndig fornøjelse.

Eydes ser ud som en britisk pub: Brune tunge møbler med patina.
Eydes ser ud som en britisk pub: Brune tunge møbler med patina.
Foto: Robert Wengler

Frækhed

Eydes version er en plumb grovbolle med græskarkerner og en lige lovlig subtil note af hvidløg og flad cheddarost. Kortet lover også pesto, men den må være fordampet på brødets vej fra køkkenet til bordet.

Efter en ventetid, der er lige ved at blive for lang, kommer hovedretterne.

En steak af oksemørbrad med hvidløgssmør og et kolosalt bjerg af glimrende pomfritbjælker. Bøffen er stegt perfekt medium efter ønske, og den er noget usædvanligt for et stykke mørbrad faktisk ikke specielt mør. Det gør ikke spor, fordi smagen til gengæld er intens. Vi har med en ret kyndig behandling- og valg af kød at gøre her.

Jeg snupper stjerneskuddet. Den så ofte mishandlede klassiker er et af de bedste steder at teste et køkken.

Den stegte fiskefilet er frækt og interessant paneret i japansk pankorasp, der altid sikrer et maksimalt knas. Den dampede fisk er perfekt tilberedt. Men ud over det hele hviler en hvinende sød og lyserød dressing, der sammen med i forvejen søde lagerejer tipper serveringen over på den forkerte side af vammelhedsgrænsen. Det er en skam, men det værste er nu brødet.

Hvor man forventer et smukt stykke smørristet, hvidt brød, ligger der en skive billig grovtoast pladret til med et brutalt lag af mayonnaise. Det må man ikke!

Vi har at gøre med en både urimelig og unødvendig overtrædelse af gastronomiske spilleregler.

Til gengæld er vi nu mætte. Men tager alligevel et kik på desserterne. Og så ramler vi ind i en for anmelderen personlig spilleregel: Er der rabarbertrifli, så bestiller du rabarbertrifli.

Således gjort ankommer en servering i et højt glas, der ser utroligt indbydende ud. Oven på ligger et låg af nødderasp, der overraskende nok er salt. Endnu en gang vælger køkkenet en fræk vej og slipper af sted med det, fordi det viser sig at være underligt vellykket. Til gengæld er rabarbersyren blevet banket ihjel af en pose sukker, der må være gået hul på og derefter badet i fed vanillecreme.

Medspiseren går om bord i en brownie med Daim-is. Brownien er tør og smuldrende, og isen er gennemkrystaliseret.

Bøffen viste sig at være aftenens højdepunkt, og hvis der bliver en næste gang, så tror jeg bare, jeg snupper en burger.

Eydes, Kongensgade i Odense.
Eydes, Kongensgade i Odense.
Foto: Robert Wengler
Eydes, Kongensgade i Odense.
Eydes, Kongensgade i Odense.
Foto: Robert Wengler

Madanmeldelse: Stjerneskud forbi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce