Når sushi slår igen

Man bliver muligvis ikke slankere af Aikos sushi og snacks. Men et besøg på Nyborgs nye sushi-restaurant giver i hvert fald et ordentligt los i smagsløgene.
Foto: Andreas Bastiansen

Når sushi slår igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Aiko Sushi bliver gashåndtaget drejet i bund som på en hvæsende knallert i Saigon centrum

Rimelig rå takeaway. Det er de første ord, man møder, når man går ind på Aiko Sushis hjemmeside. Jeg er der for at finde deres telefonnummer, så jeg kan bestille et bord i restauranten i Nyborg, der åbnede i foråret som andet skud på noget, der langsomt tegner til at kunne blive en hel lille sushikæde med udspring i den første restaurant i Middelfart.

Aiko i Nyborg har overtaget de lokaler, der blev ledige, da cafeen/delikatesseforretningen Den Gode Smag flyttede til byens torv, så der er tradition for legesyg gastronomi i hjørneejendommen.

Der er god grund til, at der bliver slået så hårdt på take-away-delen på hjemmesiden. Der er blot to borde og lidt siddepladser i vindueskarmen ud mod gaden, og mens man sidder ved bordet, kommer en lind strøm af kunder og henter papirsposer med telefonbestilt sushi til at tage med hjem i privaten. Det er ikke her, man frier til kæresten.

Ved bordbestillingen får jeg da også at vide, at de gerne vil underrettes på forhånd om, hvad vi gerne vil spise - især på grund af fredagstravlhed, så vi ikke skal sidde og vente for længe, mens de to unge, engelsktalende sushikokke arbejder bag disken med takeaway-bestillinger. Så vi studerer hjemmesidemenuen grundigt og bestiller - blandt andet misosuppe til forret.

Det har de så alligevel ikke, da vi dukker op, men det er til at leve med, da vi kort efter i stedet sidder med gyoza’er (trekantede, friturestegte dejpakker) fyldt med hvid fisk og dekoreret med indkogt soja og sesamfrø, store, stegte rejer paneret med den japanske panko-rasp, som i friteret form giver et knas, der kan få en pakke cornflakes til at skamme sig, en skål små, grønne soyabønner i bælg krydret med schiracha-chilisovs og flagesalt og en kop chilimayo til det hele.

Til sammen giver de tre forskellige snacks et anslag af sødme og chilikick, der fortsætter senere på sushifadet. Et chilikick, der ved bønnerne er lige ved at ramme smertegrænsen. Det forventer man ikke på en sushibar, men de øl, vi selv hentede i restaurantens køleskab (det var nemmest, mente den unge, kvindelige tjener) tøjler chilien fint. Især min, som er en Iki Beer lavet på grøn te og den japanske citrusfrugt yuzu. Den er lige i øjet til både sødmefuld friture, chili og de efter sushistandarder ret intense smage, der kommer på bordet kort efter:

Et sirligt anrettet fad med en omgang chef special-sushimenu (kokken bestemmer, du spiser) og et par kaburi maki-ruller. Det sidste er store sushiruller med fisk lagt ovenpå og skåret i otte store skiver.

Den ene maki-rulle er med avocado og vores ven fra før - den panko-panerede kæmpereje - indeni og rå tun ovenpå, den anden har fyld af letsyltet rødløg, avocado og agurk med limemarineret hvidfisk ovenpå. Jeg ville gerne have en klarere, friskere limesmag af den sidste, mens den første er ren himmel af kontrasterende konsistenser fra ris, fed avocado, sprød reje og blød tun.

Kokkens valg giver os en fuldstændig forrygende rulle belagt med grillet laks krydret med frisk koriander og en tæt på ligegyldig rulle med oksekød indeni og såkaldt soya­tang udenpå. Soyatangen ligner papirtynde kålblade og smager som at kigge på en hvid væg, mens man står helt stille og tænker på et litteraturprogram på DR i 1985.

Men der var også to stykker gunkan (en slags opretstående sushi) med krabbe og mayo, der forsvandt med det samme og var lidt savnede, da de var væk, og fire forskellige stykker sushi dekoreret med sesam og farvet rogn. Og udover den obligatoriske soya og wasabi var der også kommet en skål af den kinesiske barbecuesovs hoisin på bordet, og chilimayoen fra forretterne var blevet stående.

Tilsammen gav det hele ret massiv eftersmag i hele mundhulen, som man aldrig får af traditionel, rent smagende japansk sushi. På Aiko er vi ovre i en fusion af den californiske nytænkning af sushi og skarpe, lystige indskud fra noget, der mere minder om Thailand og Vietnam. Det er i hvert fald ikke zenbuddisme og askese, det handler om, og man bliver heller ikke nødvendigvis slank som et siv af Aikos sushi og snacks. Til gengæld får man et ordentligt los i smagsløgene.

Desserten må du kigge i vejviseren efter (eller også kan du gå ind i den ret gode isbar lige inde ved siden af).
Man bliver muligvis ikke slankere af Aikos sushi og snacks. Men et besøg på Nyborgs nye sushi-restaurant giver i hvert fald et ordentligt los i smagsløgene.
Man bliver muligvis ikke slankere af Aikos sushi og snacks. Men et besøg på Nyborgs nye sushi-restaurant giver i hvert fald et ordentligt los i smagsløgene.
Foto: Andreas Bastiansen
Man bliver muligvis ikke slankere af Aikos sushi og snacks. Men et besøg på Nyborgs nye sushi-restaurant giver i hvert fald et ordentligt los i smagsløgene.
Man bliver muligvis ikke slankere af Aikos sushi og snacks. Men et besøg på Nyborgs nye sushi-restaurant giver i hvert fald et ordentligt los i smagsløgene.
Foto: Andreas Bastiansen

Når sushi slår igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce