King Kong-menu med sushi

Der er mad i mængder, så du ikke kan wokke med ørerne, når du forlader Hong Kong House. Tungt eller luftigt. Du bestemmer selv.
Foto: Robert Wengler

King Kong-menu med sushi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke kunst, men det virker. Der er dybfrossent skrammel og høj kvalitet - du skal bare vælge det rigtige, og prisen er ren takeaway

Det er op til dig selv. Vil du spise, så det er svært at wokke med ørerne, eller vil du bare nippe dig gennem lidt sushi og et par stegte svampe. Hong Kong House har samme ry som andre orientalske restauranter i byen, hvor konceptet meget baserer sig på ”Spis-hvad-du-kan” for et aldeles rimeligt beløb.

Hvis man vil spise godt i en helt fremmed by, er det et almindeligt kendt tip at se, hvor de lokale går hen. Vil man spise kinesisk, kan det vel ikke være så svært at gå derind, hvor kineserne selv kommer.

Når Odense har besøg af pinger fra Riget i Midten, ambassadører, ministre og andre, der lader sig transportere i limousiner med politieskorte, er det næsten altid Hong Kong House, de holder ind ved. Hvorfor ikke gøre det samme sådan en frossen decemberdag, hvor man ikke orker at bruge hverken masser af tid eller dybe gastronomiske tanker.

Løver i marmor

Måske elsker de at komme her, fordi den orientalske stemning er udtalt. Gigantiske løver i marmor vogter i vindfanget, og indenfor er det de varme, røde farver og masser af nips, vaser, gyldne buddhaer og kinesisk kitsch, der dominerer. Overlæsset, ja, stemningsfuldt, ja. Det er en anden verden, og fladskærmen bagerst i restauranten klimprer skæve kinesiske klange. Mere eksotiske end de retter, der bydes på.

Et tjek af buffeten fastslår, at sushien har sit eget hjørne, og dermed har jeg hurtigt afgjort, at det netop er aftenbuffeten til 128 kr., jeg bestiller. Der er 22 retter ifølge kortet, men jeg når vist aldrig mere end lidt kylling og et par dybstegte kæmperejer. Også min medspiser vælger tag-selv-løsningen, og det gør vist 90 procent af alle aftenens gæster.

Uopfindsomheden fortsætter til drikkevarerne. Isvand og vin. Der står en chilensk merlot (Aresti 2009) på bordet, og det må vel være den, man anbefaler til den bredspektrede servering. Ved siden af vinen står en mainstream-øl af kinesisk herkomst, Tsingtao, kinesernes svar på Carlsberg-Tuborg. Den får mig til at spørge efter kinesisk vin, men det føres ikke. Synd, for det ville da være inspirerende at drømme om vinstokke ved den kinesiske mur under middagen.

Det er en fin idé at supplere den ret ordinære menu med sushi, der ikke har meget med Kina at gøre. Okay, Hong Kong ligger ud til Det Kinesiske Hav, og nordpå dukker sushiens hjemland frem, Japan. Perlevenner er de to nationer ikke, men hvis der kan komme fredelig sameksistens ud af at udveksle opskrifter og madvaner, så kan det ikke være bedre.

Sushi-slaraffenland

Med et velvoksent julefrokostselskab fra sundhedsklinikkerne i huset på samme adresse kunne man frygte, at lækkerierne hurtigt ville blive plyndret. Jeg forsyner mig med laks og rejer (ngiri), wasabi og syltet ingefær. Maki i flere varianter. Det er noget af et sushi-slaraffenland, der byder sig til og lader sig harpunere af spisepindene.

Fisken smager af hav, der er avocado med bid, frisklavet ris al dente. Lidt knasende skorpe, agurk, sesam og flødeost. Forsigtigt krydret, lige til et bad i soyablandet wasabi.

Nu skulle man tro, at de lækreste stykker var væk, men nej. Både ved besøg 1-2-3 er der suppleret op. Respekt for det. For nylig stod jeg ved et afpillet julebord på et nærliggende hotel og bandede noget over, at de bedste - og sikkert dyreste - serveringer var væk.

Et par luftige dybstegte kæmperejer blev indfanget i tredje runde, og de banede vejen for en flirt med de wokstegte specialiteter. Sorte kinesiske svampe, halvfrosne skiver af lam, okse og kylling, bambusskud blev valgt ud og lynstegt af kineserkokken. Med olie, ingefær, hvidløg og risbrændevin. Det blev til en smattet affære, som aldrig blev spist op. Smagen flad og kedsommelig. Hvor var hvidløg, hvor var ingefær, hvor var brændevinen?

Hvad blodig oksehøjreb, fritter og bearnaise har med Kina at gøre, ved jeg ikke. Men et gæt: Det er til dem, der ikke gider wok og sushi.

King Kong-menu med sushi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce