Mauritz taber pusten

Café Mauritz på Skibhusvej er et charmerende input til byens caféer, men lever langtfra op til sit potentiale som et rigtig godt spisested.
Foto: Yilmaz Polat

Mauritz taber pusten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Café Mauritz har potentiale til meget mere end middelmådig cafémad og fortravlet betjening

Café Mauritz er en lille charmerende café i hjertet af Skibhuskvarteret, Odenses gamle arbejderkvarter. Det er tydeligt, at en stor del af omsætningen kommer fra dets ud-af huset-retter, men det er samtidig her, caféen spænder ben for sig selv.

For selvom indretningen er gennemført og betjening i starten er både professionel og nærværende, er der så travlt, at det går ud over stedets gæster. Når kvaliteten af maden så samtidig svinger, kan det ikke blive til mere end tre stjerner.

Det starter ellers rigtig godt. Vi ringer samme dag og bestiller bord.

- Har I et favoritbord hernede? spørger tjeneren.

Det har vi ikke, så tjeneren lover os caféens bedste bord. Og det får vi. Et lille hjørnebord med udsigt til Skibhusvej og et meget moderne maleri af en tunge med en græshoppe på.

Caféen formår at balancere imellem den hyggelige stemning fra en engelsk pub og den vovede stemning fra en eksperimenterende café.

Vi lægger ud med en Mauritztallerken, en forret til to, med stærk tzatziki, lufttørret charcutteriskinke, frisk tomatsalat, ostefyldte poppers og saftige, grillede tigerrejer. Hertil små ciabattabrød, smør og hjemmelavet grøn pesto. En rigtig fin forret med friske råvarer, og hvad der smager som hjemmelavede småretter. Hertil får vi den belgiske trappistøl Chimay Bleu, en stærk, sødlig øl med et snert af peber. Øllen serveres tilpas tempereret.

Tjeneren beder os bestille hovedret samtidig med forretten, da køkkenet har meget travlt med take-away-bestillinger. Helt i orden, vi tager en hurtig beslutning og bestiller mexicanske wraps til mig og grillede spareribs til bordherren.

Imens vi venter, kan vi se, at køkkenet har alt for travlt med take-away. Caféen er knap halvt fyldt op, men caféens ene tjener må advare alle gæster om, at ventetiden er meget lang. Det er ikke godt nok. Der skal være personale nok til at lave mad til caféens gæster inden for en overkommelig tid.

Mindst én tjener for lidt

Vi kan da også konstatere, at det er for lidt med kun én tjener på en lørdag aften. Ved ankomsten er han frisk og fuld af overskud, men allerede da hovedretten serveres, har han fået alt for travlt. Han pisker rundt fra bord til bord og glemmer flere gange de bestillinger, vi har givet. Det er synd, for han har ellers den helt rigtige tilgang til café-servering.

Desværre skuffer både hovedret og dessert, og det er for alvor det, der trækker caféen ned på de tre stjerner. Det bedste, der kan siges om pandekagerne på min tallerken, er, at kyllingen er mør. Pandekagen med det krydrede oksekød er ikke rigtig varm og smager kun af salt og den alt for søde salsa. Begge wraps mangler sprødhed og er tilført alt for meget ost. Salaten ved siden af er frisk og lækker, men den dressing, der er hældt ovenpå, er for syntetisk og smager absolut ikke hjemmelavet, som caféen ellers skriver på menukortet.

På den anden side af bordet er oplevelsen heller ikke god. Spareribsene har fået for meget på grillen, saften er ganske enkelt stegt ud af kødet sammen med marinaden. Og så mangler der en lille skål med vand til de fedtede fingre.

Den tilhørende coleslaw er, som den slags nu plejer at være, og kartoflerne er fint sprøde. Det er til gengæld kedeligt at få dem serveret med en lun klat salatmayonnaise.

Brownie uden smag

Til dessert bestiller bordherren en irish coffee og jeg en New York-brownie med frisk frugt og kaffe.

Kagen er dagens helt store skuffelse, og havde jeg bind for øjnene, ville jeg aldrig have gættet på, at det var brownie. Den smager af sukker, intet andet, og bliver serveret i noget så kedeligt som en kop med hank. Ved siden af kagen er der vanilleis og to stykker honningmelon. Hele indtrykket bliver alt for sødt.

Alt i alt et billigt besøg til 553 kroner, men en skuffende oplevelse. Der skal ikke spares på betjeningen på en lørdag aften, og køkkenet bør levere en meget bedre version af retterne på menukortet.

Så kan det til gengæld også blive rigtig godt på Café Mauritz.

Mauritz taber pusten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce