Kun idioter og døde tror på fremtiden


Kun idioter og døde tror på fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BRUTHALIA: Nuanceret portræt af et genialt menneske og bombemand

TEATER"Den yderste stilhed"ANMELDELSE

Har man set lyset og kender svarene, men ikke kan få lov at leve dem ud, er der ikke langt til fanatisme og terror.

Og er man nået dertil forsvinder meningen med begreber som god, dårlig og skyld. For en disciplineret tænker er disse begreber meningsløse.

En sådan mand er Ted Kaczynski, en enspænder og matematikprofessor, som afskriver sig selv muligheden for en forskerkarriere for at leve i pagt med naturen i en afsidesliggende skov i det fjerne Montana.

Gennem sine samfundsanalyser, baseret på matematiske grundbegreber, er han kommet til den overbevisning, at det moderne menneske er på vej i den gale retning, på vej til at ødelægge planeten Jorden med sin evige vækststrategi og afhængighed af moderne teknologi.

Ingen vil høre på ham, hvorfor han griber til den ultimative markedsføring: Brevbomber. I årevis drev han gæk med FBI, gjorde sig skyldig i mord og sidder i dag buret inde på livstid.

Hans historie fortæller Bruthalia Teatret i en usædvanlig energisk, til tider voldelig, men også indfølende og poetisk forestilling, som giver et fint nuanceret portræt af Kaczynski, så vi bedre kan forklare - og måske også forstå - hvorfor han handlede som han gjorde.

Nu ville det ligne Bruthalia Teatret meget dårligt at servere et lige-ud-ad-landevejen, psykologisk portræt, og det er absolut heller ikke tilfældet her.

Jens Galschiøts kobberlysende, anarkistiske scenografi er både rammen om den mytiske Hypatia, bibliotekar i Alexandria, som ikke alene er et omvandrende leksikon men også i stand til at skue ind i fremtiden, og tumleplads for de realistiske scener fra Kaczynskis liv, vi får i flash backs.

Ja, måske er scenografien et billede på den menneskelige hjerne eller mere specifikt Kaczynskis hjerne, hvori hans erindringer omformes til scenebilleder.

Det er hverken umiddelbart eller let at gå til, men kræver fuld opmærksomhed og koncentration at følge med - både i historiens udvikling og de hyppige personskift, der næsten sker umærkeligt på scenen, hvor skuespillerne konstant er til stede, enten i spotlyset eller i periferiens halvmørke.

Kan man etablere den koncentration belønnes man til gengæld med en næsten arkæologisk nænsom lag-efter-lag afskrælning af et kompliceret menneskesind.

Lykkes det ikke, kan man blot læne sig tilbage og nyde oplevelsen, de stærke scenebilleder er i sig selv.

For Bruthalia leverer stærkt teater. Trods et kompliceret tema, så er der en rå, ubehandlet urkraft over Peder Holm Johansen, Kett Lützhøft, Klaus Søndergaard, Mads Nørby og Majbritt Johansen, en pågående simpelhed der på forunderlig vis forstærker de sceniske udtryk og gør forestillingen stærkt nærværende og vedkommende.

Det er ur-teater, formidabelt kommenteret og musikalsk stemningslagt af svenske Jonny Wartel.

Kun idioter og døde tror på fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce