Klassiker mangler farve

Gratineret gedeost er en klassiker, og den prøvesmagte portion var væsentligt større end denne version - og med rigeligt af sorte oliven.
Foto: Kim Rune

Klassiker mangler farve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stemningen er så loose, så afslappet som den næsten kun kan være et enkelt sted i Odense, Café Biografen på Brandts med kunsthal og musikbibliotek som naboer i ånden og ikke mindst et dejligt blandet publikum af pensionister, cineaster og studenter fra både Syddansk Universitet og Livets Skole.

Klokken 13.30 er tid for en sen frokost eller tidlig eftermiddags-latte, og vi er kommet for det første nu, da her er blevet bedre plads ved bordene. Medspiseren får lov at bestille ved disken, og hun vender retur med et skilt, så betjeningen kan finde os.

Sådan er denne stenbroens tidslomme, som den altid har været. Men kun tilsyneladende, for tiden indhentede Café Biografen i fjor, da den som en af de sidste analoge biografer skiftede de gamle filmruller ud med digital teknik. Menukortet er næppe skiftet på mere end enkelte punkter, siden denne anmelder for fire år siden var forbi med en nyspidset blyant.

Café Biografen i Brandts Passage i Odense.
Café Biografen i Brandts Passage i Odense.
Foto: Kim Rune

Kortets dna

Menukortets dna er som i 1983, da Café Biografen blev etableret som en fynsk pendant til Klaptræet og Øst for Paradis i henholdsvis København og Aarhus: Ingen lange forklaringer om kokkens tanker om retterne eller tilværelsens store spørgsmål. Det er back to basics med en liste af ingredienser og en oplysning om, at kødet til bøffen i Biograf burgeren stammer fra Grambogård.

Netop det lokkede anmelderen til at prøve stedets klassiker, og ungtjeneren behøver ikke at se rådvild ud, når der også sidder en kvinde ved bordet - hun har bestilt den honninggratinerede gedeost.

Jeg bliver glad ved synet af de grove fritter med skræl og salt. Tilbehøret med lette, sprøde skræller og sødme i deres indre er toppen på denne tallerken. Bøffen har måske haft en smuk opvækst på Midtfyn, men kødet er hakket så fint og klemt så meget - formentligt på grund af forproduktion - at konsistensen leder tankerne hen på stegt lever. Indtrykket bliver ikke bedre af den manglende krydring, og jeg må op til bardisken og hente billigt bordsalt, som giver en hård smag til kødet.

Café Biografen i Brandts Passage i Odense.
Café Biografen i Brandts Passage i Odense.
Foto: Kim Rune

Snedronningens blik

Vi har tomater til fælles på de to tallerkener, og de blegrøde trekanter rummer så meget af sydens varme som Snedronningens blik på dagen, hvor hun fik brev om restskat.

Begge portioner er generøse i størrelse. Min bøf ligger over tern af agurk og krøllet bacon, og kokken har sympatisk nok placeret øverste halvdel af bollen - den med cheddar og skrap chili - på sidelinjen i erkendelsen af, at en burger i hel tilstand er nærmest umulig at spise med kniv og gaffel.

Bollen er nu ikke værd at nævne, hvis man skulle få lyst til at skrive et Go-Card til sin mor. Agurkerne smager heller ikke af meget, men rucolaen au naturel giver bittert modspil.

Håndværkernæve

Min medspiser har fået et par pæne stykker gedeost på sit sandwichbrød. Et par håndværker-håndfulde sorte oliven og nøddemix af pinjekerner og mandler dominerer salaten. Folk, som ikke kan lide sorte oliven vil få et problem her, men lige præcis i dette tilfælde finder menukortets monotone opremsning sin berettigelse.

Man bliver mæt af portionerne, og jeg må levne en tredjedel af min bøf. Jeg ville hellere have mødt det midtfynske kvæg i en Mies van der Rohe-version efter arkitektens devise om, at mindre er mere - less is more. Man har gjort Grambogård-kvæget fortræd ved at makulere det og stege bøffen uden salt og peber, så det kan smages. Saft var der intet af i den gennemstegte skive.

Café Biografen staves i to ord, men udtales i ét, og de uomtvistelige kvaliteter i biografen og lokalerne med stemning - og ikke mindst publikum selv - fortjener at smelte sammen med det kulinariske. Kvaliteten i menukortet burde vægtes nøjagtigt så højt som filmene på plakaten, men maden skal ikke nødvendigvis være fancy, køligt moderne som digitale nuller og ettaller.

Café Biografen var blandt de sidste i Danmark til at blive opdateret på teknikken, og nu må det være madens tur til at skifte fra sort/hvid til farve. Også i denne omgang bliver det til jævne tre stjerner.

Klassiker mangler farve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce