Flyvende fasan og kromor

Den tyske kromutti Monique Rehberg er den store oplevelse på Tranekær Slotskro. Hun oser af hjertevarme, venlighed og total hygge.
Foto: John Fredy

Flyvende fasan og kromor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uventet rykind på Tranekær Slotskro fik gang i de frosne fasaner, nyrøget laks og Monique Rehberg, kromutti med overskud

Det er tirsdag før påske. På vej til Tranekær på Langeland kan man ligefrem se træer og buske holde springdyst om at folde sig ud i den lune forårsaften.

Tranekær Slotskro ligger efter de skarpe sving dér, gul med dobbelttrappe op. Allerede uden for den oplyste kro er det, som gik vi ind i kulissen til en filmatisering af Familie Journal-romaner som ”Komtessen af Liljenborg”. Man venter en meget ung Malene Schwartz komme ud på trappen og ryste duge, uvidende om, at hun er den virkelige arving til slottet bag næste vejsving. Der kunne komme to sportsvogne i fuld fart gennem svinget, ført af den lige så unge helt Ebbe Langberg og ditto skurk Henrik Wiehe. Biler kommer der nutidigt i en sand strøm til p-pladsen på den anden side af Slotsgade.

Indenfor forstærkes stemningen af nostalgi på alle hylder. Restauranten, eller rettere stuerne, er et studie i herlig stilforbistring. Auktioner og loppemarkeder har leveret tallerkener og kobbertøj. Kander, kopper, service af alle slags. Ure, lamper, kandelabre. Sammen med små jagttrofæer. Ubeskriveligt!

Midt i al sin jordiske herlighed kommer hele restaurantstyrken i én forrygende person. Kroens ejer, Monique Rehberg, der på ét sekund får os til at føle, at vi er de kæreste, mest ventede gæster i hele verden.
Den tyske kromutti Monique Rehberg er den store oplevelse på Tranekær Slotskro. Hun oser af hjertevarme, venlighed og total hygge.
Den tyske kromutti Monique Rehberg er den store oplevelse på Tranekær Slotskro. Hun oser af hjertevarme, venlighed og total hygge.
Foto: John Fredy

Travlhed med godt humør

Det er vi ikke ene om. Der er foreløbig ni gæster. Monique siger, det har overrasket lidt, at så mange kommer tirsdag før påske. Der er gæster som overnatter på kroen, og hun jonglerer snart på dansk, tysk og engelsk. Hurtigt er vi 25 gæster, men der smiles og snakkes og siges ”jeg kommer tilbage”, mens der fyldes karafler med australsk vin, males kaffebønner. Døren til køkkenet gennem den victorianske tapetdør svinger konstant, og kromutter dukker op fra to andre døre også i ét væk med dybe tallerkener med is og frugt. Fasan og den norske laks, varmrøget på Langeland, flyver rundt til bordene.

Vi vælger dagens ret fra den sorte tavle efter at have fået en snak om, at på Moniques vildtkro er fasan sandelig ikke bare efterårsmad.
Den tyske kromutti Monique Rehberg er den store oplevelse på Tranekær Slotskro. Hun oser af hjertevarme, venlighed og total hygge.
Den tyske kromutti Monique Rehberg er den store oplevelse på Tranekær Slotskro. Hun oser af hjertevarme, venlighed og total hygge.
Foto: John Fredy

Den lækreste laks

Det går stærkt, efter vi har bestilt. Stor kande med isvand og citronskiver, brødkurv med rugbrød, flute og smør på bordet. Husets vin er den sydøstaustralske Riders Hill Shiraz, serveret fra tønde i karaffel. Krydret og kraftig.

Tallerkenen med det lækreste stykke varmrøget laks er lagt på en lille salat-rede. Der er to citronskiver og en klat flødeskum, meget let smagt til med peberrod og så twistet af Østen. Rundt om laksen er malet med skarp orientalsk tomatsovs med chili, der smager overraskende fint til fisken. Laksen er ankommet fersk fra Norge, men nyrøget fra langelandsk røgeovn i nabolaget.

Fasan med hokkaido

Hovedretten er to stykker paneret fasanbryst toppet som sandwichfyld mellem stegte runde, gyldne skiver af japansk hokkaido-græskar. En meget lidt kogt gulerod er der samt en dejlig halv kogt pære, med syltet tyttebær på. Nogle sorte, klamme champignon skynder vi os at springe over. Pæren og de søde, lidt trevlede græskarskiver med let nøddesmag smager fint til fasanen. I kobberkasseroller er der nye udenlandske kartofler, ristet sprøde i ovnen og en lidt fed skysovs.

Buddingen, der blev væk

Aftenens tavle-annoncerede vaniljebudding med frugt gik i vasken, meddeler Monique, men der er is med frugt og is med pandekager.

Da vi bestilte ”med pandekager”, var der ikke kommet så mange gæster, så det bliver ris til egen rumpet. Dejlige kugler af chokolade og vaniljeis, men pandekagedejen har næsten ikke rørt pandens varme og er noget bleg i det.

Det er dog småting, når man hygger sig i de rustikke møbler og med stedets charme, glade gæster fra nær og fjern og ikke mindst Monique omkring sig.

Flyvende fasan og kromor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce