Kokken længe leve

Før måltidet skal appetitten vækkes, og det blev den af disse fire godbidder.
Foto: Jørgen Outzen

Kokken længe leve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Café Kok er et af de nyeste skud på den svendborgensiske caféstamme. Den gør det godt til moderate priser.

Almindelig høflighed tilsiger en, at man ikke kaster sig over maden, endsige nipper til den, før alle har bænket sig.

Så da forretterne blev serveret, mens min kone var ude for tjekke, om krøllerne holdt facon, fik jeg et problem.

Tallerkenen med småretterne så så fristende ud.

Skinkeskiver formet som en blomst oven på melonstave, salat overøst med pølsebidder og små ristede brød med oliventapenade og en grøn pesto tiggede om at blive spist.

Kommer hun dog ikke snart, knurrede jeg for mig selv.

Og så gik naturen ellers over optugtelsen. Jeg gik om bord i anti pasti-tallerkenen.

Salsiccia Picante er navnet på den krydrede italienske pølse, som var en sand lækkerbidsken, den lufttørrede skinke var delikat, tapenaden skarp, som den skulle være, mens den grønne pesto emmede af hvidløg.

Godt, at den anbefalede rødvin, en porta, pinot noir reserva fra Chile, både var fyldig og frugtrig, så den kunne stå imod smagsbombardementet fra forretterne.

Appel til øjnene

De to hvidløgsbrød, som min kone havde bestilt, havde god appel til øjnene. De gulbrune ostebrød lå nemlig oven på en bund af grøn og rød salat, strimler af soltørret tomat og en håndfuld oliven.

Min kone er til hvidvin og nød på tjenerens anbefaling husets vin, lavet på chardonnaydruen, en mild og frisk vin.

Café Kok ligger smult i Svendborgs midte, hvor butikker og beværtninger konkurrerer om pladsen.

Caféen virker umiddelbart stilfuld, holdt som den er i hvide og sorte nuancer og med en belysning fra dengang, man betalte med skilling og rigsdaler. Tjenerne var dog ikke Des med deres gæster, og i virkeligeheden var stemningen da også ganske afslappet.

Kalvefilet med et twist

Kalvefileten, to saftige, lyserøde og møre stykker kød, kendte man også i det klassiske køkken, men hos Café Kok havde retten fået et twist.

Kartoflerne var skåret i stave og var blandet op med ristede løg, og den brune sovs var krydret med hakket persille.

Og mon ikke den klassiske kok ville have brugt æblerne til desserten i stedet for at skære dem i småstykker og lade dem indgå i salaten.

Den var god, salaten, et fornemt mix af det søde og sure, valnødder, æbler, oliven og salat med balsamico som dressing.

Kalvefileten på min kones tallerken var lige så mør som den, jeg satte tænderne i.

De ristede tigerrejer på spyddet var både saftige og krydrede, så hovedbestanddelene i Koks Surf’n’turf var gode, det var den kraftige glace også, ligesom de stegte kartoffelbåde havde fået, hvad de skulle have i ovnen, hverken mere (for tørre) eller mindre (for rå).

Jeg fik et godt glas vin til kalven, Valpolicella Superiore Ripasso Santambrogio fra 2006. En vin med krop og med smag af blommer og kirsebær.

Kalvekød, skinke og pølse finder man om noget sted i det italienske køkken, så det var egentlig ikke overraskende, at de tre oste på min tallerken også var hentet i Støvlelandet, den bløde og milde taleggio, den hårde fåreost pecorino med små stykker pistacienødder og den krydrede gorgonzola. Ostene var ledsaget af en tomatrelish, syltede valnødder, friske oliven og en oliventapenade og hertil rug- og franskbrød.

Velkomponeret ostetallerken.

Jeg fik endnu et glas valpolicella, mens min kone fik et glas dessertvin til sin chokoladedrøm, chokoladekage med vanilieis og frugt coulis.

En ret, der med sit farvespil gjorde sig godt på tallerkenen, og som bestemt også smagte fortrinligt med mixet af det bastante og friske og det søde og sure.

Café Kok var hele turen værd. Maden var gennemgående god, stedet har charme og priserne er moderate.

Så kokken længe leve - med fire stjerner i bagagen.

Kokken længe leve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce