Vi var ikke inde i varmen

Patrick Lieffroy har skabt et fantastisk spisested i Nyborg. Hesselhuset serverer årstidsmenuer, og lige nu er der rødtunge, svin og passionsis på menuen. Det høje kulinariske niveau skæmmes af inkonsekvent kundebetjening og pladser i restauranten, som har problemer med placeringen og kulde.
Foto: Carsten Bundgard

Vi var ikke inde i varmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Femstjernet menu i utilfredsstillende indpakning. Service matcher ikke køkkenets niveau. For mange pladser klemt ind ved toiletter og garderobe.

Vennerne af huset vil ikke forstå det. Stamkunderne med guldkort og velvoksen repræsentationskonto vil ryste på hovedet over det. Fire stjerner til stjernekøkkenet, faderen, sønnen og fruen. Uhyrligt, et kulinarisk justitsmord på en nyåbnet - genoplivet - restaurant i Nyborg.

Hesselhuset. Beliggende til bølgeskvulp og bøgeskov. Strand og Storebælt. Tilsat et ikoniseret branchenavn ”Lieffroy”. Hvordan kan man tillade sig at rive det ned fra piedestalen? Isoleret set er der næppe en finger at sætte på hverken søtungen eller svinet. Det er kokkekunst til fem-seks stjerner, men for at nyde herlighederne skal man i mere end en forstand være inde i varmen.

Det var vi ikke. Bordet var bestilt til kl. 18.30, og det var med spidse støvler og nystrøgne forventninger, vi styrede gennem Christianslundsskovens bælgravende mørke, og der ligger Hesselhuset og byder varmt velkommen med blafrende fakler.

Lidt overraskende er der ikke noget vindfang, en familie sidder i en lille blindtarm med overtøj og toiletter som selskab. Efter et øjeblik bliver vi modtaget af en kvindelig tjener. Afmålt bliver bestillingen kontrolleret og det mest isolerede bord anvist.

- Jeg kan se, der er andre ledige borde til to. Kan du ikke flytte os?

Desværre. De er bestilt. Lyder forklaringen, og vi kommer til at sidde klos op ad familien. Som et ekstra børnebord. Irriterende snævert for begge parter.

Lidt til grin ser vi på menu- og vinkort. Fisk, gris og passionsis er de tre faste retter. Man kan tilvælge en kongekrabbesuppe og ost. Vinmenuen kan være hele eller halve glas og efter nogen parlamenteren og knudret vejledning , når vi frem til at nøjes med menuen, to vinmenu, den ene minus dessertvinen.

Adskilt af flyverforhæng

Mens serveringen er på vej, går øjnene på opdagelse. Hesselhuset har fået en makeover af de store. Arkitekten har skuret det rå murværk, blottet bjælker, lagt rustikke fliser. Alt i høj klassisk stil. Vi kan fornemme, at der er en restaurant inde bag afskærmende stofsøjler og en tyk glasrude. Derinde er der helt sikkert panoramaudsigt til det nattens Storebælt og fuld opmærksomhed fra køkken og tjenere. Præcis som på en SAS-flyvning, hvor business og første klasse er adskilt fra monkeyclass med et forhæng.

Forskellen er blot, at serveringen og betalingen her er ens på første og anden klasse.

Opdækningen er dæmpet smagfuld. Et par friske roser, hvid dug, royalt porcelæn, opmarcherede spiegelau-glas og blafrende lys.

For det trækker. Fra vinduet og fra den dør, der åbnes og lukkes af gæster på vej ind og ud. Jeg er ikke kuldskær, og trods en ulden sweater får jeg aldrig varmen.

Det eksklusive gastronomiske niveau anslås af den ”amuse bouche” - den lille ekstra mundsmag - der skærper appetitten. En kammuslinge-muskel på rygeostecreme.

Kunsten i at servere høj kvalitet til en fornuftig pris, er at alle får det samme. Efterårsmenuen er søtunge, svinemørbrad/skank og passionsfrugtis med lakrids og gulerodskage.

Rødtunge-fileten er foldet sammen med en pålægstynd brødstrimmel på ryggen, lagt på en perlebyg-risotto, i en ”pyt” af skummende muslingefond, med pletter af græskar- og persillepuré. Fiskekødet rygende varmt, al dente og krydret perfekt. Og dejligt at duppe i de farvestærke grøntsager.

Hovedrettens svinekød er brillant. Mørbraden rosa, fast og samtidig aldeles smeltende lækker. Sauce med skarphed af peber og ingefær, sprøde blade af rosenkål, dampede bidder af selleri. Ærgerligt at der ikke er brød nok. Ude i garderobe-stuen er det svært at få tjenerkontakt, og de to brød kommer først, da der skal ryddes af og gøres klar til passionsis, kagebidder, chokolade og lakrids. En smagsblanding præget af et kaos, der ikke lige passer mig.

Glæder mig til bilvarmen

Øjenkontakt for at få regningen er svær at få, og jeg fryser med anstand og er begyndt at glæde mig til at komme ud i den lune bil og køre om ikke tavse hjem, så dog noget undrende over en alt andet end varm oplevelse til 1275 kr.

Vi var ikke inde i varmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce