Som vor mor i Vietnam

Vietnam Spisehus i Bazar Fyn.
Foto: John Fredy

Som vor mor i Vietnam

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Direktør Hertz boede i den hvide villa. Lærlingene holdt til i den lave bygning nord for hallen, hvor Bazar Fyn nu er. Det første halve år måtte man ikke være ude i produktionen. Vi filede og drejede og blev gennemhejlet af den koleriske Clausen, fortæller fotograf John Fredy.

Vi er på vej til bazaren, og Fredy er en af de fynboer, der både har arbejdet og stået i lære som maskinarbejder på Thrige. De genbrugte bygninger inde i firkanten mellem Toldbodgade og Skibhusvej har han et helt personligt forhold til, og han har sin egen personlige beretning om lærlingeliv, øretæver, lørdagsarbejde og det liv, som var engang. Dengang Thrige var byens store arbejdsplads med masser af trafik til og fra gennem Nørregade-tunnelen morgen og aften.

Nu er det et andet liv med frugt- og grøntmarked, Super Gastro og eksotiske butikker, der har taget over, og i hallen, hvor de store elektromotorer blev monteret, fortæller kraner og skinner under loftet deres egen industrihistorie, mens en stribe etniske spisesteder frister med indiske, persiske, libanesiske og vietnamesiske specialiteter.

Op ad de den rå murstensgavl med store nye vinduespartier kliner ”Vietnam Spisehus” sig. Navnet ligner en stavefejl og er det sikkert også. Hvis man kikker på Menu Kort’et er der mange af slagsen, men meningen er jo god nok.

Måske er det en helt bevidst måde at fortælle, at familien er stolt af at klare sig selv, at maden laves fra bunden.

Suppe, som den blev lavet af vor mor i Saigon. Indbagte rejer, sursød sauce, kylling med ingefær, mørt, strimlet oksekød med grøntsager.

Det nemme er at vælge buffeten og tage en boks. Hvis man spiser på stedet, kan man også få en tallerken, og det er da så langt at foretrække. Men de færreste gæster gør det. De er mere trygge ved at fylde i en kasse og måske kan der også være mere til prisen på den måde.

Det hjemmelavede er indlysende med suppen. Den er kogt på oksekød og nærmest fri for fedt. Den kedelige farve er peppet op med forårsløg, og ved siden af får man frisk koriander og hakket, rød chili. Basis i suppen er nudler og kød. Nudlerne med bid, kødet mørt og suppen absolut afbalanceret med salt og kraft. Et par gæster advarer mod at bestille andet end suppen, fordi den er rigelig, og det var et råd, som kunne have sparet 45 kr. Men vi skulle også teste andet end en balje suppe.

Både de dybstegte rejer og kyllingen er dryppet godt af og opleves ikke som et orgie i olie og rasp. Men smager af skaldyr og fjerkræ, som det også er meningen.

Kyllingeretten med bambusskud og karry er tilberedt med omhu og brændt karry. Mens det indiske køkken er til smørkylling, er den vietnamesiske version mere kalorielet, og det går igen i okseragouten. Den er stærkere, og de knasende ingefærskiver er en fornøjelse. For min skyld kunne babymajsen godt droppes. Den er tilsat som fyld.

Stegte ris med små grøntsagsbidder eller tilsvarende nudler er tilbehøret. Man savner brød. Helt ordinært madbrød. Både til suppen og til de sammenkogte retter. En forespørgsel i køkkenet hjælper ikke. Der findes ikke brød, for det er ikke vietnamesisk tradition. Efter måltidet er det den samme forklaring, som gives til ønsket om en lille dessert. Lidt is, måske en pandekage og en kop kaffe. Det er ikke vietnamesisk tradition.

Det er sikkert rigtigt, men det ville da gavne omsætningen at droppe den tradition og holde lidt længere på gæsterne.

Og apropos traditioner, så er danskvand med citrussmag vel heller ikke vietnamesisk tradition.

Hvis frokosten til to personer var blevet begrænset til suppe og buffet plus et par vand, ville prisen have været så beskeden som cirka 250 kr.

Det er altså en god deal, og det giver lyst til at slå et smut ind omkring spisehuset en anden dag, hvor man alligevel er i bazaren for at gøre en god handel på frugt- og grøntmarkedet, i den nye gastro-super eller hos slagteren.

Familien Nguyen var bådflygtninge og startede med en stjerne, da de blev samlet op af et Mærsksskib i det sydkinesiske hav. Der er fire stjerner for deres vietnamesiske køkken i bazaren.

Mai-Han Tran Nguyn er niece til restauratørparret. Spisehuset er familiens, og når hun har tid, arbejder hun i køkkenet og serverer.
Mai-Han Tran Nguyn er niece til restauratørparret. Spisehuset er familiens, og når hun har tid, arbejder hun i køkkenet og serverer.
Foto: John FredyRestaurant.rub:Vietnam SpisehusThriges Plads 3-7Bazar Fyn5000 Odense C60630792
Vietnam Spisehus i Bazar Fyn.
Vietnam Spisehus i Bazar Fyn.
Foto: John Fredy
Vietnam Spisehus i Bazar Fyn.
Vietnam Spisehus i Bazar Fyn.
Foto: John Fredy
Vietnam Spisehus i Bazar Fyn.
Vietnam Spisehus i Bazar Fyn.
Foto: John Fredy

Som vor mor i Vietnam

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce