Venstre er lettet over skattesagens første dage - men det er først fra oktober, sagen går ind i sit egentlige forløb
”Pyha!”. Det var nok ikke helt sådan, det lød, men det er en meget præcis udgave af Venstres reaktion på de første afhøringer i Skattesagskommissionen.

Pyha.

Udadtil siger Venstre ikke noget om skattesagen. Udadtil lader Venstre som om, sagen slet ikke har nogen betydning, og langt ind i Venstre - ifølge flere kilder helt op på Lars Løkke Rasmussen-niveau - har man mere end svært ved at anerkende, at sagen kan blive alvorlig for partiet. Det er et scenarie, der ikke eksisterer. Om en sag, som man ikke taler om, men nok tænker på, når lettelsen alligevel var så tommetyk, da det tirsdag viste sig, at Ekstra Bladet ikke havde taget den rygende pistol med til Søborg, hvor Skattesagskommissionen har lejet sig ind i en tom retsbygning hos Lyngby Politi.

Ekstra Bladet havde indtil 4. december 2011 egentlig ikke nogen rolle i skattesagen, som BT startede i sommeren 2010 ved at påstå, at Helle Thorning-Schmidts mand, britisk-fødte Stephen Kinnoch, snød i skat. Han bor og arbejder i Schweiz og betaler derfor ikke skat i Danmark. BT tog fejl, Kinnoch var ikke skattepligtig, sagde Skat København i september 2010. Her kunne sagen være sluttet, men som bekendt ville Helle Thorning-­Schmidt ikke udlevere hele afgørelsen. Så gik Ekstra Bladets mangeårige Christiansborg-reporter Jan Kjærgaard i gang på direkte ordre fra chefredaktør Poul Madsen: Find de ni sider.

14 måneder skrev Ekstra Bladet, at skatteministerens spindoktor, Peter Arnfeldt, havde tilbudt dele af afgørelsen til avisen.

Det er så ulovligt, som det næsten kan blive. Og selv om det kun er en flig af skattesagen - som både handler om forsøg på magtmisbrug og egentlige lækager, ikke til Ekstra Bladet, men til BT - var Ekstra Bladets afhøring imødeset med spænding. Dels fordi det var den første naturligvis - på grund af forældelsesfrist skulle denne del af sagen køres først - dels nok så meget, fordi en rygende pistol fra Ekstra Bladet, for eksempel båndoptagelser med spindokterens tilbud, ville have været et stik- og nagelfast bevis på, at ansatte i Skatteministeriet havde forsøgt at lække interne skattepapirer for at sværte en politisk modstander. Og ikke bare ansatte i ministeriet, men politisk ansatte, som en spindoktor jo er.

Derfor ”pyha” fra Venstre. For selv om partiet i den grad er klar til at ofre den nu tidligere spindoktor Peter Arnfeldt og reelt også kan leve med, at partiets egen Troels Lund Poulsen ryger i svinget, ville en båndoptagelse alligevel være mere alvorlig for Venstre end den bløde start, sagen nu fik.

For reelt er Ekstra Bladet den eneste aktør, der kunne og ville fremvise en rygende pistol, i fald avisen havde haft den. BT vil ikke gøre det. Det var BT, som rent faktisk fik papirerne, og herfra lyder det, at man beskytter sine kilder, hvem de end måtte være.

Her er Ekstra Bladet gået den anden vej og har med chefredaktørens ord besluttet sig for at afdække ”råddenskab” i forholdet mellem politiske journalister og spindoktorer. Ekstra Bladets Jan Kjærgaard åbnede selv ballet, da han med egne ord ”lagde kortene på bordet” og fortalte om det tætte forhold, han havde haft til Peter Arnfeldt. De havde lavet forretninger sammen, blandt andet en fiktiv historie om en særlig konto til folk, der gerne ville betale mere i skat. For at udstille Thorning-Schmidt og Søvndal, som dengang var i succesrig opposition, åbnede ministeriet kontoen, og Ekstra Bladet fik historien.

Peter Arnfeldt benægtede alt, dog ikke kendskabet til Kjærgaard. Men i Arnfeldts udgave var det ikke to, der lavede forretninger sammen, men derimod en embedsmand, der i timevis måtte lytte på en insisterende journalist.

Selv konto-historien, som blev til noget, benægtede Peter Arnfeldt. Han erindrede end ikke en mail, hvor Kjærgaard skrev til Arnfeldt, at Ekstra Bladet gerne vil skrive om ”sagen om Helle” - altså Skatteministeriets konto til folk, der gerne vil betale lidt ekstra i skat.

”Hvem Helle?”, spurgte Peter Arnfeldt.

Det fremgår ikke af de mange referater fra vidneafhøringen, at nogen troede på lige præcis dette udsagn.

Peter Arnfeldts forsøg på at fremstille sig selv som ”ren embedsmand” og ikke den ”mørkets fyrste”, han ofte er blevet betegnet som, blev heller ikke helt købt af kommissionens trojka.

Det er tre skarpe herrer, anført af landsdommer Lars E. Andersen, som ved første øjekast virker meget jysk og hyggelig med sit skæg og sine lyse bukser. Men det tog ham ikke mange timer at gøre det klart, at det er ham, der sidder for bordenden. Han er sekunderet af professor dr.jur. Niels Fenger og advokat Martin Simonsen, mens Lars Kjeldsen udspørger vidnerne - også på en måde, som viser, at han ikke er til fals for den første den bedste smarte bemærkning.

11. oktober genoptager Skattesagskommissionen afhøringerne. Igen med Peter Arnfeldt i vidneskranken, men denne gang skal han afhøres om alt andet end Ekstra Bladets lækage-anklager. Fra 11. oktober går sagen ind i sin højspændte periode. Oktober og november vil en lang række prominente Venstre-folk med Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen i spidsen sætte sig over for Kjeldsen og Andersen.

Det er her, det kan begynde at blive svært for Venstre. Her skal partiets topfolk svare på, hvad hvem vidste hvornår. Over for en dommer.

Da BT skrev om Helle Thorning- Schmidts mands skat i sommeren 2010, havde Lars Løkke Rasmussen været statsminister i godt et år. Regeringen stod skidt, og Løkke havde samlet en lille gruppe omkring sig, som skulle få partiet op af dyndet. Det var Søren Pind, Peter Christensen og Troels Lund Poulsen.

Sidstnævnte var på det tidspunkt begyndt at få formandsambitioner og havde købt en dyr spindoktor, Peter Arnfeldt, som på det tidspunkt havde været ude af politik et par år og var sulten efter at komme tilbage.

Det, han kom tilbage til, var et projekt, der hang på pumperne, og der skulle kæmpes hårdt for at slå ned på Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, som dengang ikke kunne sætte en fod forkert. Derfor var skattesagen en lækkerbisken - tænk, hvis S-formanden snød i skat.

Det var i det politiske miljø, sagen begyndte.

Den oprulles i et politisk miljø, hvor Helle Thorning-­Schmidt har regeringsmagten, mens regeringen har det skidt. Og hvor Lars Løkke Rasmussen har ført Venstre til sejr i meningsmålingerne ved med stor succes at sige så lidt som muligt.

Det kan han og Venstre ikke nøjes med, når de kaldes i vidneskranken. Derfor kan sagen trække dybe spor i dansk politik - selv om den første uge endte med et ”pyha” for Venstre.

God søndag.
  • Elisabet Svane

    Af:

    Elisabet er politisk redaktør og arbejder på Christiansborg. Der har hun arbejdet næsten uafbrudt siden 1990, først på Ekstra Bladet, siden Avisen.dk, på Fyens Stiftstidende og nu avisen Danmark. Der var dog tid til et par år, hvor hun var kreativ Forlagschef på JP Politikens Forlagshus. Hun har skrevet bøgerne Sibel (2002), Pia K. -årene ved magten (2009) samt Hvid røg - sort tårn (2013), om Margrethe Vestager. Desuden har Elisabet studeret Europastudier på Aarhus Universitet og beskæftiget sig med europæisk politik. Privat bor hun i en lejlighed på Amager og i et bondehus ved Præstø.