Spis roligt brød til

Café & Brasserie Kok i Svendborg.
Foto: Jørgen Outzen

Spis roligt brød til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- De laver byens bedste burgere, har familiens unge sagt inden aftenens besøg på Café Kok. Burgere, aldrig, så skal vi et andet sted hen. Forårskulden bider, og appetitten kræver suppe, steg og lun dessert. Mindst!

Mine to ledsagere, som samtidig er to generationer til den voksne side, har allerede indfundet sig og er i gang med det indbundne, slidte menukort. Den kvindelige tjener viser venligt til bords, hvor der allerede er serveret isvand. Et par rejser sig og skynder sig ud. Ikke fordi vi kom. De skal i biografen. En større børnefamilie kommer ind, lige fra en tidlig forestilling og slår sig ned med ivrig genfortælling af ”Min søster børn”. Min ene ledsager læner sig sikkert tilbage. Han vil spise koldt, og har spottet det store bræt med charcuterie og oste. Min ældste ledsager, der altid er nervøs for, om hun kan spise den serverede portion, lader sig lokke af stedets pariserbøf. Jeg sætter næsen op efter chili con carne, og da den er udsolgt, kaster jeg mig over entrecoten. Får af vor tjener råvarens historie fra Grambogaards fynske marker til det ventede stykke tyndsteg. Alle er enige om stedets dessertspeciale: Creme brulé.

Café Koks store charcuterie- og oste-bræt serveret på en halv meter rustikt træ.
Café Koks store charcuterie- og oste-bræt serveret på en halv meter rustikt træ.
Foto: Jørgen Outzen

Pølser med peppadew

Vi venter ikke længe, så kommer et overdådigt bræt. En halv meter rustikt træ-underlag med alt, hvad man kan drømme om, hvis smagsløgene skal på tur gennem Frankrig og Italien. Min ledsager begynder at tælle op, og der ér meget. Forskelligt pølsekræs i fine skiver, en rundhåndet skåret lufttørret pancetta over for en mørkere, røget okseskinke. Der er hele sødt syltede løg. Små skåle med en herlig tapenade rørt af sorte oliven, kapers, ansjoser. En grøn pesto med stor smag af basilikum, en tomatmarmelade. Der er græsgrønne oliven, neutralt smagende, for de har kun ligget i salt uden lage. Der er også et indslag, som vi ikke har set før, men forklaringen er nær. Det er en sydafrikansk peppadew, en blanding af tomat og peber, sød, krydret, sprød.

- Og STÆRK, hoster min ledsager, der efter at have fået vejret støjer med uhm- og ah-lyde, så vi må bede om madro.

Ældste ledsager får en perfekt stegt bøf a la Paris og Kok. Der er søde syltede rødbeder, kapers og løg, fintskårne på toppen over et hvidt dække af liflig peberrodscreme. Der er en rigtig rå æggeblomme, og inden nogen bryder ud i salmonella-angst, har den spejlet sig på toppen af den brandvarme hakkebøf.

Café & Brasserie Kok i Svendborg.
Café & Brasserie Kok i Svendborg.
Foto: Jørgen Outzen

Brødet spiller hovedrolle

Det er sjældent, at man giver brødkurvens indhold mange ord med. Her er det nødvendigt, da Koks kok også er en fremragende bager. Maltrugbrød, frisk til pålægsplanken og ristet under bøffen er skåret i halvanden centimeter tykke skiver. Det smager simpelthen fantastisk, ligesom de hjemmebagte kiks og den havregrynskage, vi får sammen med kaffen.

Min entrecote passerer for medium. Den er fint lyserød i midten, selvom den kun er få sekunder i helstegt. På den ligger koldt kryddersmør i skiver så fine, at man kan følge urtestrenge fra dild og persille. Kartoflerne er rustikke fritter, bagt med skræl og krydderurter, så de knaser lifligt. Salaten er mere end én messe værd. Udsøgte blade af rucola, baby-spinat og rødbede er lagt i nænsom stak over en herlig bund af fintskåret tomat, spirer, kerner og skiver af sort oliven. En olie-eddike-dressing, perfekt tilsmagt så syre og sødme balancerer, er stænket over stakken.

Foruden isvandet, der bringes friskt ind flere gange under måltidet, drikker vi syditalienske vine. Husets rosé, en Rosato del Salento ”1952”, fremstillet på den sorte negroamaro-drue. Den er rund, frisk med eftersmag af sommerbær. Samt en klassisk chianti med krydret eftersmag. Derefter direkte i creme- og karamelhimlen. Koks creme brulé vil vi huske længe. Der serveres i små ovale støbejernspander med hanke. Den lune dessert med den blide vanilje-creme ca. en centimeter fra bundet og dækket af et knasende lag hård karamel. Knæk og knas siger det, inden man når cremen. Kaffe! Vi enes om espresso, og her er flere forskellige. Den almindelige og den med lunt mælkeskum. Vi smager begge som perfekt afslutning.

Spis roligt brød til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce