Odense-dreng rækker ud efter stjernerne


Odense-dreng rækker ud efter stjernerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Meibom arbejder hårdt på at få bugt med et af astronomiens fundamentale problemer: Hvor gamle er stjerner og planeter uden for vores eget solsystem? Som en del af det videnskabelige hold bag NASA’s Kepler Mission trækker den tidligere Odense-dreng nu overskrifter i nogle af verdens mest kendte magasiner

Odense: Tænk, hvis man ikke kunne se på mennesker, om de var små børn, teenagere, voksne eller gamle.

Det er omtrent den situation, astronomer står i, når de kigger på stjerner i Mælkevejen. Og det er et problem, hvis man ønsker at forstå, hvordan stjerner og planeter udvikler sig, for stjerner har ingen dåbsattest, man lige kan bede om at komme til at se.

Søren Meiboms analogi vækker spredt latter blandt journalisterne på tilhørerpladserne i Boston, USA.

De er her for at høre nyt fra NASA’s Kepler Mission - et rumobservatorium som iagttager godt 160.000 stjerner i Mælkevejen med det formål at opdage jordlignende planeter, der kredser om stjerner i stil med Solen.

Den 38-årige fynbo er ansat på Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Cambridge og er en del af Kepler-missionens videnskabelige hold. Han leder det team, der ser nærmere på stjernehobe og prøver på at blive klogere på netop stjernernes alder - og derfor er han en af talerne denne dag.

- Når vi begynder at finde andre planeter, som der potentielt set kunne være liv på, vil et af vores første spørgsmål være: Hvor gamle er de? Jorden og Solen er 4,6 milliarder år, men det har taget milliarder af år for selv primitive livsformer at udvikle sig på vores planet, og det er kun for helt nylig i Jordens historie, at her har levet intelligente mennesker. Hvis man sagde, at Jorden var 100 år gammel, vil det kun være det sidste minut, at vi mennesker har været teknologisk avancerede. Derfor er det relevant at vide, hvor gammel en jordlignende planet er, for at kunne sige noget om, hvor stor sandsynligheden er for, at der vil være liv og hvilken slags liv, siger Søren Meibom.

Ligesom en god kunstner, som forvandler komplekse situationer til et enkelt og stærkt udtryk, har Søren Meibom formået at koge problemstillingen ind til en enkel og letforståelig formel.

Skåret ind til benet handler det om stjernernes rotationshastighed. En stjerne roterer som en snurretop. En ung stjerne roterer hurtigt, men når den bliver ældre, roterer den langsommere og langsommere. Og kan man finde sammenhængen mellem en stjernes alder, rotation og størrelse, har man skabt et værktøj, der som et astronomisk ur vil være i stand til at bestemme alderen af en stjerne og dermed også de planeter, der blev dannet samtidigt og som nu bevæger sig rundt om den.

Og som Søren Meiboms pressemøde afslører, er han og holdet faktisk kommet så langt, at der er grund til stor optimisme. Deres seneste resultater baseret på nye data fra NASA’s Kepler Mission har ledt til overskrifter i såvel Time Magazine, The Economist som på Discovery News, der alle citerer forskeren med de odenseanske aner.

Læs hele historien om Søren Meibom i dag i Fyens Stiftstidende.
Søren Meibom under et foredrag på en pressekonference ved The American Astronomical Society Meeting i Boston i maj. ”AAS” står for American Astronomical Society. Privatfoto
Søren Meibom under et foredrag på en pressekonference ved The American Astronomical Society Meeting i Boston i maj. ”AAS” står for American Astronomical Society. Privatfoto

Odense-dreng rækker ud efter stjernerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce