Betydningen af en slipseknude


Betydningen af en slipseknude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyrup tordner mod europagten, og imens er det Villy Søvndals løse slipseknude, der påkalder sig mest opmærksomhed. Rapport fra en verden uden styr på perspektiverne.

Det skal siges, at det ikke altid er lige let at fastholde perspektiverne. Søndag døde Vaclav Havel. I går kom det frem, at Nordkoreas diktator Kim Jong-Il også var draget hinsides.
Oven i hatten blev den såkaldte Amagermand kendt skyldig i to drab og en række voldtægter, Dansk Bank og smykkefirmaet Pandora fik nye topchefer, og berlingske kunne kåre den radikale leder Margrethe Vestager til årets politiker, mens SF’eren Özlem Cekic løb af med prisen for årets politiske bommert.


Der sker med andre ord alverden bare på et enkelt døgn. Og i Politiken kunne man endda på forsiden læse, at ”SF laver kriseplan for at vende skuden”. Villy Søvndals regeringsparti ligger nu så lavt i meningsmålingerne, at partiet sætter et ”krisehold” i gang med at kommunikere en klar linje i partiets politik. Billedet af SF’s krise blev i avisen særligt betonet af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der åbenbart mener, at Villy Søvndal som udenrigsminister ”overser betydningen af at kunne binde en ordentlig slipseknude”, som han udtalte med adresse til et møde mellem Villy Søvndal og kollega Hillary Clinton fra USA.


Der er en hel del at holde styr på i strømmen af nyheder, der som bekendt tæller både de reelle og de selv- eller medieskabte.


Inde i dagbladet Politiken finder man endvidere udtalelser, som ellers nok kunne være en forside værdige. Avisen har interviewet den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som tilsyneladende er dybt skeptisk over for den europagt, som hans hjemlige partiformand Helle Thorning-Schmidt ellers anbefaler Danmark at tilslutte sig.


Nyrup, der både har været medlem af Europa-Parlamentet og sågar mangeårig formand for de forsamlede europæiske socialdemokratiske partier, kalder sågar pagten for direkte udemokratisk. Han finder det ”dybt, dybt tragisk”, at der nu er udsigt til, at der på europæisk plan gennemtrumfes en økonomisk politik uden om EU’s institutioner og uden om EU’s befolkninger.


Hårde ord i december fra en mand, der endda selv som dansk statsminister har prøvet at tabe en folkeafstemning om EU-spørgsmål, nemlig ironisk nok afstemningen om dansk tilslutning til euroen tilbage i 2000.


Nyrups ord er alvorstunge og nok værd at lytte til. Hvad enten man er enig med ham eller ej, peger han på et helt afgørende problem i såvel europæisk politik som i den hjemlige: Nemlig forbindelsen mellem borgere og politikere.


Hvor det på europæisk niveau helt åbenlyst ingen fælles offentlighed er, hvor fælles anliggender kan debatteres over grænser, så er der på den hjemlige scene en udbredt holdning om, at politik er noget, der foregår i en trekant mellem journalister, politikere og en særlig elite af embedsmænd, tidligere journalister og tidligere politikere. En bermuda-trekant, hvor substans og væsentlighed forsvinder, og dermed forsvinder den folkelige legitimitet, ligesom engagementet ryger. I den udvikling risikerer politik – både europæisk og hjemligt – at blive en tilskuersport.


Der er god grund til at lytte lidt til Poul Nyrup Rasmussen, der i hvert fald ikke længere har uld i munden.


Det kan godt være, at Villy Søvndal ikke kan binde en slipseknude, og så må han få lært det. Men en lille smule karakteristisk for manglen på perspektiv og den deraf følgende stigende afmagt over for politik og journalistik, er det da, at forsiderne går til slipseknuden og ikke til spørgsmålet om den stigende afgrund mellem politik og borgere.

Betydningen af en slipseknude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.