Stednavne: Fyn er blødt hår, der fyger i vinden

Fionia er den latinske betegnelse for Fyn.
Foto: Peter Leth-Larsen

Stednavne: Fyn er blødt hår, der fyger i vinden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke altid lige til at se det, hvis man ikke lide ved det. Hvad navne oprindeligt kommer af.

Danmark betyder Danernes grænseskov. Og Fyn kommer af ordet føn (blødt hår), som er beslægtet med verbet fyge. Dermed er vi nået til vejs ende: Fyn er "Det vindomsuste område".

Her følger en forklaring på oprindelsen af de fynske købstæders navne.
Sandsynligheden taler for, at tamsvinet har lagt navn til Svendborg.
Sandsynligheden taler for, at tamsvinet har lagt navn til Svendborg.
Foto: Colourbok.dk/Image Source

De fynske købstæder

Svendborg: Navnet skrives gennem det meste af middelalderen Swineburgh, men om bynavnet henviser til marsvin eller det tamme svin, kan man ikke sige med bestemthed. Sandsynligheden taler mest for tamsvinet.

Efterleddet borg henviser sandsynligvis til en rigtig borg på byens navngivningstidspunkt, men hvor den lå, ved man ikke.

Man mente længe, at selve borgen måtte have stået på bakken, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag. Det tror arkæologerne dog ikke på.

Assens: I Kong Valdemars Jordebog er Assens opført med navnet Asnæs, og bynavnet betyder et næs med asketræer.

Kerteminde: Byens navn kommer af det gamle navn for Kerteminde (Kirtimynnæ). Kerteminde Fjord, Kirta, efterfulgt af det olddanske ord minni, som betyder munding.

Nyborg: Er oprindeligt navnet på det i slutningen af 12. århundrede opførte danehofslot.

Bogense: Navnet er sammensat af substantiverne bøg og næs.

Middelfart: Det gamle navn Melfar betyder "farvandet man rejser mellem" eller "den mellemste overfart" og henviser dermed til færgetrafikken mellem Jylland og Fyn.

Faaborg: Navnet kommer af olddansk fo (ræv, ordet er beslægtet med engelsk fox og tysk fuchs) og borg. Altså en ræveborg.

Odense: Navnet er sammensat af ordene Odins samt vi (førkristen helligdom). Det vil sige Odins helligdom. Før den kristne tid må Odin således have været dyrket på stedet.

Danmark og Fyn

Danmark: Forleddet er en form af folkenavnet daner, efterleddet er ordet mark i den ældre betydning grænseskov.

Navnet betyder således "Danernes grænseskov" og sigter sandsynligvis til grænseskovene i Sydslesvig. Det vil sige den gamle "Ejder grænse" ved Danevirke, der var den danske grænse til resten af Europa i over 1.000 år.

Fyn: Navnet er identisk med ordet føn, som betyder blødt hår, plante, dun eller fnug.

Ordet er beslægtet med verbet at fyge, og det findes i forleddet i stednavnet Føns på Vestfyn. Muligvis har navnet Fyn oprindeligt kun været navnet på dette område, i betydningen "Det vindomsuste område".

På latinsk hedder Fyn Fionia. Gammel stavemåde: Fyen.

Kilder: http://www.middelalderinfo.dk/bynavne.php, http://wikipedia.dk/ og opslagsværket Danmarks stednavne (1969).

Stednavne: Fyn er blødt hår, der fyger i vinden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce